1 Samuelsbok 9:11
Da de gik op ad Opgangen til Staden, da fandt de nogle unge Piger, som gik ud at drage Vand; og de sagde til dem: Er Seeren her?
Da de gik op ad Opgangen til Staden, da fandt de nogle unge Piger, som gik ud at drage Vand; og de sagde til dem: Er Seeren her?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Og de svarede dem og sagde: Han er, see, der for dit Ansigt; skynd dig nu, thi idag er han kommen i Staden, efterdi Folket haver Slagtoffer idag paa Høien.
13 Naar I komme i Staden, skulle I saaledes finde ham, førend han gaaer op paa Høien at æde, thi Folket skal ikke æde, førend han kommer; thi han, han skal velsigne Slagtofferet, derefter skulle de æde, som ere budne; derfor gaaer nu op, thi lige idag skulle I visseligen finde ham.
14 Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, see, da gik Samuel ud imod dem, for at gaae op paa Høien.
15 Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:
3 Og Kis, Sauls Faders, Aseninder vare borte; da sagde Kis til Saul, sin Søn: Kjære, tag en af Drengene med dig og gjør dig rede, gak hen, led Aseninderne op.
4 Og han gik over Ephraims Bjerg og gik over Salisæ Land, og de fandt dem ikke; siden gik de over Saalims Land, men (de vare) ikke (der); derefter gik han igjennem det benjaminitiske Land, og de fandt (dem) ikke.
5 Der de kom i Zuphs Land, da sagde Saul til sin Dreng, som var med ham: Kom, lad os vende tilbage; maaskee min Fader lader af fra Aseninderne og bekymrer sig for os.
6 Men han sagde til ham: Kjære, see, der er en Guds Mand i denne Stad, og han er en æret Mand, alt det, han siger, det kommer visseligen; lad os nu gaae derhen, maaskee han kundgjør os (Noget om) vor Vei, som vi gaae paa.
7 Da sagde Saul til sin Dreng: Men see, (om) vi gaae, hvad skulle vi bringe Manden? thi Brødet er borte af vore Poser, og vi have ingen Skjenk at bringe den Guds Mand; hvad (have vi) med os?
8 Og Drengen blev ved at svare Saul og sagde: See, der findes hos mig en Fjerdepart af en Sekel Sølv, og den vil jeg give den Guds Mand, at han kundgjør os vor Vei.
9 Fordum i Israel sagde hver Mand saaledes, naar han gik at adspørge Gud: Kommer og lader os gaae til Seeren; thi (den, som) nu (kaldes) Propheten, kaldtes fordum Seeren.
10 Da sagde Saul til sin Dreng: Dit Ord er godt, kom, lad os gaae; og de gik til Staden, der, hvor den Guds Mand var.
17 Der Samuel saae Saul, da svarede Herren ham: See, (det er) Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk.
18 Og Saul kom frem til Samuel midt i Porten og sagde: Kjære, kundgjør mig, hvor er Seerens Huus her?
19 Da svarede Samuel Saul og sagde: Jeg er Seeren, gak op frem for mig paa Høien, og I skulle æde med mig idag; og imorgen vil jeg lade dig fare, og alt det, der er i dit Hjerte, vil jeg kundgjøre dig.
22 Siden gik han og selv til Rama, og der han kom til den store Grøft, som er i Seku, da spurgte han ad og sagde: Hvor er Samuel og David? og En sagde: See, (de ere) i Najoth i Rama.
23 Da gik han derhen til Najoth i Rama; og Guds Aand var ogsaa over ham, og han gik flux og propheterede, indtil han kom til Najoth i Rama.
25 Og de gik ned fra Høien til Staden, og han talede med Saul paa Taget.
26 Og de stode tidlig op, og det skede, der Morgenrøden gik op, da kaldte Samuel Saul op paa Taget og sagde: Staa op, saa vil jeg lade dig fare; og Saul stod op, og de udgik begge, han og Samuel, udenfor.
27 Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Siig til Drengen, at han skal gaae bort foran os, og han gik hen; men staa du nu (stille), saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.
10 Og de kom derhen til Høien, see, da (kom) en Hob Propheter imod ham; og Guds Aand kom heftig over ham, og han propheterede midt iblandt dem.
11 Og det skede, naar Enhver, som kjendte ham tilforn, saae, og see, han propheterede med Propheterne, da sagde Folket, hver til sin Næste: Hvad er det, som er Kis Søn vederfaret? er og Saul iblandt Propheterne?
4 Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.
5 Og see, Saul kom bag Øxnene af Marken, og Saul sagde: Hvad (skader) Folket, at de græde? da fortalte de ham de Mænds Ord af Jabes.
14 Og han drog efter den Guds Mand og fandt ham siddende under en Eeg, og han sagde til ham: Er du den Guds Mand, som kom fra Juda? og han sagde: Jeg (er den).
5 Derefter skal du komme til Guds Høi, der, hvor Philisternes Besætninger ere; og det skal skee, naar du kommer der til Staden, da skal du møde en Hob Propheter, som komme ned af Høien, og (der skal være) for dem Psalter og Tromme og Pibe og Harpe, og de skulle prophetere.
22 Da adspurgte de Herren ydermere, om Manden skulde endnu komme herhid; og Herren sagde: See, han er skjult hos Tøiet.
23 Da løb de og hentede ham derfra, og han stillede sig midt iblandt Folket; og han var høiere end alt Folket fra sin Skulder og derover.
17 Og han opløftede sine Øine og saae den veifarende Mand paa Stadens Gade; da sagde den gamle Mand: Hvor vil du gaae hen, og hvorfra kommer du?
13 Der han havde fuldendt at prophetere, da kom han paa Høien.
14 Og Sauls Farbroder sagde til ham og til hans Dreng: Hvor gik I hen? og han sagde: At lede efter Aseninderne, og der vi saae, at de vare ikke (nogensteds), kom vi til Samuel.
19 Og det blev Saul tilkjendegivet, og der sagdes: See, David er i Najoth i Rama.
19 Da sagde Elisa til dem: Denne er ikke Veien, og denne er ikke Staden, gaaer efter mig, saa vil jeg føre eder til den Mand, som I lede efter; og han førte dem til Samaria.
13 Og han sagde: Gaaer og seer, hvor han er, at jeg kan sende hen og lade hente ham; og det blev ham tilkjendegivet, og der sagdes: See, (han er) i Dothan.
6 Da sagde den unge Karl, den, som forkyndte ham det: Det hændte sig uforvarende, at jeg kom paa Gilboæ Bjerg, og see, Saul støttede sig paa sit Spyd, og see, Vogne og Rytternes Anførere indhentede ham.
11 Og du siger nu: Gak, siig din Herre: See, Elias (er her).
14 Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.
23 Og han sagde: Hvorfor vil du gaae til ham idag, da det ikke er Nymaane, ei heller Sabbat? og hun sagde: Fred (være med dig)!
25 Saa drog hun bort og kom til den Guds Mand til Carmels Bjerg, og det skede, der den Guds Mand saae hende tvært over for, da sagde han til Gihesi, sin Dreng: See, denne Sunamitiske (er der).
2 Naar du gaaer idag fra mig, da skal du finde to Mænd ved Rachels Grav i Benjamins Landemærke i Zelzah; og de skulle sige til dig: De Aseninder ere fundne, som du gik at lede efter, og see, din Fader har forladt de Sager (angaaende) Aseninderne, og bekymrer sig for eder og siger: Hvad skal jeg gjøre for min Søn?
12 Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.
2 Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.
4 Og Drengen, Prophetens Dreng, gik til Ramoth i Gilead.
7 Og han sagde til dem: Hvorledes var den Mands Skikkelse, som kom op at møde eder og sagde disse Ord til eder?
11 Da sagde Qvinden: Hvem skal jeg da lade dig komme op? og han sagde: Lad mig Samuel komme op.
12 Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria; (og) der han var ved Hyrdernes Beth-Eked paa Veien,
11 Mon Mændene af Keila skulle overantvorde mig i hans Haand? mon Saul skal komme ned, saasom din Tjener har hørt? Herre, Israels Gud! Kjære, forkynd din Tjener det; og Herren sagde: Han skal komme ned.
12 Og deres Fader sagde til dem: Hvor er den Vei, han gik? thi hans Sønner havde seet Veien, som den Guds Mand gik bort paa, som var kommen fra Juda.
10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.
10 Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.