1 Krønikebok 21:30

Original Norsk Bibel 1866

Og David kunde ikke gaae hen for det samme til at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 10:12 : 12 Og nu, Israel, hvad begjærer Herren din Gud af dig? uden at du skal frygte Herren din Gud, at vandre i alle hans Veie, og at elske ham, og at tjene Herren din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl,
  • 2 Sam 6:9 : 9 Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?
  • 1 Krøn 13:12 : 12 Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?
  • 1 Krøn 21:16 : 16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.
  • Job 13:21 : 21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.
  • Job 21:6 : 6 Thi naar jeg kommer det ihu, da er jeg forfærdet, og Bævelse betager mit Kjød.
  • Job 23:15 : 15 Derfor maa jeg forfærdes for hans Ansigt; jeg betragter det og frygter for ham.
  • Sal 90:11 : 11 Hvo kjender din Vredes Styrke og din Grumhed, saasom Frygten for dig (udkræver)?
  • Sal 119:120 : 120 (Haaret paa) mit Kjød reiste sig af Frygt for dig, og jeg frygtede for dine Domme.
  • Jer 5:22 : 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
  • Jer 10:7 : 7 Hvo skal ikke frygte dig, du Hedningernes Konge? thi det tilkommer dig; thi iblandt alle Hedningernes Vise og i alt deres Rige er Ingen som du.
  • Hebr 12:28-29 : 28 Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunne tjene Gud velbehageligen, med Undseelse og Ærefrygt. 29 Thi og vor Gud er en fortærende Ild.
  • Åp 1:17 : 17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:
  • Åp 15:4 : 4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 15Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade.

    16Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.

    17Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

    18Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaae op for at opreise Herren et Alter i Ornans, den Jebusiters, Lade.

    19Saa gik David op efter Gads Ord, som han talede i Herrens Navn.

    20Der Ornan vendte sig om, da saae han Engelen, og hans fire Sønner med ham, hvilke skjulte sig; men Ornan tærskede Hvede.

    21Og David kom til Ornan, og Ornan saae sig om og saae David, og han gik ud af Laden og bøiede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.

    22Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.

  • 12Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?

    13Og David vilde ikke bortføre Arken til sig i Davids Stad; men han lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.

  • 78%

    9Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?

    10Og David vilde ikke bortføre Herrens Ark til sig i Davids Stad; men David lod den føre hen til Obed-Edoms, den Githiters, Huus.

  • 27Og Herren talede til Engelen, og han stak sit Sværd i Skeden igjen.

    28Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.

    29Thi Herrens Tabernakel, som Mose havde ladet gjøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Høien udi Gibeon.

  • 74%

    8Og David sagde til Achimelech: Er og ikke her under din Haand et Spyd eller Sværd? thi jeg tog end ikke mit Sværd og mine Vaaben med mig, eftersom Kongens Ord var hastigt.

    9Da sagde Præsten: Den Philisters Goliaths Sværd, som du slog i Egens Dal, see, det er svøbt i et Klæde bag Livkjortelen; dersom du vil tage dig det, (saa) tag (det), thi her er intet andet foruden det; og David sagde: Der er ikke (noget) som det, giv mig det.

    10Og David gjorde sig rede og flyede paa den samme Dag fra Sauls Ansigt, og kom til Achis, Kongen i Gath.

  • 73%

    2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

    3Men Davids Mænd sagde til ham: See, vi frygte (at blive) her i Juda, og vi skulle dog gaae til Keila til Philisternes Slagordener?

    4Da blev David ydermere ved at adspørge Herren, og Herren svarede ham og sagde: Staa op, drag ned til Keila, thi jeg giver Philisterne i din Haand.

  • 1Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?

  • 12Og Saul frygtede for Davids Ansigt; thi Herren var med ham, men han var vegen fra Saul.

  • 39Og David ombandt hans Sværd over sine Klæder og begyndte at gaae, thi han havde ikke forsøgt det; da sagde David til Saul: Jeg kan ikke gaae i dem, thi jeg har ikke forsøgt det; og David lagde dem bort fra sig.

  • 14Og David sagde til ham: Hvorledes frygtede du ikke at udrække din Haand til at fordærve Herrens Salvede?

  • 23Og David spurgte Herren ad; men han sagde: Du skal ikke drage op, (men) kom omkring bag paa dem, at du kommer til dem tvært over for Morbærtræerne.

  • 37Og Saul adspurgte Gud: Skal jeg drage ned efter Philisterne? vil du give dem i Israels Haand? men han svarede ham ikke paa den Dag.

  • 10Og David spurgte Gud ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? og vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til ham: Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand.

  • 71%

    16Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade.

    17Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

    18Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.

    19Saa gik David op efter Gads Ord, saasom Herren havde befalet.

  • 14Og David adspurgte Gud ydermere, og Gud sagde til ham: Du skal ikke drage op efter dem, (men) kom omkring fra dem, at du kan komme til dem tvært over for Morbærtræerne.

  • 14Og han søgte ikke Herren; derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isai Søn.

  • 9Og Achis svarede og sagde til David: Jeg veed det, thi du er god for mine Øine som en Guds Engel; dog have Philisternes Fyrster sagt: Lad ham ikke drage op med os i Krigen.

  • 12Og David lagde disse Ord paa sit Hjerte og frygtede saare for Achis, Kongen af Gaths, Ansigt.

  • 11Da kunde han ikke fremdeles svare Abner et Ord igjen, fordi han frygtede for ham.

  • 27Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage.

  • 5Der Saul saae Philisternes Leir, da frygtede han, og hans Hjerte var saare forfærdet.

  • 16Og David gjorde, saasom Gud havde befalet ham, og de sloge Philisternes Leir fra Gibeon og indtil Geser.

    17Og Davids Navn udkom i alle Landene, og Herren lod hans Frygt komme over alle Hedninger.

  • 3Og lader os føre vor Guds Ark omkring til os; thi vi søgte den ikke i Sauls Dage.

  • 19Og David spurgte Herren ad og sagde: Skal jeg drage op imod Philisterne? vil du give dem i min Haand? og Herren sagde til David: Drag op, thi jeg vil visseligen give Philisterne i din Haand.

  • 10Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 21Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.

  • 41Og Philisteren gik flux og kom nær til David; og Manden, Skjolddrageren, (gik frem) for hans Ansigt.

  • 69%

    32Og David sagde til Saul: Intet Menneskes Hjerte falde (i Mistrøst) for hans Skyld; din Tjener skal gaae og stride med denne Philister.

    33Og Saul sagde til David: Du kan ikke gaae hen mod denne Philister til at stride med ham; thi du er en ung Person, men han er en Krigsmand fra sin Ungdom af.

  • 1Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 45Men David sagde til Philisteren: Du kommer til mig med Sværd og med Spyd og med Glavind; men jeg kommer til dig i Herrens Zebaoths Navn, som er Israels Slagordeners Gud, hvilken du har forhaanet.