2 Samuelsbok 24:21

Original Norsk Bibel 1866

Og Aravna sagde: Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Tjener? og David sagde: For at kjøbe den Lade af dig til at bygge Herren et Alter, at denne Plage maa standses fra Folket.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 23:8-9 : 8 Og han talede med dem, sigende: Dersom det er med eders Villie, at jeg maa begrave min Døde, fra, (det Sted, hun ligger) for mit Ansigt, da hører mig, og beder for mig til Ephron, Zochars Søn, 9 at han vil give mig den Hule, som hører til Macpela, som er hans, som er i Enden paa hans Ager; han give mig den for fuld Værdi, midt iblandt eder, til en Begravelses Eiendom. 10 Men Ephron sad midt iblandt Heths Børn; da svarede Ephron, den Hethiter, Abraham, saa Heths Børn hørte derpaa, for alle dem, som gik ind ad hans Stads Port, sigende: 11 Nei, min Herre, hør mig: Jeg giver dig den Ager, og Hulen, som er derudi, giver jeg dig; for mit Folks Børns Øine giver jeg dig den, begrav din Døde. 12 Da bøiede Abraham sig for Folket i Landet. 13 Og han talede med Ephron i Folkets Paahør i Landet, og sagde: Aleneste om du vil, da hør mig dog; jeg giver Sølv for Ageren, tag det af mig, og jeg vil begrave min Døde der. 14 Da svarede Ephron Abraham og sagde til ham: 15 Min Herre, hør mig, den Jord er fire hundrede Sekel Sølv (værd); hvad er det imellem mig og imellem dig? begrav ikkun din Døde. 16 Og Abraham adlød Ephron, og Abraham veiede Ephron det Sølv til, hvilket han havde sagt i Heths Børns Paahør, (nemlig) fire hundrede Sekel Sølv, gjængse i Kjøb.
  • 4 Mos 16:44-50 : 44 Og Herren talede til Mose og sagde: 45 Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter. 46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt. 47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket. 48 Og han stod imellem de Døde og imellem de Levende, og Plagen stilledes. 49 Men de, som døde i Plagen, vare fjorten tusinde og syv hundrede, foruden dem, som døde for Korahs Handels Skyld. 50 Og Aron kom til Mose igjen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var stillet.
  • 4 Mos 25:8 : 8 Og han kom ind efter den israelitiske Mand i Horekippen, og igjennemstak dem begge, nemlig den israelitiske Mand og Qvinden i hendes Liv; da stilledes Plagen fra Israels Børn.
  • 2 Sam 21:3-9 : 3 og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv? 4 Og de Gibeoniter sagde til ham: Det er os ikke om Sølv eller Guld (at gjøre) med Saul og med hans Huus, og det er os ikke (om at gjøre) at ihjelslaae Nogen i Israel; da sagde han: Hvad I sige, vil jeg gjøre eder. 5 Og de sagde til Kongen: (Anlangende) den Mand, som udryddede os, og som tænkte det mod os, at vi skulde ødelægges og ikke bestaae inden al Israels Landemærke, 6 lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem). 7 Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn. 8 Og Kongen tog de to Rizpæ, Ajas Datters, Sønner, som hun havde født Saul, nemlig Armoni og Mephiboseth, og Michals (Søsters), Sauls Datters, fem Sønner, som hun havde født Adriel, Barsillai, den Meholathiters, Søn. 9 Og han gav dem i de Gibeoniters Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og disse syv faldt tillige, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse. 10 Da tog Rizpa, Ajas Datter, en Sæk og udbredte sig den paa Klippen fra Høstens Begyndelse, indtil der udøstes Vand af Himmelen over dem; og hun tilstedede ikke Himmelens Fugle at hvile paa dem om Dagen og (ei heller) Markens Dyr om Natten. 11 Og det blev David tilkjendegivet, det, som Rizpa, Ajas Datter, Sauls Medhustru, gjorde. 12 Og David gik hen og tog Sauls Been og hans Søns Jonathans Been fra Mændene i Jabes udi Gilead, som de havde stjaalet af Bethsans Gade, hvor Philisterne havde hængt dem paa den Dag, Philisterne havde slaget Saul paa Gilboa. 13 Og han førte Sauls Been og Jonathans, hans Søns, Been op derfra, og de samlede deres Been, som vare hængte. 14 Og de begrove Sauls Been og hans Søns Jonathans i Benjamins Land i Zela udi Kis, hans Faders, Grav, og de gjorde alt det, som Kongen havde befalet; saa bønhørte Gud derefter Landet.
  • 2 Sam 24:3 : 3 Og Joab sagde til Kongen: Gid Herren din Gud vilde lægge til dette Folk, som disse og disse ere, hundrede Gange (saa mange), og min Herre Kongens Øine maatte see det; men hvorfor har min Herre Kongen Lyst til denne Gjerning?
  • 2 Sam 24:18 : 18 Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.
  • 1 Krøn 21:22 : 22 Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.
  • Sal 106:30 : 30 Da stod Pinehas og holdt Dom, og Plagen ophørte.
  • Jer 32:6-9 : 6 Og Jeremias sagde: Herrens Ord er skeet til mig, sigende: 7 See, Hanameel, Sallums, din Farbroders, Søn, kommer til dig, sigende: Kjøb dig min Ager, som er i Anathoth; thi dig (kommer) Løsningsret til, at kjøbe (den). 8 Og Hanameel, min Farbroders Søn, kom til mig efter Herrens Ord, til Fængslets Forgaard, og sagde til mig: Kjære, kjøb min Ager, som er i Anathoth, som er i Benjamins Land; thi dig (hører) Arveretten til, og dig (hører) Løsning til, kjøb dig den; da fornam jeg, at det var Herrens Ord. 9 Og jeg kjøbte Ageren af Hanameel, min Farbroders Søn, som var i Anathoth, og veiede ham Pengene til, sytten Sekel Sølv. 10 Og jeg skrev paa Brevet og beseglede det, og tog Vidner (dertil), og veiede Pengene i Vægtskaalerne. 11 Og jeg tog Kjøbebrevet, nemlig det, som var beseglet efter Befalingen og Skikkene, og det aabne. 12 Og jeg gav Baruch, Søn af Nerija, Søn af Mahasia, Kjøbebrevet, for Hanameels, min Farbroders (Søns), Øine, og for de Vidners Øine, som havde skrevet i Kjøbebrevet, for alle Jødernes Øine, som sadde i Fængslets Forgaard. 13 Og jeg befoel Baruch for deres Øine og sagde: 14 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Tag disse Breve, dette Kjøbebrev, baade det beseglede og dette aabne Brev, og læg dem i et Leerkar, at de maae blive ved i mange Dage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Krøn 21:15-30
    16 vers
    89%

    15Og Gud sendte en Engel til Jerusalem til at fordærve den, og som han fordærvede den, saae Herren (dertil), og ham angrede det Onde, og han sagde til Engelen, som fordærvede: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel stod hos Ornans, den Jebusiters, Lade.

    16Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt.

    17Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!

    18Da sagde Herrens Engel til Gad, at han skulde sige til David, at David skulde gaae op for at opreise Herren et Alter i Ornans, den Jebusiters, Lade.

    19Saa gik David op efter Gads Ord, som han talede i Herrens Navn.

    20Der Ornan vendte sig om, da saae han Engelen, og hans fire Sønner med ham, hvilke skjulte sig; men Ornan tærskede Hvede.

    21Og David kom til Ornan, og Ornan saae sig om og saae David, og han gik ud af Laden og bøiede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.

    22Og David sagde til Ornan: Giv mig den Lades Sted, saa vil jeg bygge Herren et Alter derpaa; giv mig den for fulde Penge, at den Plage maa standses fra Folket.

    23Da sagde Ornan til David: Tag du (den) og gjør, min Herre Konge, det, som godt er for dine Øine; see, jeg giver den Oxe til Brændoffer, og Slufferne til Veden, og Hveden til Madofferet, jeg giver det alt.

    24Og Kong David sagde til Ornan: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe (det) for fulde Penge; thi jeg vil ikke tage det, som dig tilhører, til Herren og til at offre Brændoffer for Intet.

    25Saa gav David Ornan for det Sted sex hundrede Sekel Guld efter Vægt.

    26Og David byggede Herren der et Alter, og offrede Brændoffere og Takoffere; og der han kaldte paa Herren, da bønhørte han ham ved Ilden af Himmelen paa Brændofferets Alter.

    27Og Herren talede til Engelen, og han stak sit Sværd i Skeden igjen.

    28Samme Tid, der David saae, at Herren bønhørte ham i Ornans, den Jebusiters, Lade, da offrede han der.

    29Thi Herrens Tabernakel, som Mose havde ladet gjøre i Ørken, og Brændofferets Alter var paa den samme Tid paa Høien udi Gibeon.

    30Og David kunde ikke gaae hen for det samme til at søge Gud; thi han var forfærdet for Herrens Engels Sværd.

  • 2 Sam 24:22-25
    4 vers
    87%

    22Og Aravna sagde til David: Min Herre Kongen tage og offre det, ham godt synes; see, der er en Oxe til Brændofferet, og Slufferne og Oxens Redskab til Veden.

    23Den Konge Aravna gav Kongen alt det; og Aravna sagde til Kongen: Herren din Gud have Behagelighed til dig!

    24Men Kongen sagde til Aravna: Ikke saa, men jeg vil visseligen kjøbe det af dig for (sit) Værd, thi jeg vil ikke offre Brændoffere for Intet til Herren min Gud; saa kjøbte David Laden og Oxen for halvtredsindstyve Sekel Sølv.

    25Og David byggede Herren der et Alter og offrede Brændoffere og Takoffere; og Herren bønhørte Landet, og Plagen standsedes fra Israel.

  • 2 Sam 24:16-20
    5 vers
    86%

    16Og der Engelen udrakte sin Haand over Jerusalem til at fordærve den, da angrede Herren det Onde, og han sagde til Engelen, den, som fordærvede Folket: (Det er) nok, drag nu din Haand bort; og Herrens Engel var ved Aravnas, den Jebusiters, Lade.

    17Og David sagde til Herren, der han saae Engelen, som slog paa Folket, ja han sagde: See, jeg, jeg har syndet, og jeg har handlet ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Kjære, lad din Haand være imod mig og imod min Faders Huus.

    18Og Gad kom til David paa den samme Dag og sagde til ham: Gak op, opreis Herren et Alter i Aravnas, den Jebusiters, Lade.

    19Saa gik David op efter Gads Ord, saasom Herren havde befalet.

    20Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

  • 1 Krøn 22:1
    75%

    1Og David sagde: Her skal den Herre Guds Huus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.

  • 1 Krøn 28:2
    73%

    2Og Kong David stod op paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! jeg havde (besluttet) i mit Hjerte at bygge et Hvilehuus til Herrens Pagtes Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og havde beredet Forraad til at bygge.

  • 1 Krøn 17:16
    71%

    16Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 1 Sam 23:10
    71%

    10Og David sagde: Herre, Israels Gud! din Tjener har hørt, at Saul søger efter at komme til Keila, for at fordærve Staden for min Skyld.

  • 2 Sam 21:3
    71%

    3og David sagde til de Gibeoniter: Hvad skal jeg gjøre ved eder, og hvormed skal jeg forsone, saa at I ville velsigne Herrens Arv?

  • 1 Sam 21:1
    70%

    1Og David kom til Nobe, til Achimelech, Præsten, og Achimelech blev forfærdet (og gik) imod David og sagde til ham: Hvorfor er du alene, og ikke en Mand med dig?

  • 1 Sam 23:1-2
    2 vers
    70%

    1Og de gave David tilkjende, sigende: See, de Philister stride imod Keila, og de plyndre Laderne.

    2Da spurgte David Herren ad og sagde: Skal jeg gaae og slaae disse Philister? og Herren sagde til David: Gak, og du skal slaae Philisterne og frelse Keila.

  • 2 Sam 6:9
    70%

    9Og David frygtede for Herren paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal Herrens Ark komme til mig?

  • 2 Sam 7:18
    70%

    18Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt, og han sagde: Hvo er jeg, Herre, Herre, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?

  • 1 Krøn 13:12
    69%

    12Og David frygtede sig for Gud paa den samme Dag og sagde: Hvorledes skal jeg lade den Guds Ark komme til mig?

  • 2 Sam 6:17
    69%

    17Og de førte Herrens Ark ind og satte den paa sit Sted midt i Paulunet, som David havde udslaget til den, og David offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt.

  • 2 Sam 24:12
    69%

    12Gak og siig til David: Saa sagde Herren: Jeg lægger dig tre Ting for; udvælg dig een af dem, den vil jeg gjøre dig.

  • 1 Sam 24:9
    69%

    9Men David stod op derefter og gik ud af Hulen, og raabte efter Saul og sagde: Min Herre Konge! da saae Saul sig tilbage, og David bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 1 Krøn 15:3
    69%

    3Derfor samlede David al Israel til Jerusalem for at føre Herrens Ark op til dens Sted, som han havde beredt til den.

  • 1 Krøn 29:20
    69%

    20Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

  • Jos 22:23
    69%

    23at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,

  • 1 Sam 26:19
    69%

    19Og nu, Kjære, høre min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom Herren har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men om Menneskens Børn (gjøre det), være de forbandede for Herrens Ansigt; thi de have udstødt mig idag, at jeg ikke skal holde mig til Herrens Arv, som de vilde sige: Gak bort, tjen andre Guder!

  • 2 Kong 16:12
    68%

    12Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det.

  • 2 Sam 14:31
    68%

    31Da stod Joab op og kom til Absalom i Huset, og sagde til ham: Hvorfor satte dine Tjenere Ild paa det Stykke, som hører mig til?

  • 1 Krøn 15:1
    68%

    1Og han gjorde sig Huse i Davids Stad, og beredte et Sted til Guds Ark, og udslog et Paulun til den.

  • 2 Sam 24:14
    68%

    14Og David sagde til Gad: Jeg er saare angest; Kjære, lad os falde i Herrens Haand, thi hans Barmhjertigheder ere store, men jeg vil ikke falde i Menneskens Haand.

  • 1 Krøn 13:9
    68%

    9Og der de kom indtil Chidons Lade, da udrakte Ussa sin Haand at gribe fat paa Arken, thi Øxnene vege af (Veien).

  • 2 Sam 12:20
    68%

    20Da stod David op fra Jorden, og toede sig og salvede sig og omskiftede sine Klæder, og gik ind i Herrens Huus og tilbad; og der han kom til sit Huus, da begjærede han (Mad), og de satte Brød for ham, og han aad.

  • 1 Krøn 16:2
    68%

    2Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.