1 Samuelsbok 3:2

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede paa den samme Dag, der Eli laae paa sit Sted, og hans Øine begyndte at vorde dumme, at han kunde ikke see,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 4:15 : 15 Og Eli var otte og halvfemsindstyve Aar gammel, og hans Øine vare dumme, og han kunde ikke see.
  • 1 Mos 27:1 : 1 Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.
  • 1 Mos 48:10 : 10 Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.
  • 1 Mos 48:19 : 19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
  • 1 Sam 2:22 : 22 Og Eli var saare gammel; og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laae hos de Qvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.
  • Sal 90:10 : 10 (Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra).
  • Fork 12:3 : 3 paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    13 Og han kom, og see, Eli sad paa en Stol ved Siden af Veien og saae sig om, thi hans Hjerte var forskrækket for Guds Ark; og der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad.

    14 Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det tilkjende.

    15 Og Eli var otte og halvfemsindstyve Aar gammel, og hans Øine vare dumme, og han kunde ikke see.

    16 Og Manden sagde til Eli: Jeg er den, som kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen idag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skede der?

  • 83%

    3 da Samuel havde lagt sig, førend Guds Lampe slukkedes, i Herrens Tempel, der, hvor Guds Ark var,

    4 da kaldte Herren ad Samuel, og han sagde: See, her er jeg.

    5 Og han løb til Eli og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; men han sagde: Jeg kaldte ikke, gak tilbage, læg dig; og han gik hen og lagde sig.

    6 Da blev Herren ved at kalde ydermere ad Samuel, og Samuel stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; og han sagde: Jeg kaldte ikke, min Søn, gak tilbage, læg dig.

    7 Men Samuel kjendte endnu ikke Herren, og Herrens Ord var endnu ikke aabenbaret for ham.

    8 Da blev Herren ved at kalde ad Samuel tredie Gang, og han stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; da forstod Eli, at Herren kaldte ad Drengen.

    9 Og Eli sagde til Samuel: Gak, læg dig, og det skal skee, dersom han kalder ad dig, da skal du sige: Tal, Herre! thi din Tjener hører; og Samuel gik hen og lagde sig paa sit Sted.

    10 Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.

    11 Og Herren sagde til Samuel: See, jeg gjør en Ting i Israel, at hvo den hører, ham skulle begge hans Øren klinge.

    12 Paa den samme Dag vil jeg stadfæste over Eli alt det, som jeg har talet imod hans Huus, saa jeg (vil) begynde og fuldende det.

    13 Thi jeg haver givet ham det tilkjende, at jeg vil være Dommer over hans Huus til evig (Tid) for den Misgjernings Skyld, at han vidste, at hans Sønner gjorde sig foragtelige, og saae ikke mørkt paa dem.

    14 Derfor har jeg og svoret Elis Huus, at Elis Huses Misgjerning skal ikke blive forsonet med Slagtoffer eller med Madoffer til evig (Tid).

    15 Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.

    16 Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.

    17 Og han sagde: Hvad er det for et Ord, som han sagde til dig? Kjære, dølg Intet for mig; Gud gjøre dig saa og lægge saa dertil, dersom du dølger for mig et Ord af alle de Ord, som han talede til dig.

  • 1 Og Drengen Samuel tjente Herren for Elis Ansigt; og Herrens Ord var dyrt i de samme Dage, der udbrød intet Syn.

  • 73%

    20 Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru, og sagde: Herren sætte dig Sæd af denne Qvinde istedetfor den Begjæring, som man begjærede af Herren! og de gik til hans Sted.

    21 Men Herren besøgte Hanna, saa hun undfangede og fødte tre Sønner og to Døttre; og Drengen Samuel blev stor hos Herren.

    22 Og Eli var saare gammel; og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laae hos de Qvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.

    23 Og han sagde til dem: Hvorfor gjøre I disse Ting? thi jeg hører disse eders onde Handeler af alt dette Folk.

  • 18 Og det skede, der han erindrede om Guds Ark, da faldt han baglænds ned af Stolen ved Siden af Porten, og hans Halsbeen blev brudt, og han døde, thi Manden var gammel og tung; og han havde dømt Israel fyrretyve Aar.

  • 70%

    26 Men Samuel, Drengen, gik og blev stor og behagelig baade for Herren, saa og for Menneskene.

    27 Og en Guds Mand kom til Eli, og han sagde til ham: Saaledes siger Herren: Har jeg (ikke) klarligen aabenbaret mig for din Faders Huus, der de vare i Ægypten, i Pharaos Huus?

  • 70%

    11 Derefter gik Elkana til Rama, til sit Huus; men Drengen tjente Herren for Elis, Præstens, Ansigt.

    12 Og Elis Sønner vare Belials Sønner, de kjendte ikke Herren.

  • 1 Og det skede, der Samuel var gammel, da satte han sine Sønner til Dommere over Israel.

  • 20 Og det skede, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg (sagde hun) har begjæret ham af Herren.

  • 18 Og Samuel tjente for Herrens Ansigt, (og var) en Dreng, ombunden med en linned Livkjortel.

  • 21 Og Herren blev ved at lade sig see i Silo; thi Herren var aabenbaret for Samuel i Silo ved Herrens Ord.

  • 1 Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.

  • 9 Da stod Hanna op, efterat de havde ædet, og efterat de havde drukket i Silo; og Eli, Præsten, sad paa en Stol ved Herrens Tempels Dørstolpe.

  • 3 Og den samme Mand gik op fra sin Stad Aar efter Aar, at tilbede og at offre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, Præster for Herren.

  • 33 Dog vil jeg ikke udrydde Nogen af dig fra mit Alter, til at fortære dine Øine og at bedrøve din Sjæl; dog skal al dit Huses Mangfoldighet døe, (naar de ere blevne til) Mænd.

  • 19 Og Samuel blev stor, og Herren var med ham, og han lod ikke falde (noget) af alle sine Ord paa Jorden.

  • 20 Og det skede, der de kom i Samaria, da sagde Elisa: Herre! oplad Øinene paa disse, at de maae see; og Herren oplod deres Øine, at de saae, og see, (de vare) midt i Samaria.

  • 10 Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.

  • 2 Og nu, see, der vandrer Kongen for eders Ansigt, og jeg, jeg er vorden gammel og graahærdet, og see, mine Sønner ere hos eder; og jeg har vandret for eders Ansigt fra min Ungdom indtil denne Dag.

  • 66%

    12 Og det skede, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli vare paa hendes Mund.

    13 Thi Hanna, hun talede i sit Hjerte, kun hendes Læber rørte sig, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for (at være) drukken.

    14 Og Eli sagde til hende: Hvorlænge vil du være drukken? bortskaf din Viin fra dig.

  • 3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.

  • 11 Og Guds Ark blev tagen, og begge Elis Sønner, Hophni og Pinehas, døde.

  • 17 Derfor er vort Hjerte svagt, derfor ere vore Øine formørkede,

  • 25 Og de slagtede en Stud, og de førte Drengen til Eli.

  • 18 Og der de kom ned til ham, da bad Elisa til Herren og sagde: Kjære, slaa dette Folk med Blindhed; og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord.

  • 3 paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,