2 Krønikebok 26:19

Original Norsk Bibel 1866

Da blev Usia vred, og han havde et Røgelsekar i Haanden til at gjøre Røgelse; og som han blev vred paa Præsterne, da opgik Spedalskheden i hans Pande for Præsternes Ansigt i Herrens Huus, for Røgelsealteret.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 12:10 : 10 Og Skyen veg bort fra at være over Paulunet, og see, Maria var spedalsk som Snee; og Aron vendte sig til Maria, og see, hun var spedalsk.
  • 2 Kong 5:25-27 : 25 Og han selv kom og traadte frem for sin Herre; men Elisa sagde til ham: Hvorfra (kommer du), Gihesi? og han sagde: Din Tjener haver hverken gaaet hid eller did. 26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger? 27 Derfor skal Naamans Spedalskhed hænge ved dig og ved din Sæd evindeligen; og han gik ud fra hans Ansigt spedalsk som Snee.
  • 2 Krøn 16:10 : 10 Men Asa blev fortørnet paa den Seer og lagde ham i Fængsels Huus, thi han blev vred paa ham for dette; og Asa fortrykte Nogle af Folket paa den samme Tid.
  • 2 Krøn 25:16 : 16 Men det skede, der han talede til ham, da sagde han til ham: Mon man har sat dig til Kongens Raad? lad af, dig (selv til Bedste); hvorfor skulle de slaae dig? da lod Propheten af og sagde: Jeg fornemmer, at Gud haver (i sit Raad) besluttet at fordærve dig, fordi du gjorde dette og ikke adlød mit Raad.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 20Og Asaria, den Ypperstepræst, vendte Ansigtet til ham, og alle Præsterne, og see, da var han spedalsk i sin Pande, og de hastede med ham derfra, ja han skyndte sig ogsaa selv at gaae ud, thi Herren havde slaget ham.

    21Saa var Kong Usia spedalsk indtil sin Dødsdag og boede spedalsk udi et adskilt Huus, thi han var fraskilt fra Herrens Huus; og Jotham, hans Søn, var over Kongens Huus og dømte Folket i Landet.

    22Men det Øvrige af Usias Handeler, de første og de sidste, haver Propheten Esaias, Amos Søn, beskrevet.

    23Og Usia laae med sine Fædre, og de begrove ham med hans Fædre i den Begravelsesager, som hørte Kongerne til; thi de sagde: Han er spedalsk; og Jotham, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 16Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.

    17Men Asaria, Præsten, kom efter ham, og fiirsindstyve Herrens Præster med ham, duelige Folk.

    18Og de stode imod Kong Usia og sagde til ham: Usia! det hører ikke dig til at gjøre Røgelse for Herren, men Præsterne, Arons Børn, som ere helligede til at gjøre Røgelse; gak ud af Helligdommen, thi du forgriber dig, og (det bliver) dig ikke til Ære for den Herre Gud.

  • 73%

    4Dog kom Høiene ikke bort; Folket offrede endnu og gjorde Røgelse paa Høiene.

    5Og Herren plagede Kongen, at han var spedalsk indtil sin Dødsdag og boede udi et adskilt Huus; men Jotham, Kongens Søn, var over Huset (og) dømte Folket i Landet.

  • 71%

    9Og der de kom indtil Chidons Lade, da udrakte Ussa sin Haand at gribe fat paa Arken, thi Øxnene vege af (Veien).

    10Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og han slog ham, fordi han udrakte sin Haand til Arken, og han døde der for Guds Ansigt.

    11Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det samme Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

  • 71%

    8Og naar Præsten beseer (ham), og see, Skaben haver givet sig videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskhed.

    9Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, da skal han fremføres til Præsten.

    10Og Præsten skal besee (ham), og see, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret er forvandlet til hvidt, og der er karskt Kjød, som er karskt i Hævelsen,

    11da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kjød, og Præsten skal dømme ham ureen; han skal ikke lukke ham inde, thi han er ureen.

    12Men om Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskhedens Plage skjuler den ganske Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som sees for Præstens Øine,

  • 71%

    24Eller naar der er i Kjødet, i Huden derpaa, et brændt Sted af Ild, og paa det Karske af det brændte Sted en skinnende Plet, som er rødagtig-hvid eller (ganske) hvid,

    25da skal Præsten besee den, og see, er Haaret i den skinnende Plet forvandlet til hvidt, og den er dybere at see til end den (anden) Hud, da er det Spedalskhed, der haver blomstret udi det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage.

  • 71%

    7Da optændtes Herrens Vrede imod Ussa, og Gud slog ham der for hans Forseelses Skyld, saa at han døde der hos Guds Ark.

    8Da blev David ilde tilfreds, fordi Herren havde revet et Rift paa Ussa, og han kaldte det Sted Perez-Ussa indtil denne Dag.

  • 71%

    45Forføier eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik; og de faldt ned paa deres Ansigter.

    46Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.

    47Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.

  • 70%

    43Og naar Præsten beseer ham, og Plagens Hævelse er hvid (og) rødagtig paa det Skaldede paa ham eller paa det Flenskaldede paa ham, som Spedalskheds Udseende (pleier at være) i Kjødets Hud,

    44den Mand er spedalsk, han er ureen; Præsten skal aldeles dømme ham ureen, hans Plage er paa hans Hoved.

  • 70%

    1Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

    2Naar der paa (noget) Menneskes Kjøds Hud er en Hævelse eller Skab eller skinnende Plet, og det er paa hans Kjøds Hud ligesom Spedalskheds Plage, da skal han fremføres til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne.

    3Og naar Præsten beseer Plagen paa Kjødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen er dybere at see til end den (anden) Hud paa hans Kjød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beseet ham, da skal han dømme ham ureen.

  • 9og det faldt ham til, efter Præstedømmets Sædvane, at offre Røgelse, da gik han ind i Herrens Tempel.

  • 70%

    12Saa skal han tage et Ildkar, fuldt af Gløder af Ilden af Alteret for Herrens Ansigt, og sine Hænder fulde af stødt Røgelse af (vellugtende) Urter, og han skal bære det indenfor Forhænget.

    13Og han skal kaste Røgelsen paa Ilden for Herrens Ansigt, saa at en tyk Røg af Røgelsen skjuler Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, at han ikke døer.

  • 44da skal Præsten komme, og naar han beseer det, og see, Plagen haver givet sig videre ud i Huset, da er det en fortærende Spedalskhed i Huset, det er ureent.

  • 11Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Huses Ældste, samt Jaasanja, Saphans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opgik en overflødig Taage af Røgelsen.

  • 69%

    27Og Præsten skal besee ham paa den syvende Dag; dersom den haver givet sig videre ud paa Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage.

    28Men dersom den skinnende Plet staaer stille paa sit Sted, (og) ikke giver sig videre ud paa Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted; da skal Præsten dømme ham reen, thi det er et Ar i det brændte Sted.

  • 25Og i alle Stæder i Juda gjorde han Høie til at gjøre Røgelse for andre Guder, og han opirrede Herren, sine Fædres Gud.

  • 11Og de havde gjort Røgelse der paa alle Høie, ligesom Hedningerne, hvilke Herren havde bortført fra deres Ansigt, og de havde gjort onde Stykker til at opirre Herren.

  • 1I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet.

  • 68%

    19og der bliver en hvid Hævelse paa samme Bylds Sted, eller en hvid skinnende Plet, som er rødagtig, da skal han besees af Præsten.

    20Og naar Præsten beseer (ham), og see, den er dybere at see til end den (anden) Hud, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, da skal Præsten dømme ham ureen, det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden.

  • 68%

    14Men Kobberalteret, som (stod) for Herrens Ansigt, (tog han bort) og flyttede det fra Huset, at det ikke (skulde staae) imellem Alteret og imellem Herrens Huus; og han satte det op til Siden af Alteret mod Norden.

    15Og Kong Achas bød Uria, Præsten, og sagde: Gjør Røgoffer paa det store Alter af Brændofferet om Morgenen og Madofferet om Aftenen og Kongens Brændoffer og hans Madoffer og alt Folkets Brændoffer i Landet og deres Madoffer og deres Drikoffere, og alt Brændofferets Blod og alt Slagtofferets Blod skal du stænke derpaa; men det Kobberalter skal være for mig til at adspørge ved.

  • 3Og Præsten skal gaae ud, udenfor Leiren; og Præsten skal besee (ham), og see, dersom den Spedalskheds Plage er lægt paa den Spedalske,

  • 23Fordi at I gjorde Røgelse, og at I syndede imod Herren, og ikke hørte Herrens Røst, og ikke vandrede i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er eder saadan Ulykke vederfaren, som (det sees) paa denne Dag.

  • 22Men dersom den giver sig flux videre ud i Huden, da skal Præsten dømme ham ureen, (thi) det er Plagen.

  • 39Saa tog Eleasar, Præsten, de Ildkar af Kobber, som de Opbrændte havde offret med, og slog dem ud til Plader, til at beslaae Alteret med,

  • 22Ogsaa Præsterne, som komme nær til Herren, de skulle hellige sig, at Herren ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.

  • 1Da tog alt Judæ Folk Usia, da han var sexten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.

  • 15Da optændtes Herrens Vrede imod Amazia, og han sendte en Prophet til ham, og han sagde til ham: Hvorfor søger du det Folks Guder, som ikke kunde redde deres Folk af din Haand?