2 Krønikebok 26:17
Men Asaria, Præsten, kom efter ham, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk.
Men Asaria, Præsten, kom efter ham, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud.
19Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret.
20Og Asaria, den Ypperstepræst, vendte Ansigtet til ham, og alle Præsterne, og see, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra, ja han skyndte sig ogsaa selv at gaae ud, thi Herren havde slaget ham.
21Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.
16Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.
11Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Huses Ældste, samt Jaasanja, Saphans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opgik en overflødig Taage af Røgelsen.
11Og Usia havde en Hær, som kunde føre Krig, som uddrog i Strid troppeviis, regnede efter deres Tal formedelst Jeiel, Skriveren, og Maaseja, Fogeden, under Hananjas Haand, (som var en) af Kongens Øverster.
12Det ganske Tal af de øverste Fædre, af de Vældige til Strid, var to tusinde og sex hundrede.
13Og Stridshæren under deres Haand var tre hundrede tusinde og syv tusinde og fem hundrede, som kunde føre Krig med Hærs Kraft, til at hjælpe Kongen imod Fjenden.
15Og Kong Achas bød Uria, Præsten, og sagde: Gjør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og Kongens Brændoffer og hans Madoffer og alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikoffere, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men det Kobberalter skal være for mig til at adspørge ved.
16Og Uria, Præsten, gjorde efter alt det, som Kong Achas befoel.
15Og næst ham var Johanan, den Øverste, og med ham vare to hundrede og fiirsindstyve Tusinde.
16Og næst ham var Amasia, Sichri Søn, Herrens Frivillige, og med ham vare to hundrede Tusinde, vældige til Strid.
2Og disse vare de Fyrster, som han havde: Asarja, Zadoks Søn, var ypperste Raad.
41og Præsterne: Eljakim, Maaseja, Minjamin, Michaja, Eljoenai, Sacharia, Hananja, med Basunerne,
6Men det Øvrige af Asarias Handeler og Alt, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige HandelersBog?
7Og Asaria laae med sine Fædre, og de begrove ham hos hans Fædre i Davids Stad, og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
23Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
33og Asaria, Esra og Mesullam,
34Juda og Benjamin og Semaja og Jeremia,
34Dog Præsterne vare faa og kunde ikke flaae alle Brændofferne; derfor hjalp alle deres Brødre, Leviterne, dem, indtil den Gjerning blev fuldendt, og indtil Præsterne helliggjorde sig; thi Leviterne vare oprigtigere af Hjertet til at helliggjøre sig, end Præsterne.
18Og Øversten for Drabanterne tog den Ypperstepræst Seraja og Zephania, Præsten af det andet (Skifte), og Tre, som toge vare paa Dørtærskelen.
1Men i det syvende Aar bestyrkede Jojada sig og tog de Øverste over Hundrede, nemlig Asaria, Jerohams Søn, og Ismael, Johanans Søn, og Asaria, Obeds Søn, og Maaseja, Adajas Søn, og Elisaphat, Sichri Søn, med sig i Pagt.
46Men det Kammer, som er vendt paa Veien imod Norden, hører Præsterne til, som tage vare paa Alterets Varetægt; de ere Zadoks Børn, som af Levi Børn (alene) nærme sig til Herren for at tjene ham.
11Og Præsten Uria byggede et Alter; efter Alt, som Kong Achas sendte fra Damascus, saa gjorde Uria, Præsten, indtil Kong Achas kom fra Damascus.
11Og see, Amaria, den Ypperstepræst, er over eder i alle Herrens Sager, og Sebadja, Ismaels Søn, den Fyrste i Judæ Huus, i alle Kongens Sager, (saa ere) og Fogederne, Leviterne, for eders Ansigt; værer frimodige og gjører (dette), og Herren skal være med den Gode.
18Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og fiirsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid.
11Og David kaldte ad Zadok og Abjathar, Præsterne, og ad Leviterne, ad Uriel, Asaja og Joel, Semaja og Eliel og Amminadab.
14Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem.
10Og Johanan avlede Asaria, han, som gjorde Præsteembede i det Huus, som Salomo byggede i Jerusalem.
8og med dem de Leviter Semaja og Nethanja og Sebadja og Asael og Semiramoth og Jonathan og Adonja og Tobia og Tob-Adonja, Leviterne; og med dem Elisama og Joram, Præsterne.
11og Asaria, Hilkias Søn, Mesullams Søn, Zadoks Søn, Merajoths Søn, Ahitubs Søn, en Fyrste i Guds Huus,
20Og Guds Aand iførte Sacharia, Jojadas, Præstens, Søn, og han stod op over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I Herrens Bud? derfor skulle I ikke være lykkelige; thi I have forladt Herren, og han haver forladt eder.
1I det syv og tyvende Jeroboams, Israels Konges, Aar blev Asaria, Amazias, Judæ Konges, Søn, Konge.
17Og Kongen sagde til Drabanterne, som stode hos ham: Vender eder omkring og slaaer Herrens Præster ihjel, thi deres Haand er ogsaa med David, og der de vidste, at han flyede, da aabenbarede de det ikke for mine Øren; men Kongens Tjenere vilde ikke udrække deres Haand at falde an paa Herrens Præster.
27Og Jojada var en Fyrste for Arons (Børn), og der vare tre tusinde og syvhundrede med ham.
4Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
9Have I ikke fordrevet Herrens Præster, Arons Sønner, og Leviterne, og gjort eder Præster, ligesom Folkene i Landene? hver den, som kommer til at fylde sin Haand med en ung Stud og syv Vædere, den bliver Præst for (dem, som) ikke (ere) Guder.
1Og (der var) Asaria, Odeds Søn, over ham var Guds Aand.
16Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk.
12og deres Brødre, som gjorde Gjerningen i Huset, vare otte hundrede, to og tyve; og Adaja, Søn af Jeroham, Søn af Pelalja, Søn af Amzi, Søn af Sacharia, Søn af Pashur, Søn af Malchia,
1Da tog alt Judæ Folk Usia, da han var sexten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.
13Men Jehiel og Asasia og Nahath og Asael og Jerimoth og Josabath og Eliel og Jismachja og Mahath og Benaja, de vare Tilsynsmænd under Chananjas og Simei, hans Broders, Haand, efter Befaling af Kong Ezechias og Asaria, den Fyrste i Guds Huus.
39Og Zadok, Præsten, og hans Brødre, Præsterne, (lod han) foran Herrens Tabernakel paa den Høi, som var i Gibeon,
14Thi det skede, efterat Amazia kom fra at slaae de Edomiter, da førte han Seirs Børns Guder (med sig) og satte sig dem til Guder, og tilbad for deres Ansigt og gjorde Røgelse for dem.
9Og de Øverste for Hundrede gjorde efter alt det, som Jojada, Præsten, bød, og de toge hver sine Mænd, som gik ind om Sabbaten, med dem, som gik ud om Sabbaten, og de kom til Jojada, Præsten.
26Og Leviterne stod med Davids Instrumenter, og Præsterne med Basunerne.
5Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;
2Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øine, efter alt det, som Usia, hans Fader, havde gjort, uden at han ikke kom i Herrens Tempel; og Folket fordærvede sig endnu.
2Og Ezechias beskikkede Præsternes og Leviternes Skifter efter deres Skifter, hver efter sin Tjenestes Beskaffenhed, saavel Præsterne som Leviterne, til Brændofferet og til Takofferet, til at tjene og takke og love i Herrens Leires Porte,