1 Tessalonikerbrev 4:7
Thi Gud kaldte os ikke til Ureenhed, men til Helliggjørelse.
Thi Gud kaldte os ikke til Ureenhed, men til Helliggjørelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Derfor, efterdi vi have saadanne Forjættelser, I Elskelige! saa lader os rense os selv fra al Kjødets og Aandens Besmittelse og fuldende (vor) Helliggjørelse i Guds Frygt.
2 Giver os Indgang! vi have Ingen gjort Uret, vi have Ingen forført, vi have Ingen forfordelet.
14 Som lydige Børn, skikker eder ikke efter de forrige Lyster i eders Vankundighed,
15 men vorder efter den Hellige, som eder kaldte, ogsaa I hellige i al Omgjængelse!
16 Derfor er der skrevet: Vorder hellige, thi jeg er hellig.
3 Thi dette er Guds Villie, eders Helliggjørelse, at I skulle skye Horeri;
4 saa at hver af eder veed at bevare sit Legeme i Hellighed og Ære,
5 ikke i Begjærligheds Brynde, som og Hedningerne, der ikke kjende Gud;
6 at Ingen skal forurette eller bedrage sin Broder i nogen Handel; thi Herren er Hevner over alt Saadant, som vi og forud have sagt og vidnet for eder.
17 Derfor gaaer ud fra dem og fraskiller eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent, og jeg vil annamme eder,
3 Men Horeri og al Ureenhed eller Gjerrighed nævnes end ikke iblandt Eder, som det sømmer de Hellige,
4 og ublu Væsen og gjekkelig Snak eller letfærdigt Skjemt, som ere utilbørlige, men heller Taksigelse.
5 Thi dette vide I, at ingen Skjørlevner eller Ureen eller Gjerrig, hvilken er en Afgudsdyrker, haver Arv i Christi og Guds Rige.
8 Hvo derfor, som foragter (dette), han foragter ikke et Menneske, men Gud, som og gav sin Hellig-Aand i os.
9 som frelste os og kaldte os med et helligt Kald, ikke efter vore Gjerninger, men efter sit eget Forsæt og Naaden, som os er given i Christo Jesu fra evige Tider af,
3 Thi vor Formaning er ikke af Vildfarelse, ikke heller af ureen Hensigt, ei heller med Svig:
11 Og saadanne vare Nogle af eder; men I ere aftoede, men I ere helliggjorte, men I ere retfærdiggjorte ved den Herres Jesu Navn og ved vor Guds Aand.
7 Derfor helliger eder, og værer hellige; thi jeg, Herren, er eders Gud.
9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jesum Christum,
14 Stræber efter Fred med Alle og efter Hellighed, uden hvilken Ingen skal see Herren,
5 efterdi det helliges ved Guds Ord og Bøn.
4 ligesom han udvalgte os i ham, før Verdens Grundvold blev lagt, at vi skulle være hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kjærlighed;
13 Men vi ere skyldige, altid at takke Gud for eder, Brødre! Elskte af Herren! at Gud haver udvalgt eder af Begyndelsen til Salighed i Aandens Helliggjørelse og Sandheds Tro,
14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, til at erholde vor Herres Jesu Christi Herlighed.
14 Thi den vantro Mand er helliget formedelst Hustruen, og den vantro Hustru er helliget formedelst Manden; thi ellers vare jo eders Børn urene, men nu ere de hellige.
15 Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.
44 Thi jeg Herren er eders Gud, og I skulle helliggjøre eder og være hellige, thi jeg er hellig; og I skulle ikke gjøre eders Sjæle urene paa nogen Vrimmel, som kryber paa Jorden.
24 I den Stand, Brødre! hvori Enhver er bleven kaldet, i den blive han hos Gud.
21 Dersom da Nogen holder sig reen fra disse (Folk), han skal vorde et Kar til Ære, helliget og Huusbonden nyttigt, tilberedt til al god Gjerning.
22 Men fly Ungdoms Begjæringer; men jag efter Retfærdighed, Tro, Kjærlighed, Fred med dem, som paakalde Herren af et reent Hjerte.
12 og vidnede, at I skulde omgaaes værdigen for Gud, som kaldte eder til sit Rige og sin Herlighed.
3 Og hver, som haver dette Haab til ham, renser sig selv, ligesom han er reen.
17 Dersom Nogen fordærver Guds Tempel, ham skal Gud fordærve; thi Guds Tempel er helligt, hvilket I ere.
26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,
4 hvorover de forundre sig, at I ikke løbe med til den samme frække Ryggesløshed, og de bespotte (eder);
14 som gav sig selv for os, at han maatte, forløse os fra al Uretfærdighed og rense sig selv et Eiendoms-Folk, nidkjært til gode Gjerninger.
20 Hver blive i det Kald, som han er kaldet udi.
12 som oplærer os, at vi skulle forsage Ugudelighed og de verdslige Begjæringer, og leve viseligen og retfærdigt og gudeligen i denne Verden,
3 Saasom hans guddommelige Magt haver skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, formedelst Kundskaben om ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
24 Derfor haver og Gud givet dem hen i deres Hjerters Begjæringer til Ureenhed, saa at (de) vanære deres egne Legemer indbyrdes.
9 Men Røsten svarede mig anden Gang af Himmelen: Hvad Gud haver renset, holde du ikke for Ureent.
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg, Herren eders Gud, er hellig.
4 til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uforvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder,
10 at (I kunne) gjøre Skilsmisse imellem det Hellige og det Vanhellige, og imellem det Urene og det Rene,
18 Er Nogen kaldet omskaaren, han lade ikke (Forhuden) drages over; er Nogen kaldet i Forhuden, han lade sig ikke omskjære.
23 Men han selv, den Fredens Gud, hellige eder ganske og aldeles! og gid eders ganske Aand og Sjæl og Legeme maae bevares ustraffelige i vor Herres Jesu Christi Tilkommelse!
26 Thi betragter, Brødre! eders Kald, at ikke mange Vise efter Kjødet, ikke mange Mægtige, ikke mange Fornemme (ere kaldte);
2 til Guds Menighed, som er i Corinth, de i Christo Jesu Helligede, de kaldte Hellige, tilligemed alle dem, som paakalde vor Herres Jesu Christi Navn paa hvert Sted, baade deres og vort:
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg, Herren, er hellig; og jeg haver adskilt eder fra Folkene, til at høre mig til.
17 Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.