Og Kong Achas bød Uria, Præsten, og sagde: Gjør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og Kongens Brændoffer og hans Madoffer og alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikoffere, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men det Kobberalter skal være for mig til at adspørge ved.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Og Uria, Præsten, gjorde efter alt det, som Kong Achas befoel.
17 Og Kong Achas afbrød Listerne af Stolene og borttog Kjedelen af dem, og Havet tog han ned af de Kobberøxne, som vare derunder, og han satte det paa Steengulvet.
18 Tilmed Sabbatens Dække, som de havde bygget ved Huset, og Kongens yderste Opgang afvendte han fra Herrens Huus for Kongen af Assyriens Skyld.
19 Men det Øvrige af Achas Handeler, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
7 Saa sendte Achas Bud til Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, og lod sige: Jeg er din Tjener og din Søn; kom op og frels mig af Kongen af Syriens Haand og af Israels Konges Haand, som have opreist sig imod mig.
8 Og Achas tog det Sølv og det Guld, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte Kongen af Assyrien Skjenk.
9 Og Kongen af Assyrien lød ham, og Kongen af Assyrien drog op til Damascus og indtog den, og førte dem bort til Kir; og han dræbte Rezin.
10 Da drog Kong Achas hen at møde Tiglath-Pileser, Kongen af Assyrien, til Damascus, og han saae det Alter, som var i Damascus; da sendte Kong Achas Alterets Lignelse og dets Skikkelse til Uria, Præsten, efter alt dets Arbeide.
11 Og Præsten Uria byggede et Alter; efter Alt, som Kong Achas sendte fra Damascus, saa gjorde Uria, Præsten, indtil Kong Achas kom fra Damascus.
12 Og der Kongen kom fra Damascus, da saae Kongen Alteret, og Kongen nærmede sig til Alteret og offrede paa det.
13 Og han gjorde Røgoffer af sit Brændoffer og sit Madoffer, og udøste sit Drikoffer, og han stænkede Takoffernes Blod, som han havde, paa Alteret.
14 Men Kobberalteret, som (stod) for Herrens Ansigt, (tog han bort) og flyttede det fra Huset, at det ikke (skulde staae) imellem Alteret og imellem Herrens Huus; og han satte det op til Siden af Alteret mod Norden.
3 Men han vandrede i Israels Kongers Vei; tilmed lod han sin Søn gaae igjennem Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt.
4 Han offrede ogsaa og gjorde Røgelse paa de høie Steder og paa Høiene og under alle grønne Træer.
12 Har ikke denne Ezechias borttaget hans Høie og hans Altere, og sagt til Juda og til Jerusalem, sigende: I skulle tilbede for det ene Alter og derpaa gjøre Røgelse?
21 Thi Achas tog en Deel af Herrens Huus og af Kongens Huus og af Fyrsternes, og han gav Kongen af Assyrien (det), men han hjalp ham intet.
22 Ja paa den Tid, han ængstede ham, da blev han ved at forgribe sig imod Herren; saadan En var Kong Achas.
23 Thi han offrede til Guderne i Damascus, som havde slaget ham, og sagde: Efterdi de Konger af Syriens Guder have hjulpet dem, da vil jeg offre til dem, at de og maae hjælpe mig; men de vare ham og al Israel til Fald.
24 Og Achas samlede Guds Huses Kar, og brød af Guds Huses Kar, og lukkede Dørene paa Herrens Huus, og gjorde sig Altere i alle Hjørner i Jerusalem.
25 Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.
19 Og alle Redskaber, som Kong Achas havde kastet bort, der han var Konge, der han forgreb sig, dem have vi tilberedet og helliget; og see, de ere foran Herrens Alter.
2 Men han vandrede i Israels Kongers Veie; tilmed gjorde han støbte (Billeder) til de Baalim.
3 Og han gjorde Røgelse i Hinnoms Søns Dal og brændte sine Sønner i Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet fra Israels Børns Ansigt.
4 Tilmed offrede han og gjorde Røgelse paa de høie (Steder) og paa Høiene og under alle grønne Træer.
21 Og de førte frem syv Stude og syv Vædere og syv Lam og syv Gjedebukke til Syndoffer for Riget og for Helligdommen og for Juda; og han sagde til Arons Børn, Præsterne, at de skulde offre paa Herrens Alter.
22 Da slagtede de Øxnene, og Præsterne toge imod Blodet og stænkede det paa Alteret; de slagtede og Væderne og stænkede Blodet paa Alteret, iligemaade slagtede de Lammene og stænkede Blodet paa Alteret.
2 Og han raabte imod Alteret ved Herrens Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde Herren: See, Davids Huus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal offre paa dig Høienes Præster, som gjøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskens Been paa dig.
3 Og han gav paa den samme Dag et underligt Tegn og sagde: Dette er det underlige Tegn paa, at Herren talede dette: See, Alteret skal revne, og Asken skal adspredes, som er derpaa.
27 Og Ezechias sagde til dem, at de skulde offre Brændofferet paa Alteret; og paa den Tid Brændofferet begyndte, begyndte Herrens Sang med Basunerne og formedelst Davids, Israels Konges, Instrumenter.
64 Paa den samme Dag helligede Kongen den mellemste (Part af) Forgaarden, som var lige for Herrens Huus, thi han lavede der Brændofferet og Madofferet og Takoffernes Fedmer, fordi det Kobberalter, som (stod) for Herrens Ansigt, var for lidet til at tage imod Brændofferet og Madofferet og Takoffernes Fedmer.
4 Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.
18 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre: Disse ere Alterets Skikke paa den Dag, det gjøres, til at offre Brændoffer derpaa og til at stænke Blod derpaa.
40 at de idelig skulde gjøre Herren Brændoffere paa Brændofferets Alter, Morgen og Aften, og dertil alt det, som er skrevet i Herrens Lov, som han bød Israel.
16 Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.
12 Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk.
16 Og han tilberedte Herrens Alter, og offrede derpaa Takoffers Offere og Lovoffere, og han sagde til Juda, at de skulde tjene Herren, Israels Gud.
16 Og han førte Brændofferet nær til, og gjorde derved, som ret var.
17 Og han førte Madofferet nær til, og tog sin Haand fuld deraf, og gjorde det til et Røgoffer paa Alteret, foruden Morgenens Brændoffer.
5 Og han opbrændte Præsternes Been paa deres Altere, og rensede Juda og Jerusalem;
3 og Kongens Deel af hans Gods til Brændofferne, til Brændoffere om Morgenen og om Aftenen, og Brændofferne til Sabbaterne og Nymaanederne og de bestemte Tider, som skrevet er i Herrens Lov.
10 Og Herren blev ved at tale til Achas, og sagde:
23 at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,
16 Saa blev al Herrens Tjeneste beskikket paa den samme Dag med at holde Paaske og at offre Brændoffere paa Herrens Alter efter Kong Josias Befaling.
18 Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud.
7 Men om du vil sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det (da) ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og til Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede?
22 Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det ikke ham, hvis Høie og hvis Altere Ezechias haver borttaget og sagt til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?
35 Tilmed var Brændofferet ogsaa meget med Takoffernes Fedme og med Drikofferne til Brændofferet; saa blev Tjenesten beskikket i Herrens Huus.
15 Ja ogsaa det Alter, som var i Bethel, (og) den Høi, som Jeroboam, Nebats Søn, gjorde, han, som kom Israel til at synde, ja det samme Alter og den Høi nedbrød han; og han opbrændte den Høi, stødte den smaa til Støv og opbrændte Lunden.
11 Og han skal slagte den ved Alterets Side mod Norden, for Herrens Ansigt, og Præsterne, Arons Sønner, skulle stænke Blodet deraf paa Alteret omkring.
12 Og han skal hugge den i sine Stykker, tilligemed dens Hoved og dens Indvoldes Fedme, og Præsten skal lægge det ordentligen paa Veden, som er paa Ilden, som er paa Alteret.