2 Krønikebok 16:3
Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem min Fader og imellem din Fader; see, jeg sender til dig Sølv og Guld, drag hen, gjør til Intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han drager op fra mig.
Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem min Fader og imellem din Fader; see, jeg sender til dig Sølv og Guld, drag hen, gjør til Intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han drager op fra mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og hvad som han havde helliget, i Herrens Huus, Sølv og Guld og Kar.
16 Og der var Krig imellem Asa og Baesa, Israels Konge, alle deres Dage.
17 Thi Baesa, Israels Konge, drog op imod Juda og byggede Rama, for ikke at tilstede (Nogen) at drage ud eller komme ind til Asa, Judæ Konge.
18 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare tilovers i Herrens Huses Liggendefæer og Kongens Huses Liggendefæer, og gav dem sine Tjenere i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Konge i Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
19 Der er en Pagt imellem mig og imellem dig, imellem min Fader og imellem din Fader; see, jeg sender dig Skjenk, Sølv og Guld, drag hen, gjør til Intet din Pagt med Baesa, Israels Konge, at han drager op fra mig.
20 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte Hærens Fyrster, som han havde, imod Israels Stæder, og slog Ijon og Dan og Abel-Beth-Maacha og alt Cinneroth tilligemed alt Naphthali Land.
1 I det sex og tredivte Asas Riges Aar drog Baesa, Israels Konge, op imod Juda og byggede Rama, for ikke at tilstede Nogen at drage ud eller komme ind til Asa, Judæ Konge.
2 Men Asa udtog Sølv og Guld af Herrens Huses og Kongens Huses Liggendefæer, og sendte til Benhadad, Kongen af Syrien, som boede i Damascus, og lod sige:
4 Og Benhadad adlød Kong Asa og sendte Hærenes Fyrster, som han havde, imod Israels Stæder, og de sloge Ijon og Dan og Abel-Maim og alle Naphthali Forraadsstæder.
5 Og det skede, der Baesa hørte det, da lod han af at bygge Rama og lod sin Gjerning ophøre.
6 Da tog Kong Asa al Juda, og de toge Stenene bort fra Rama og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og han byggede dermed Geba og Mizpa.
7 Og paa den samme Tid kom Hanani, den Seer, til Asa, Judæ Konge, og sagde til ham: Fordi du forlod dig fast paa Kongen af Syrien, og forlod dig ikke fast paa Herren din Gud, derfor er Kongen af Syriens Hær undkommen fra din Haand.
1 Og Herrens Ord skede til Jehu, Hanani Søn, imod Baesa, og sagde:
2 Fordi at jeg ophøiede dig af Støvet og satte dig til en Fyrste over mit Folk Israel, og du vandrede i Jeroboams Vei og kom mit Folk Israel til at synde, til at opirre mig med deres Synder,
3 see, saa borttager jeg Baesas Efterkommere og hans Huses Efterkommere, og jeg vil sætte dit Huus ligesom Jeroboams, Nebats Søns, Huus.
28 Og Baesa slog ham ihjel i det tredie Asas, Judæ Konges, Aar, og blev Konge i hans Sted.
34 Og (Benhadad) sagde til ham: Jeg vil give (dig) igjen de Stæder, som min Fader tog fra din Fader, og du maa lægge dig Gader i Damascus, ligesom min Fader lagde i Samaria; og jeg (sagde Achab) vil med en Pagt lade dig fare; saa gjorde han en Pagt med ham og lod ham fare.
32 Og der var Krig imellem Asa og imellem Baesa, Israels Konge, alle deres Dage.
33 I det tredie Asas, Judæ Konges, Aar blev Baesa, Ahias Søn, Konge over al Israel i Thirza fire og tyve Aar.
18 Og han indførte de Ting, som hans Fader havde helliget, og det, som han (selv) havde helliget, i Guds Huus, Sølv og Guld og Kar.
19 Og der var ingen Krig indtil det fem og tredivte Asas Riges Aar.
5 Derefter kom Budene igjen og sagde: Saa siger Benhadad, sigende: Efterdi jeg sendte til dig og lod sige: Du skal give mig dit Sølv og dit Guld og dine Hustruer og dine Børn,
6 saa vil jeg sende mine Tjenere til dig imorgen paa denne Tid, og de skulle randsage dit Huus og dine Tjeneres Huse, og det skal skee, at Alt, som er ønskeligt for dine Øine, skulle de lægge i deres Hænder og tage det bort.
7 Saa sendte Achas Bud til Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn; kom op og frels mig af Kongen af Syriens Haand og af Israels Konges Haand, som have opreist sig imod mig.
8 Og Achas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte Kongen af Assyrien Skjenk.
2 Og han gik ud (og stod) for Asas Ansigt og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! Herren er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.
14 Da sendte Ezechias, Judæ Konge, til Kongen af Assyrien til Lachis og lod sige: Jeg haver syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da lagde Kongen af Assyrien paa Ezechias, Judæ Konge, tre hundrede Centner Sølv og tredive Centner Guld.
15 Saa gav Ezechias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer.
12 Og der kom en Skrift til ham fra Elias, Propheten, (hvori) han sagde: Saa siger Herren, din Faders Davids Gud: Fordi du ikke haver vandret i din Faders Josaphats Veie, ei heller i Asas, Judæ Konges, Veie,
13 Da sagde Elisa til Israels Konge: Hvad haver jeg med dig at gjøre? gak til din Faders Propheter og til din Moders Propheter; og Israels Konge sagde til ham: (Ak) nei! thi Herren haver kaldet disse tre Konger at give dem i Moabs Haand.
1 Og Josaphat havde Rigdom og Ære i Mangfoldighed, og han gjorde Svogerskab med Achab.
2 Og der (nogle) Aar vare tilende, drog han ned til Achab i Samaria, og Achab lod slagte smaat Qvæg og stort Qvæg i Mangfoldighed til ham og til det Folk, som var med ham, og han tilskyndte ham til at drage op til Ramoth i Gilead.
3 Thi Achab, Israels Konge, sagde til Josaphat, Judæ Konge: Vil du drage med mig til Ramoth i Gilead? og han sagde til ham: Jeg vil være som du, og mit Folk (skal være) som dit Folk, og (vi ville være) med dig i Krigen.
2 Og han sendte Bud til Achab, Israels Konge, til Staden.
3 Og han lod ham sige: Saa siger Benhadad: Dit Sølv og dit Guld, det er mit, og dine Hustruer og dine Børn, som ere gode, de ere mine.
9 Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gjøre, men denne Gjerning kan jeg ikke gjøre; og Budene gik og bragte ham Svar igjen.
18 Da tog Joas, Judæ Konge, alle de hellige Ting, som Josaphat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judæ Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Huses og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien, og han drog bort fra Jerusalem.
9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
11 Og see, Asas Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog.
22 Saa lod Kong Asa al Juda høre det, der var Ingen fri; og de toge Stenene bort af Rama, og Træet dertil, som Baesa havde bygget med; og Kong Asa byggede dermed Geba i Benjamin og Mizpa.
5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med.
4 Derefter sagde han til Josaphat: Vil du drage med mig til Krig til Ramoth i Gilead? og Josaphat sagde til Israels Konge: Jeg vil være som du, mit Folk skal være som dit Folk, mine Heste som dine Heste.
7 Og han drog hen og sendte til Josaphat, Kongen i Juda, og lod sige: De Moabiters Konge er falden af fra mig, vil du drage med mig imod Moabiterne til Krigen? og han sagde: Jeg vil komme op, jeg er saasom du, mit Folk saasom dit Folk, mine Heste saasom dine Heste.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
12 Og Herren gav Salomo Viisdom, som han havde tilsagt ham, og der var Fred imellem Hiram og imellem Salomo, og de begge gjorde en Pagt.
7 Saa skede ogsaa Herrens Ord formedelst Jehu, Hanani Søn, Propheten, over Baesa og over hans Huus, og det for alt det Onde, som han gjorde for Herrens Øine, til at opirre ham ved sine Hænders Gjerning, fordi han var ligesom Jeroboams Huus, og fordi han slog ham.
8 Der Asa hørte disse Ord og Odeds, Prophetens, Prophetie, blev han frimodig og borttog Vederstyggelighederne af det ganske Judæ og Benjamins Land og af de Stæder, som han havde indtaget af Ephraims Bjerg, og fornyede Herrens Alter, som var for Herrens Forhuus.
9 Og han samlede al Juda og Benjamin og de Fremmede hos dem af Ephraim og Manasse og af Simeon; thi de faldt til ham af Israel i Mangfoldighed, der de saae, at Herren hans Gud var med ham.
12 Og Abner sendte Bud til David for sig og lod sige: Hvem hører Landet til? og han lod sige: Gjør din Pagt med mig, og see, min Haand skal være med dig, at vende al Israel omkring til dig.
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte: