1 Samuelsbok 28:11

Original Norsk Bibel 1866

Da sagde Qvinden: Hvem skal jeg da lade dig komme op? og han sagde: Lad mig Samuel komme op.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    12 Der Qvinden saae Samuel, da raabte hun med stor Røst, og Qvinden sagde til Saul, sigende: Hvi haver du bedraget mig? thi du er Saul.

    13 Da sagde Kongen til hende: Frygt ikke, men hvad saae du? og Qvinden sagde til Saul: Jeg saae Guder opstigende af Jorden.

    14 Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

    15 Og Samuel sagde til Saul: Hvorfor gjorde du mig Uro, at du lod hente mig op? da sagde Saul: Jeg er saare angest, thi de Philister stride imod mig, og Gud er vegen fra mig og svarer mig ikke ydermere, hverken formedelst Propheter eller ved Drømme; derfor lod jeg kalde dig, at, du skulde lade mig vide, hvad jeg skal gjøre.

  • 78%

    7 Da sagde Saul til sine Tjenere: Opleder mig en Qvinde, som haver en Spaadomsaand, at jeg kan gaae til hende og adspørge hende; og hans Tjenere sagde til ham: See, der er en Qvinde, som haver en Spaadomsaand, i Endor.

    8 Og Saul forvendte sig og iførte sig andre Klæder, og han gik hen, og to Mænd med ham, og de kom til Qvinden om Natten; og han sagde: Kjære, spaa mig ved Spaadomsaand, og lad mig den komme op, som jeg siger dig.

    9 Og Qvinden sagde til ham: See, du, du veed, hvad Saul har gjort, hvorledes han har ladet udrydde Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet; og hvorfor vil du sætte en Snare for min Sjæl til at lade slaae mig ihjel?

    10 Da svoer Saul hende ved Herren og sagde: (Saa vist som) Herren lever, skal denne Gjerning ikke regnes dig til Misgjerning.

  • 77%

    21 Og Qvinden kom ind til Saul og saae, at han var saare forfærdet; og hun sagde til ham: See, din Tjenerinde adlød din Røst, og jeg satte mit Liv i min Haand og adlød dine Ord, som du talede til mig.

    22 Saa adlyd nu ogsaa, Kjære, din Tjenerindes Røst, saa vil jeg sætte en Mundfuld Brød for dig, og æd, at der kan være Kraft i dig, naar du gaaer paa Veien.

  • 73%

    2 Men Samuel sagde: Hvorledes skal jeg gaae hen? thi Saul skulde høre det og slaae mig ihjel; da sagde Herren: Tag en Kalv af Qvæget med dig, og du skal sige: Jeg er kommen at slagte (Slagtoffer) for Herren.

    3 Og du skal byde Isai til det Slagtoffer, og jeg, jeg vil lade dig vide, hvad du skal gjøre, og du skal salve mig den, som jeg siger dig.

  • 23 Da sagde Samuel til Kokken: Giv hid det Stykke, som jeg gav dig, om hvilket jeg sagde til dig: Læg det hos dig.

  • 73%

    17 Der Samuel saae Saul, da svarede Herren ham: See, (det er) Manden, om hvem jeg sagde dig: Denne skal styre mit Folk.

    18 Og Saul kom frem til Samuel midt i Porten og sagde: Kjære, kundgjør mig, hvor er Seerens Huus her?

    19 Da svarede Samuel Saul og sagde: Jeg er Seeren, gak op frem for mig paa Høien, og I skulle æde med mig idag; og imorgen vil jeg lade dig fare, og alt det, der er i dit Hjerte, vil jeg kundgjøre dig.

  • 16 Da sagde Samuel til Saul: Lad være, saa vil jeg give dig tilkjende, hvad Herren har talet til mig inat; og han sagde til ham: Tal!

  • 12 Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regjere over os? giver de Mænd (hid), saa ville vi slaae dem ihjel.

  • 3 Men Samuel var død, og al Israel havde sørget for ham og begravet ham i Rama, i hans Stad; og Saul havde bortskaffet Spaaqvinder og Tegnsudlæggere af Landet.

  • 15 Saa sendte Saul Budene at besee David og sagde: Bærer ham op til mig i Sengen, at man kan slaae ham ihjel.

  • 71%

    14 Og de gik op til Staden; der de vare komne midt i Staden, see, da gik Samuel ud imod dem, for at gaae op paa Høien.

    15 Men Herren havde aabenbaret for Samuels Øre een Dag, førend Saul kom, og sagt:

  • 71%

    25 Og de gik ned fra Høien til Staden, og han talede med Saul paa Taget.

    26 Og de stode tidlig op, og det skede, der Morgenrøden gik op, da kaldte Samuel Saul op paa Taget og sagde: Staa op, saa vil jeg lade dig fare; og Saul stod op, og de udgik begge, han og Samuel, udenfor.

    27 Der de kom ned til Enden af Staden, da sagde Samuel til Saul: Siig til Drengen, at han skal gaae bort foran os, og han gik hen; men staa du nu (stille), saa vil jeg lade dig høre Guds Ord.

  • 16 Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.

  • 71%

    9 Da sagde Saul: Fører hid til mig Brændofferet og Takofferne; og han offrede Brændofferet.

    10 Og det skede, der han havde fuldendt at offre Brændofferet, see, da kom Samuel; og Saul gik ud imod ham at velsigne ham.

    11 Da sagde Samuel: Hvad har du gjort? og Saul sagde: Da jeg saae, at Folket adspredtes fra mig, og du, du kom ikke til den bestemte Tid, og Philisterne vare samlede udi Michmas,

    12 da sagde jeg: Nu komme Philisterne, ned til mig i Gilgal, og jeg har ikke bedet (inderligen) for Herrens Ansigt; der, jeg havde holdt mig, da offrede jeg Brændofferet.

  • 22 Siden gik han og selv til Rama, og der han kom til den store Grøft, som er i Seku, da spurgte han ad og sagde: Hvor er Samuel og David? og En sagde: See, (de ere) i Najoth i Rama.

  • 70%

    12 Og Samuel stod tidlig op at gaae Saul imøde om Morgenen; og det blev Samuel tilkjendegivet, og man sagde: Saul er kommen til Carmel, og see, han har beskikket sig et Sted, og er gaaen omkring og faret over, og kommer ned til Gilgal.

    13 Og Samuel kom til Saul, og Saul sagde til ham: Velsignet være du for Herren! jeg har holdt Herrens Ord.

    14 Men Samuel svarede: Hvad er denne for en Røst af smaat Qvæg for mine Øren, og en Røst af stort Qvæg, som jeg hører?

  • 12 Og Saul sagde: Kjære, hør, Ahitubs Søn! og han sagde: See, her er jeg, min Herre!

  • 25 Og hun bar det frem for Saul og for hans Tjenere, og de aade; og de stode op og gik bort den samme Nat.

  • 10 Da skede Herrens Ord til Samuel, sigende:

  • 20 Og det skede, der Aaret var omme, da undfangede Hanna og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Samuel; thi jeg (sagde hun) har begjæret ham af Herren.

  • 26 Og hun sagde: Hør mig, min Herre! (saa vist som) din Sjæl lever, min Herre! jeg er den Qvinde, som stod her hos dig, for at bede ydmygelig til Herren,

  • 1 Og Samuel sagde til Saul: Herren sendte mig til at salve dig til Konge over sit Folk, over Israel; saa hør nu Herrens Ords Røst.

  • 31 Og de Ord bleve hørte, som David sagde, og man gav dem tilkjende for Sauls Ansigt, og han lod hente ham.

  • 10 Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.

  • 32 Da sagde Samuel: Fører Agag, de Amalekiters Konge, frem til mig, og Agag gik til ham lystelig; og Agag sagde: Visseligen er Dødens Bæskhed bortvegen.

  • 15 Da sagde Sauls Farbroder: Kjære, kundgjør mig, hvad sagde Samuel til eder?

  • 10 Da sagde Saul til sin Dreng: Dit Ord er godt, kom, lad os gaae; og de gik til Staden, der, hvor den Guds Mand var.

  • 12 Da sagde Qvinden: Kjære, lad din Tjenerinde tale til min Herre Kongen et Ord; og han sagde: Tal.

  • 6 Da blev Herren ved at kalde ydermere ad Samuel, og Samuel stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; og han sagde: Jeg kaldte ikke, min Søn, gak tilbage, læg dig.

  • 34 Og Samuel gik til Rama; men Saul drog op til sit Huus i Sauls Gibea.

  • 18 Da sagde Saul til Ahia: Lad Guds Ark komme hid; thi Guds Ark var paa den samme Dag hos Israels Børn.

  • 17 Da sagde Saul til sine Tjenere: Kjære, seer mig om en Mand, som kan vel lege, og fører (ham) til mig.