5 dem skulle Præsterne tage til sig, hver af sin Kynding, og de skulle færdige, hvad brudt er i Huset, nemlig alt det, som findes der brudt.
6 Men det skede i det tre og tyvende Kong Joas Aar, at Præsterne havde ikke færdiget det, som brudt var i Huset.
7 Da kaldte Kong Joas ad Jojada, Præsten, og de (andre) Præster og sagde til dem: Hvi færdige I ikke det, som brudt er i Huset? nu vel, tager ikke Penge af eders Kyndinger, men giver dem til det, som brudt er i Huset.
8 Og Præsterne samtykkede i ikke at tage Penge af Folket og ikke (selv) at færdige det, som brudt var i Huset.
9 Men Jojada, Præsten, tog en Kiste og borede et Hul paa Laaget derpaa, og satte den paa den høire Side ved Alteret, hvor man gaaer ind i Herrens Huus; og Præsterne, som toge vare paa Dørtærskelen, lagde deri alle Penge, som bleve førte til Herrens Huus.
10 Og det skede, naar de saae, at der vare mange Penge i Kisten, da kom Kongens Skriver og den Ypperstepræst op, og de bandt sammen og talte Pengene, som fandtes i Herrens Huus.
11 Og de gave Pengene, som vare optalte, i deres Hænder, som gjorde Gjerningen, som vare beskikkede over Herrens Huus, og de gave dem ud til Tømmermændene og til Bygningsmændene, som arbeidede paa Herrens Huus,
12 og til Muurmesterne og Steenhuggerne, og til at kjøbe Træ og hugne Stene, til at færdige det, som brudt var paa Herrens Huus, og til alt det, som udgaves til Huset til at færdige det.