1 Samuelsbok 1:9

Original Norsk Bibel 1866

Da stod Hanna op, efterat de havde ædet, og efterat de havde drukket i Silo; og Eli, Præsten, sad paa en Stol ved Herrens Tempels Dørstolpe.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 3:3 : 3 da Samuel havde lagt sig, førend Guds Lampe slukkedes, i Herrens Tempel, der, hvor Guds Ark var,
  • 1 Sam 3:15 : 15 Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.
  • 2 Sam 7:2 : 2 da sagde Kongen til Nathan, Propheten: Kjære, see, jeg boer i et Huus af Cedertræ, og Guds Ark boer midt imellem Gardiner.
  • Sal 5:7 : 7 Du fordærver dem, som tale Løgn; Herren haver Vederstyggelighed til en blodgjerrig og falsk Mand.
  • Sal 27:4 : 4 Een Ting haver jeg begjæret af Herren, den vil jeg søge efter: at (jeg maa) boe i Herrens Huus alle mit Livs Dage, at beskue Herrens Deilighed og at undersøge i hans Tempel.
  • Sal 29:9 : 9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Sam 1:10-28
    19 vers
    80%

    10 Og hun var beskeligen bedrøvet i Sjælen, og hun bad ydmygeligen til Herren og græd saare.

    11 Og hun lovede et Løfte og sagde: Herre Zebaoth, dersom du seer til din Tjenesteqvindes Elendighed, og kommer mig ihu og ikke glemmer din Tjenesteqvinde, og giver din Tjenesteqvinde mandlig Sæd, da vil jeg give Herren ham alle hans Livs Dage, og der skal ingen Ragekniv komme paa hans Hoved.

    12 Og det skede, der hun længe havde bedet for Herrens Ansigt, da tog Eli vare paa hendes Mund.

    13 Thi Hanna, hun talede i sit Hjerte, kun hendes Læber rørte sig, men hendes Røst hørtes ikke; derfor holdt Eli hende for (at være) drukken.

    14 Og Eli sagde til hende: Hvorlænge vil du være drukken? bortskaf din Viin fra dig.

    15 Og Hanna svarede og sagde: (Det er) ikke (saa), min Herre; jeg er en Qvinde, som er hart (bedrøvet) i Aanden, og jeg har ikke drukket Viin eller stærk Drik, men jeg haver udøst mit Hjerte for Herrens Ansigt.

    16 Agt ikke din Tjenesteqvinde som en Belials Datter; thi jeg har hidindtil talet af min Klages og min Harms Mangfoldighed.

    17 Og Eli svarede og sagde: Gak hen med Fred! og Israels Gud skal give (dig) din Begjæring, som du begjærede af ham.

    18 Og hun sagde: Lad din Tjenesteqvinde finde Naade for dine Øine. Da gik Qvinden sin Vei og aad, og hendes Ansigt var ikke ydermere (bedrøvet).

    19 Og de stode tidlig op om Morgenen, og der de havde tilbedet for Herrens Ansigt, da vendte de tilbage og kom til deres Huus i Rama; og Elkana kjendte Hanna, sin Hustru, og Herren kom hende ihu.

    20 Og det skede, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg (sagde hun) har begjæret ham af Herren.

    21 Og den Mand Elkana drog op, og alt hans Huus, at offre til Herren det aarlige Offer og sit Løfte.

    22 Men Hanna drog ikke op, thi hun sagde til sin Mand: (Jeg vil bie,) indtil Barnet bliver afvant, da vil jeg føre ham hen, at han skal sees for Herrens Ansigt, og han skal blive der evindelig.

    23 Og Elkana, hendes Mand, sagde til hende: Gjør det, som er godt for dine Øine; bliv, indtil du har afvant ham; Herren stadfæste kun sit Ord! Saa blev Qvinden (hjemme) og gav sin Søn at die, indtil hun afvante ham.

    24 Og hun førte ham op med sig, der hun havde afvant ham, med tre Stude og een Epha Meel og en Flaske Viin, og hun førte ham til Herrens Huus i Silo; og Drengen var en (liden) Dreng.

    25 Og de slagtede en Stud, og de førte Drengen til Eli.

    26 Og hun sagde: Hør mig, min Herre! (saa vist som) din Sjæl lever, min Herre! jeg er den Qvinde, som stod her hos dig, for at bede ydmygelig til Herren,

    27 Jeg bad ydmygeligen om denne Dreng, og Herren har givet mig min Begjæring, som jeg begjærede af ham.

    28 Derfor haver jeg ogsaa laant ham til Herren alle de Dage, han skal være til, thi han er begjæret af Herren; og han tilbad der for Herren.

  • 1 Sam 1:1-8
    8 vers
    76%

    1 Og der var en Mand af Ramathaim-Zophim, af Ephraims Bjerg, og hans Navn var Elkana, Søn af Jeroham, Søn af Elihu, Søn af Thohu, Søn af Zuph, den Ephrathiter.

    2 Og han havde to Hustruer; den enes Navn var Hanna, og den andens Navn Peninna; og Peninna havde Børn, men Hanna havde ingen Børn.

    3 Og den samme Mand gik op fra sin Stad Aar efter Aar, at tilbede og at offre til den Herre Zebaoth i Silo; og der vare de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, Præster for Herren.

    4 Og det skede paa en Dag, at Elkana offrede; da gav han Peninna, sin Hustru, og alle hendes Sønner og hendes Døttre Dele.

    5 Men han gav Hanna eet Stykke, (som var) anseeligt; thi han elskede Hanna, men Herren havde lukket til for hendes Liv.

    6 Og hendes Modstanderinde opirrede hende og saare, at hun kunde gjøre hende fnysende, fordi Herren havde lukket til for hendes Liv.

    7 Og saaledes skede det fra Aar til Aar; naarsomhelst hun gik op til Herrens Huus, opirrede hun hende saaledes; og hun græd og aad ikke.

    8 Da sagde Elkana, hendes Mand, til hende: Hanna, hvorfor vil du græde, og hvorfor vil du ikke æde, og hvorfor haver dit Hjerte saa ondt? er jeg dig ikke bedre end ti Sønner?

  • 1 Sam 2:11
    74%

    11 Derefter gik Elkana til Rama, til sit Huus; men Drengen tjente Herren for Elis, Præstens, Ansigt.

  • 1 Sam 2:20-22
    3 vers
    73%

    20 Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru, og sagde: Herren sætte dig Sæd af denne Qvinde istedetfor den Begjæring, som man begjærede af Herren! og de gik til hans Sted.

    21 Men Herren besøgte Hanna, saa hun undfangede og fødte tre Sønner og to Døttre; og Drengen Samuel blev stor hos Herren.

    22 Og Eli var saare gammel; og han hørte alt det, hans Sønner gjorde mod al Israel, og at de laae hos de Qvinder, som kom i Hobetal for Forsamlingens Pauluns Dør.

  • 1 Sam 2:1
    69%

    1 Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i Herren, mit Horn er ophøiet i Herren, min Mund er vidt opladt over mine Fjender; thi jeg har glædet mig i din Salighed.

  • 1 Sam 9:13-14
    2 vers
    69%

    13 Naar I komme i Staden, skulle I saaledes finde ham, førend han gaaer op paa Høien at æde, thi Folket skal ikke æde, førend han kommer; thi han, han skal velsigne Slagtofferet, derefter skulle de æde, som ere budne; derfor gaaer nu op, thi lige idag skulle I visseligen finde ham.

    14 Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, see, da gik Samuel ud imod dem, for at gaae op paa Høien.

  • 1 Sam 3:15-16
    2 vers
    68%

    15 Og Samuel laae indtil om Morgenen, og han lod Dørene op for Herrens Huus; men Samuel frygtede for at give Eli det Syn tilkjende.

    16 Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.

  • Dom 19:6
    68%

    6 Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).

  • 1 Sam 3:1-3
    3 vers
    68%

    1 Og Drengen Samuel tjente Herren for Elis Ansigt; og Herrens Ord var dyrt i de samme Dage, der udbrød intet Syn.

    2 Og det skede paa den samme Dag, der Eli laae paa sit Sted, og hans Øine begyndte at vorde dumme, at han kunde ikke see,

    3 da Samuel havde lagt sig, førend Guds Lampe slukkedes, i Herrens Tempel, der, hvor Guds Ark var,

  • 1 Sam 4:13-16
    4 vers
    67%

    13 Og han kom, og see, Eli sad paa en Stol ved Siden af Veien og saae sig om, thi hans Hjerte var forskrækket for Guds Ark; og der Manden kom til at forkynde det i Staden, da skreg den ganske Stad.

    14 Og der Eli hørte Skrigets Røst, da sagde han: Hvad er dette for et Bulders Røst? og Manden skyndte sig og kom og gav Eli det tilkjende.

    15 Og Eli var otte og halvfemsindstyve Aar gammel, og hans Øine vare dumme, og han kunde ikke see.

    16 Og Manden sagde til Eli: Jeg er den, som kommer fra Slagordenen, og jeg er flyet fra Slagordenen idag; og han sagde: Min Søn, hvad for en Ting skede der?

  • 1 Sam 3:9
    67%

    9 Og Eli sagde til Samuel: Gak, læg dig, og det skal skee, dersom han kalder ad dig, da skal du sige: Tal, Herre! thi din Tjener hører; og Samuel gik hen og lagde sig paa sit Sted.

  • Rut 1:9
    66%

    9 Herren give eder, at I maae finde Rolighed, hver i sin Mands Huus! og hun kyssede dem, og de opløftede deres Røst og græd.

  • 1 Sam 28:25
    65%

    25 Og hun bar det frem for Saul og for hans Tjenere, og de aade; og de stode op og gik bort den samme Nat.

  • 1 Kong 19:8
    65%

    8 Og han stod op og aad og drak; og han gik ved den samme Mads Kraft fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter indtil det Guds Bjerg Horeb.

  • 1 Sam 7:5
    65%

    5 Og Samuel sagde: Samler al Israel til Mizpa, og jeg vil ydmygeligen bede for eder til Herren.

  • 1 Sam 9:25
    65%

    25 Og de gik ned fra Høien til Staden, og han talede med Saul paa Taget.