2 Krønikebok 33:19

Original Norsk Bibel 1866

Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Krøn 30:11 : 11 Dog ydmygede Nogle sig af Aser og Manasse og af Sebulon, og kom til Jerusalem.
  • 2 Krøn 33:1-9 : 1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem. 2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt. 3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem. 4 Og han byggede Altere i Herrens Huus, om hvilket Herren havde sagt: I Jerusalem skal mit Navn være evindelig. 5 Tilmed byggede han Altere til al Himmelens Hær i begge Herrens Huses Forgaarde. 6 Og han, han lod sine Sønner gaae igjennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, og var en Dagvælger, og agtede paa Fugleskrig, og brugte Trolddom, og stiftede Spaamænd og Tegnsudlæggere; han gjorde meget Ondt for Herrens Øine til at opirre ham. 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig. 8 Og jeg vil ikke mere lade Israels Fod vige af Landet, som jeg beskikkede deres Fædre; dog saafremt de tage vare paa at gjøre alt det, jeg haver budet dem, efter al Lov og Skikke og Rette formedelst Mose. 9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at gjøre værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt. 10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa. 11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel. 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt. 13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.
  • 2 Krøn 36:12 : 12 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine, han ydmygede sig ikke for Jeremias, Prophetens, Ansigt, som talede af Herrens Mund.
  • Sal 119:67 : 67 Før jeg blev ydmyget, foer jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
  • Sal 119:71 : 71 Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
  • Sal 119:75 : 75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.
  • Ordsp 15:8 : 8 De Ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed, men de Oprigtiges Bøn er hans Velbehagelighed.
  • Jer 44:10 : 10 De ere (dog) ikke sønderknuste indtil denne Dag; og de frygtede ikke og vandrede ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.
  • Dan 5:22 : 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt.
  • Apg 9:11 : 11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder;
  • Rom 5:16 : 16 Og Naadegaven er ikke som (det, der kom) formedelst den Ene, som syndede; thi Dommen er vel kommen af eet (Fald) til Fordømmelse, men Naadegaven (hjælper) af mange Fald til Retfærdiggjørelse.
  • 1 Joh 1:9 : 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17 Dog offrede Folket endnu paa Høiene, aleneste til Herren deres Gud.

    18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler.

  • 79%

    9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at gjøre værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.

    10 Og Herren lod tale til Manasse og til hans Folk; men de gave ingen Agt derpaa.

    11 Derfor lod Herren komme over dem Hærens Fyrster, som vare Kongen af Assyriens, og de grebe Manasse iblandt Tornebuskene, og de bandt ham med Kobberlænker og førte ham til Babel.

    12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt.

    13 Ja han bad til ham, og han bønhørte ham og hørte hans Bøn, og førte ham tilbage til Jerusalem, til hans Rige; da kjendte Manasse, at Herren han var Gud.

    14 Og derefter byggede han den yderste Muur for Davids Stad, Vesten for Gihon i Dalen, og hvor man gaaer til Fiskeporten og gaaer omkring til Ophel, og gjorde den saare høi; og han lagde Stridshøvedsmænd i alle Judæ faste Stæder.

  • 78%

    17 Men det Øvrige af Manasse Handeler og alt det, han haver gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

    18 Og Manasse laae med sine Fædre og blev begraven i sit Huses Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.

  • 26 Men det Øvrige af hans Handeler og alle hans Veie, de første og de sidste, see, de Ting ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog.

  • 32 Men det Øvrige af Ezechias Handeler og hans Miskundheder, see, de Ting ere skrevne i Esaias, Prophetens, Amoz Søns, Syn, foruden i Judæ og Israels Kongers Bog.

    33 Og Ezechias laae med sine Fædre, og de begrove ham ovenfor Davids Børns Grave, og ganske Juda og Jerusalems Indbyggere gjorde ham Ære i hans Død; og hans Søn Manasse blev Konge i hans Sted.

  • 20 Og Manasse laae med sine Fædre, og de begrove ham i hans Huus; og hans Søn Amon blev Konge i hans Sted.

  • 22 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort; og til alle de udskaarne (Billeder), som Manasse, hans Fader, havde gjort, offrede Amon og tjente dem.

    23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse ydmygede sig; thi denne Amon han gjorde Skylden mangfoldig.

  • 70%

    3 Thi i sit Riges ottende Aar, der han var endnu en Dreng, begyndte han at søge sin Faders Davids Gud, og i det tolvte Aar begyndte han at rense Juda og Jerusalem fra Høiene og Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder).

    4 Og de nedbrøde for hans Ansigt Baalims Altere, og han afhuggede de Billeder, som vare ovenpaa dem; han sønderbrød baade Lundene og de udskaarne og støbte (Billeder), og stødte dem smaa og strøede dem paa deres Grave, som havde offret til dem.

  • 11 Fordi at Manasse, Judæ Konge, haver gjort disse Vederstyggeligheder, saa han haver gjort værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare før ham, og kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder,

  • 3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde,

  • 70%

    2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt.

    3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde nedbrudt, og opreiste Altere til Baalim, og gjorde Lunde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.

  • 12 Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk.

  • 8 Og i sit Riges attende Aar, der han havde renset Landet og Huset, sendte han Saphan, Azalias Søn, og Maaseja, Stadens Fyrste, og Joah, Joachas Søn, Secretæren, til at færdige Herrens sin Guds Huus.

  • 15 Og Ezechias bad til Herren og sagde:

  • 21 Men det Øvrige af Menahems Handeler og alt det, han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Israels Kongers daglige Handelers Bog?

  • 27 ja hans Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Israels og Judæ Kongers Bog.

  • 3 og sagde: Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd bitterligen.

  • 3 Dog ere der nogle gode Ting fundne hos dig, at du haver borttaget Lundene af Landet og beskikket dit Hjerte til at søge Gud.

  • 20 Men Kong Ezechias og Esaias, Amoz Søn, Propheten, bade derimod, og de raabte til Himmelen.

  • 26 Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Grumhed, som hans Vrede var optændt med mod Juda for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med.

  • 26 Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.

  • 68%

    2 Og han vendte sit Ansigt omkring til Væggen, og bad til Herren og sagde:

    3 Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.

  • 38 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sit Hjertes Plage og udbreder sine Hænder til dette Huus,

  • 19 Men det Øvrige af Achas Handeler, hvad han gjorde, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?

  • 68%

    2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren fordrev fra Israels Børns Ansigt.

    3 Thi han byggede igjen de Høie, som Ezechias, hans Fader, havde fordærvet, og opreiste Baal Altere, og gjorde en Lund, ligesom Achab, Israels Konge, gjorde, og tilbad for al Himmelens Hær og tjente dem.

  • 21 Da sendte Esaias, Amoz Søn, til Ezechias og lod sige: Saa siger Herren, Israels Gud: (Jeg haver hørt,) hvad du haver bedet til mig imod Senacherib, Kongen af Assyrien.

  • 16 Men der han var bleven stærk, ophøiede hans Hjerte sig, indtil han fordærvede (sig), og han forgreb sig imod Herren sin Gud, og gik ind i Herrens Tempel for at gjøre Røgelse paa Røgelsealteret.

  • 29 al Bøn, al ydmyg Begjæring, som skeer af hvert Menneske eller af alt dit Folk Israel, som kjender hver sin Plage og sin Smerte og udbreder sine Hænder til dette Huus,

  • 11 Og see, Asas Handeler, de første og de sidste, see, de ere skrevne i Judæ og Israels Kongers Bog.

  • 19 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du er ydmyget for Herrens Ansigt, da du hørte, hvad jeg haver talet imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til en Ødelæggelse og til en Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg, jeg ogsaa hørt det, siger Herren.

  • 12 Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi (han vilde) ikke fordærve (ham) aldeles; thi der vare ogsaa nogle gode Ting i Juda.

  • 33 Naar dit Folk Israel bliver slaget for Fjendens Ansigt, fordi de have syndet imod dig, og de omvende sig til dig og bekjende dit Navn og bede, og bede om Naade til dig i dette Huus,

  • 6 tilmed udi Manasse Stæder og Ephraim og Simeon, ja indtil Naphthali, i deres ødelagte (Stæder) omkring.

  • 27 Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for Guds Ansigt, der du hørte hans Ord imod dette Sted og imod dets Indbyggere, ja du ydmygede dig for mit Ansigt og sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt, saa haver jeg ogsaa hørt dig, siger Herren.

  • 3 Og han vandrede i alle sin Faders Synder, som han gjorde før ham, og hans Hjerte var ikke retskaffent med Herren hans Gud, som Davids, hans Faders, Hjerte.

  • 17 Og han sagde: Hvad er det for en Gravskrift, som jeg seer? og Mændene i Staden sagde til ham: Det er den Guds Mands Grav, som kom fra Juda og raabte disse Ting, som du haver gjort, mod det Alter i Bethel.

  • 7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig.