1 Krønikebok 13:11

Original Norsk Bibel 1866

Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 32:32 : 32 Derfor æde ikke Israels Børn den Spændesene, som er paa Hofteskaalen, indtil denne Dag; thi han rørte Jakobs Hofteskaal paa Spændesenen.
  • 5 Mos 34:6 : 6 Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tvært over for Peors Huus; og Ingen haver vidst hans Grav indtil denne Dag.
  • Jos 4:9 : 9 Og Josva opreiste tolv Stene (igjen) midt i Jordanen, nedenunder, hvor de Præsters Fødder stode, som bare Pagtens Ark; og de ere der indtil denne Dag.
  • 2 Sam 6:7 : 7 Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, saa at han døde der hos Guds Ark.
  • 2 Sam 6:9 : 9 Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?
  • Jona 4:4 : 4 Og Herren sagde: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes?
  • Jona 4:9 : 9 Men Gud sagde til Jonas: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes for det Kikajons Skyld? og han sagde: (Ja,) det er vel, at min (Vrede) er optændt indtil Døden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 96%

    6Og der de kom til Nachons Lade, da udrakte Ussa (Haanden) til Guds Ark og greb fat paa den, thi Øxnene vege (af Veien).

    7Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, saa at han døde der hos Guds Ark.

    8Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

    9Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?

    10Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.

  • 86%

    9Og der de kom indtil Chidons Lade, da udrakte Ussa sin Haand at gribe fat paa Arken, thi Øxnene vege af (Veien).

    10Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt.

  • 12Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?

    13Og David vilde ikke bortføre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.

  • 74%

    6Og David drog op og al Israel til Baalath, (det er) til Kirjath-Jearim, som hører til Juda, for at hente Gud Herrens Ark op derfra, hans, som sidder paa Cherubim, (og) hvis Navn paakaldes.

    7Og de førte den Guds Ark paa en ny Vogn af Abinadabs Huus, og Ussa og Ahio førte Vognen.

  • 20Og David kom til Baal-Prazim, og David slog dem der og sagde: Herren har adskilt mine Fjender for mit Ansigt, som Vand adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim.

  • 7Men denne Gjerning var ond for Guds Øine, derfor slog han Israel.

  • 11Og der de droge op til Baal-Prazim, da slog David dem der; og David sagde: Gud haver adskilt mine Fjender ved min Haand, ligesom Vandet adskilles; derfor kalder man det samme Steds Navn Baal-Prazim.

  • 7Der Folket i Asdod saae, at (det gik) saaledes (til), da sagde de: Israels Guds Ark skal ikke blive hos os; thi hans Haand er haard over os og over Dagon, vor Gud.

  • 70%

    2Og David gjorde sig rede og gik hen, og alt Folket, som var hos ham, fra Baalim i Juda, for at føre Guds Ark op derfra, hvis Navn kaldes: Den Herre Zebaoths Navn, som sidder derover paa Cherubim.

    3Og de førte Guds Ark paa en ny Vogn, og toge den ud af Abinadabs Huus, som var paa Høien; men Ussa og Ahio, Abinadabs Sønner, førte den nye Vogn.

  • 18Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud.

    19Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret.

  • 69%

    1Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.

    2Da sagde David: Ingen skal bære Guds Ark uden Leviterne; thi Herren haver udvalgt dem til at bære Guds Ark og at tjene ham indtil evig (Tid).

    3Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.

  • 12Og han sagde til dem: I ere Fædrenes Øverster iblandt Leviterne; helliger eder og eders Brødre, og fører Herrens, Israels Guds, Ark op (til det Sted), som jeg haver beredt til den.

    13Thi tilforn, fordi I ikke vare (tilstede), gjorde Herren vor Gud et Rift paa os, fordi vi ikke søgte ham, saasom ret var.

  • 69%

    16Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade.

    17Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

    18Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.

  • 29Og det skede, der han tog sin Haand tilbage, see, da kom hans Broder ud, og hun sagde: Hvi sønderrev du? for din Skyld (er skeet) en Sønderrivelse; og man kaldte hans Navn Perez.

  • 4Men David havde ført Guds Ark op fra Kirjath-Jearim til (Stedet), som David havde beredt til den; thi han havde udslaget et Paulun til den i Jerusalem.

  • 27Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.

  • 68%

    14Dog, efterdi du haver kommet Herrens Fjender til at bespotte ved denne Gjerning, skal ogsaa den Søn, som dig er født, visseligen døe.

    15Saa gik Nathan til sit Huus, og Herren slog Barnet, som Urias Hustru havde født David, at det blev sygt.

  • 12Og det blev Kong David tilkjendegivet, idet der sagdes: Herren har velsignet Obed-Edoms Huus og alt det, han haver, for Guds Arks Skyld; da gik David bort og førte Guds Ark op fra Obed-Edoms Huus til Davids Stad med Glæde.

  • 21Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.

  • 30Og David kunde ikke gaae hen for det samme til at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd.

  • 17Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

    18Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaae op for at opreise Herren et Alter i Ornans, den Jebusiters, Lade.

  • 11Saa sendte de hen og samlede alle Philisternes Fyrster, og de sagde: Sender Israels Guds Ark hen, at den kan komme igjen til sit Sted, at han ikke skal slaae mig og mit Folk ihjel; thi der var en Døds-Forstyrring i al Staden, Guds Haand var der meget svar.

  • 14Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?

  • 17Og de førte Herrens Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og David offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.

  • 9Og I skulle see til: Dersom den farer op paa sit Landemærkes Vei imod Beth-Semes, da har han, han gjort os dette store Onde, og hvis ikke, da vide vi, at hans Haand har ikke rørt os, det har været os en Hændelse.

  • 7Og David boede i Befæstningen; derfor kaldte man den Davids Stad.

  • 24Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet kom ikke op i Kong Davids daglige Handelers (Bogs) Tal.

  • 22Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.

  • 3Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.

  • 2Herren haver været fortørnet paa eders Fædre med (en stor) Fortørnelse.

  • 25Saa skede det, at David og Israels Ældste og de Øverste over Tusinde gik hen til at ophente Herrens Pagtes Art af Obed-Edoms Huus med Glæde.

  • 15Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade.

  • 28Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.

  • 19Og han slog (nogle) af de Mænd i Beth-Semes, fordi de saae i Herrens Ark, og han slog af Folket halvfjerdsindstyve Mænd (og) halvtredsindstyve tusinde Mænd; da sørgede Folket, fordi Herren havde slaget paa Folket med et stort Slag.