2 Krønikebok 36:12

Original Norsk Bibel 1866

Og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine, han ydmygede sig ikke for Jeremias, Prophetens, Ansigt, som talede af Herrens Mund.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וַיַּ֣עַשׂ הָרַ֔ע בְּעֵינֵ֖י יְהוָ֣ה אֱלֹהָ֑יו לֹ֣א נִכְנַ֗ע מִלִּפְנֵ֛י יִרְמְיָ֥הוּ הַנָּבִ֖יא מִפִּ֥י יְהוָֽה׃

Translitterasjon

And wayyaʿaś hāraʿ in-eyes-of yhwh his-ʾĕlōhîm not niknaʿ from-before yirmĕyāhû the-nābîʾ from-mouth-of yhwh

Grammatikkdetaljer

• *wayyaʿaś*: waw consecutive + Qal imperfect 3rd person masculine singular - and he did
• *hāraʿ*: definite article + masculine singular adjective - the evil
• *yhwh*: divine name - YHWH/LORD
• *ʾĕlōhîm*: masculine plural noun + 3rd person masculine singular suffix - his God
• *niknaʿ*: Niphal perfect 3rd person masculine singular - he humbled himself
• *yirmĕyāhû*: proper noun - Jeremiah
• *nābîʾ*: masculine singular noun with definite article - the prophet

Ordbetydninger

• *hāraʿ*: the evil/wickedness/what was displeasing
• *niknaʿ*: humbled himself/submitted/bowed down

Henviste vers

• 2 Krøn 33:23 : 23 Men han ydmygede sig ikke for Herrens Ansigt, som hans Fader Manasse ydmygede sig; thi denne Amon han gjorde Skylden mangfoldig.
• Jer 37:2-9 : 2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten. 3 Dog sendte Kong Zedekias Juchal, Selemjas Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, til Jeremias, Propheten, at lade sige: Kjære, bed for os til Herren vor Gud. 4 Og Jeremias kom ind og gik ud midt iblandt Folket, og de satte ham ikke i Fængslets Huus. 5 Og Pharaos Hær var uddragen af Ægypten, og Chaldæerne, som havde beleiret Jerusalem, hørte Rygtet om dem og droge op fra Jerusalem. 6 Og Herrens Ord skede til Jeremias, Propheten, sigende: 7 Saa sagde Herren, Israels Gud: Saa skulle I sige til Judæ Konge, som sendte eder til mig at spørge mig: See, Pharaos Hær, som er uddragen eder til Hjælp, skal vende om til sit Land, til Ægypten. 8 Og Chaldæerne skulle komme igjen og stride imod denne Stad, og indtage den og opbrænde den med Ild. 9 Saa sagde Herren: Bedrager ikke eders Sjæle, idet I sige: Chaldæerne skulle vist drage fra os; thi de skulle ikke drage bort. 10 Thi om I (end) ihjelsloge al Chaldæernes Hær, som stride imod eder, og der bleve (nogle) igjennemstukne Mænd tilovers af dem, skulle de dog gjøre sig rede, hver i sit Paulun, og opbrænde denne Stad med Ild. 11 Og det skede, der Chaldæernes Hær var dragen op fra Jerusalem for Pharaos Hærs Skyld, 12 da gik Jeremias ud af Jerusalem for at gaae til Benjamins Land, at snige sig derfra midt iblandt Folket. 13 Og som han var i Benjamins Port, da var der en Befalingsmand, hvis Navn var Jerija, Søn af Selemja, Søn af Hananja, og han greb Jeremias, Propheten, og sagde: Du falder til Chaldæerne. 14 Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne. 15 Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus. 16 Der Jeremias var kommen i Hulens Huus og i Kjælderne, da blev Jeremias der mange Dage. 17 Og Kong Zedekias sendte hen og lod ham hente, og Kongen spurgte ham i sit Huus i Løndom og sagde: Ere der Ord (forhaanden) fra Herren? og Jeremias sagde: Der ere; og han sagde: Du skal gives i Kongen af Babels Haand. 18 Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad haver jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængslets Huus? 19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land? 20 Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der. 21 Og Kong Zedekias bød, og de forvarede Jeremias i Fængslets Forgaard, og lode give ham et Stykke Brød hver Dag af Bagernes Gade, indtil alt Brødet i Staden var fortæret; saa blev Jeremias i Fængslets Forgaard.
• Jer 38:14-28 : 14 Og Kong Zedekias sendte hen og lod hente Jeremias, Propheten, til sig, til den tredie Indgang, som var i Herrens Huus; og Kongen sagde til Jeremias: Jeg vil spørge dig om et Ord, du skal ikke dølge det Ord for mig. 15 Og Jeremias sagde til Zedekias: Om jeg forkynder dig (det), mon du ikke vist vil lade mig dræbe? og om jeg giver dig Raad, vil du dog ikke høre mig. 16 Da svoer Kong Zedekias Jeremias i Løndom og sagde: (Saa vist som) Herren lever, som gjorde os denne Sjæl, da vil jeg ikke dræbe dig, ei heller give dig i disse Mænds Hænder, som søge efter dit Liv. 17 Og Jeremias sagde til Zedekias: Saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Dersom du godvillig gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal din Sjæl leve, og denne Stad skal ikke opbrændes med Ild, og du skal leve, du og dit Huus. 18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand. 19 Og Kong Zedekias sagde til Jeremias: Jeg frygter for Jøderne, som ere faldne til Chaldæerne, at de maaskee skulle give mig i deres Haand, og de skulle handle (skjændeligen) med mig. 20 Og Jeremias sagde: De skulle ikke antvorde (dig til dem); Kjære, hør Herrens Røst, som jeg taler til dig, og det skal gaae dig vel, og din Sjæl skal leve. 21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see: 22 See, alle Qvinderne, som ere overblevne i Judæ Konges Huus, udføres til Kongen af Babels Fyrster, og de sige: Dine Fredsmænd have tilskyndet dig og have faaet Overhaand over dig, dine Fødder ere nedsjunkne i Skarnet, de ere vendte tilbage. 23 Ja, de skulle udføre alle dine Hustruer og dine Børn til Chaldæerne, og du, du skal ikke undkomme fra deres Haand, men gribes ved Kongen af Babels Haand, og denne Stad skal du (bringe dem til at) opbrænde med Ild. 24 Og Zedekias sagde til Jeremias: Lad Ingen vide disse Ord, saa skal du ikke døe. 25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig? 26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der. 27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt. 28 Og Jeremias blev i Fængslets Forgaard indtil den Dag, da Jerusalem blev indtagen; og det skede, at Jerusalem blev indtagen.
• Dan 5:22-23 : 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
• Jak 4:10 : 10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøie eder.
• 1 Pet 5:6 : 6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Haand, at han maa i (sin) Tid ophøie eder.
• 2 Krøn 35:22 : 22 Dog vendte Josias ikke sit Ansigt omkring fra ham, men forklædte sig til at stride mod ham, og lød ikke Nechos Ord af Guds Mund, men kom at stride i Megiddos Dal.
• Jer 21:1-9 : 1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, der Kong Zedekias sendte til ham Paschur, Malchias Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, at sige: 2 Adspørg dog Herren for os, thi Nebucadnezar, Kongen af Babel, strider imod os; om Herren maaskee vilde gjøre imod os efter alle sine underlige Ting, at han maatte drage op fra os. 3 Og Jeremias sagde til dem: Saa skulle I sige til Zedekias: 4 Saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg omvender de Krigsvaaben, som ere i eders Hænder, med hvilke I stride imod Kongen af Babel og de Chaldæer, som have beleiret eder udenfor Muren, og jeg vil sanke dem til midt i denne Stad. 5 Og jeg vil stride imod eder med en udrakt Haand og med en stærk Arm, og med Vrede og med Grumhed og med stor Fortørnelse. 6 Og jeg vil slaae denne Stads Indbyggere, baade Menneskene og Dyrene; de skulle døe ved en stor Pestilentse. 7 Og derefter, siger Herren, vil jeg give Zedekias, Judæ Konge, og hans Tjenere og Folket og dem, som i denne Stad ere overblevne fra Pestilentsen, fra Sværdet og fra Hungeren, i Nebucadnezars, Kongen af Babels, Haand, og i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv; og han skal slaae dem med skarpe Sværd, han skal ikke spare dem og ei skaane og ei forbarme sig. 8 Og du skal sige til dette Folk: Saa sagde Herren: See, jeg lægger for eders Ansigt Livets Vei og Dødens Vei. 9 Den, som bliver i denne Stad, skal døe ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pestilentsen; men den, som gaaer ud og falder til Chaldæerne, som beleire eder, skal blive levende, og hans Liv skal være ham til et Bytte. 10 Thi jeg haver sat mit Ansigt imod denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, siger Herren; den skal gives i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild.
• Jer 27:12-28:17 : 12 Og jeg talede til Zedekias, Judæ Konge, efter alle disse Ord og sagde: Giver eders Halse under Kongen af Babels Aag, og tjener ham og hans Folk, saa skulle I leve. 13 Hvorfor ville I døe, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, saasom Herren haver talet til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel? 14 Og I skulle ikke høre de Propheters Ord, som tale til eder, sigende: I skulle ikke tjene Kongen af Babel; thi de, de spaae eder Løgn. 15 Thi jeg haver ikke sendt dem, siger Herren, men de, de spaae Løgn i mit Navn, paa det at jeg skal udstøde eder, at I skulle omkomme, (baade) I og Propheterne, de, som spaae for eder. 16 Og jeg talede til Præsterne og til alt dette Folk og sagde: Saa sagde Herren: I skulle ikke høre eders Propheters Ord, som spaae for eder og sige: See, de Kar af Herrens Huus skulle nu snart føres tilbage fra Babel; thi de, de spaae Løgn for eder. 17 I skulle ikke høre dem, men tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive øde? 18 Men om de ere Propheter, og om der er Herrens Ord hos dem, (da) lader dem nu møde den Herre Zebaoth (med Bøn), at de overblevne Kar i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem ikke skulle komme til Babel. 19 Thi saa siger den Herre Zebaoth om Støtterne og om Havet og om Stolene og om de andre Kar, de, som ere overblevne i denne Stad, 20 som Nebucadnezar, Kongen af Babel, ikke tog, der han bortførte Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, fra Jerusalem til Babel, og alle de Ypperste af Juda og Jerusalem, 21 ja, saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, om Karrene, de overblevne i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem: 22 De skulle føres til Babel og blive der indtil den Dag, jeg vil hjemsøge dem, siger Herren, og lade dem opføre og lade dem komme tilbage til dette Sted. 1 Og det skede i det samme Aar, i Zedekias, Judæ Konges, Riges Begyndelse, i det fjerde Aar, i den femte Maaned, (da) talede Hananias, Assurs Søn, den Prophet, som var fra Gibeon, til mig i Herrens Huus, for Præsternes og alt Folkets Øine, sigende: 2 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Jeg haver sønderbrudt Kongen af Babels Aag. 3 Før endnu to fulde Aar (ere forløbne), vil jeg igjen føre til dette Sted alle Herrens Huses Kar, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, tog fra dette Sted og førte til Babel. 4 Og Jechonias, Jojakims Søn, Judæ Konge, og alle Bortførte af Juda, de, som ere komne til Babel, vil jeg føre tilbage til dette Sted, siger Herren; thi jeg vil sønderbryde Kongen af Babels Aag. 5 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten, for Præsternes Øine og for alt Folkets Øine, som stode i Herrens Huus, 6 ja, Jeremias, Propheten, sagde: Amen! Herren gjøre saa! Herren stadfæste dine Ord, som du haver spaaet, til at lade komme tilbage Herrens Huses Kar og alle Bortførte fra Babel til dette Sted. 7 Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren: 8 Propheterne, som have været før mig og før dig fra fordum (Tid), de have spaaet mod mange Lande og mod store Riger om Krig og om Ulykke og om Pestilentse. 9 (Men naar) en Prophet spaaer om Fred, da skal, naar den Prophets Ord kommer, Propheten kjendes, at Herren haver sendt ham i Sandhed. 10 Da tog Hananias, Propheten, Aaget af Jeremias, Prophetens, Hals og sønderbrød det. 11 Og Hananias talede for alt Folkets Øine, sigende: Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg sønderbryde Nebucadnezars, Kongen af Babels, Aag, før endnu to fulde Aar (ere forløbne), af alle Folkenes Hals; og Jeremias, Propheten, gik sin Vei. 12 Men Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Hananias, Propheten, havde sønderbrudt Aaget af Jeremias, Prophetens, Hals, og han sagde: 13 Gak, og du skal tale til Hananias, sigende: Saa sagde Herren: Du haver sønderbrudt Træaag, og du skal gjøre Jernaag istedet for det. 14 Thi saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Jeg haver lagt et Jernaag paa alle disse Folks Hals, til at tjene Nebucadnezar, Kongen af Babel, og de skulle tjene ham; og jeg haver ogsaa givet ham (de vilde) Dyr paa Marken. 15 Og Jeremias, Propheten, sagde til Hananias, Propheten: Hør dog, Hananias! Herren haver ikke sendt dig, og du gjorde, at dette Folk forlader sig paa Løgn. 16 Derfor, saa sagde Herren: See, jeg vil sende dig bort fra Jordens Kreds; du skal døe i dette Aar, thi du talede om Afvigelse imod Herren. 17 Saa døde Hananias, Propheten, i det samme Aar, i den syvende Maaned.
• Jer 34:2-9 : 2 Saa sagde Herren, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Zedekias, Judæ Konge, ja, du skal sige til ham: Saa sagde Herren: See, jeg giver denne Stad i Kongen af Babels Haand, og han skal opbrænde den med Ild. 3 Og du, du skal ikke undkomme fra hans Haand, men du skal vist gribes og gives i hans Haand, og dine Øine skulle see Kongen af Babels Øine, og hans Mund skal tale til din Mund, og du skal komme til Babel. 4 Dog hør Herrens Ord, Zedekias, Judæ Konge! saa sagde Herren om dig: Du skal ikke døe ved Sværdet. 5 Du skal døe i Fred, og som man haver brændt over dine Fædre, de første Konger, som have været før dig, saa skulle de brænde for dig og begræde dig, (sigende:) Ak, Herre! thi jeg, jeg haver talet det Ord, siger Herren. 6 Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem, 7 da Kongen af Babels Hær stred imod Jerusalem og imod alle Judæ Stæder, som vare overblevne, imod Lachis og imod Aseka; thi disse vare overblevne iblandt Judæ Stæder som faste Stæder. 8 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Kongen, Zedekias, havde gjort Pagt med alt Folket, som var i Jerusalem, til at udraabe Frihed for dem: 9 at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, Ebræeren og Ebræerinden, fri; at Ingen skulde lade sig tjene af dem, en Jøde af sin Broder. 10 Da adløde alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgaaet den Pagt, at hver skulde udlade sin Tjener, og hver sin Tjenestepige fri, og ikke lade sig tjene af dem ydermere, ja, de adløde og lode dem fare. 11 Men derefter vendte de om og toge tilbage de Tjenere og de Tjenestepiger, som de havde udladet fri, og de undertvang dem til Tjenere og til Tjenestepiger. 12 Og Herrens Ord skede til Jeremias fra Herren, sigende: 13 Saa sagde Herren, Israels Gud: Jeg, jeg gjorde en Pagt med eders Fædre den Dag, jeg udførte dem af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, sigende: 14 Naar syv Aar ere tilende, skal hver lade sin Broder fare, som er en Ebræer, som sælges til dig og har tjent dig sex Aar, og du skal lade ham fri fra dig; men eders Fædre hørte mig ikke og bøiede ikke deres Øre. 15 Men I, I havde omvendt eder idag og gjort det, som var ret for mine Øine, ved at udraabe Frihed, hver for sin Næste, og I gjorde en Pagt for mit Ansigt i det Huus, som er kaldet efter mit Navn. 16 Men I ere (atter) omvendte og vanhelligede mit Navn, og toge tilbage, hver sin Tjener, og hver sin Tjenestepige, hvilke I havde udladet fri efter deres Sjæls (Behag), og I have undertvunget dem til at være eder til Tjenere og Tjenestepiger. 17 Derfor sagde Herren saaledes: I hørte mig ikke, saa I udraabte Frihed, hver for sin Broder, og hver for sin Næste; see, jeg udraaber eder Frihed, siger Herren, til Sværdet, til Pestilentsen og til Hungeren, og vil give eder hen i Ustadighed i alle Riger paa Jorden. 18 Og jeg giver de Mænd, som overtraadte min Pagt, som ikke holdt Pagtens Ord, som de gjorde for mit Ansigt, ved Kalven, hvilken de huggede i to Stykker, og gik igjennem imellem dens Dele, 19 (nemlig) Judæ Fyrster og Jerusalems Fyrster, Kammertjenerne og Præsterne og det ganske Folk i Landet, som gik igjennem imellem Kalvens Dele, 20 ja, jeg giver dem i deres Fjenders Haand og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og deres Kroppe skulle være til Spise for Fugle under Himmelen og for Dyr paa Jorden. 21 Og Zedekias, Judæ Konge, og hans Fyrster vil jeg give i deres Fjenders Haand, og i deres Haand, som søge efter deres Liv, og i Kongen af Babels Hæres Haand, deres, som (nu) ere dragne bort fra eder. 22 See, jeg befaler det, siger Herren, og jeg vil føre dem igjen til denne Stad, og de skulle stride imod den og indtage den og opbrænde den med Ild; og jeg vil give Judæ Stæder til en Ødelæggelse, at Ingen skal boe (der).
• 2 Mos 10:3 : 3 Saa gik Mose og Aron ind til Pharao og sagde til ham: Saa siger Herren, de Ebræers Gud: Hvor længe vægrer du dig for at ydmyge dig for mit Ansigt? lad mit Folk fare, at de maae tjene mig.
• 2 Krøn 32:26 : 26 Dog Ezechias ydmygede sig, da hans Hjerte havde ophøiet sig, han og Indbyggerne i Jerusalem; derfor kom ikke Herrens Vrede over dem i Ezechias Dage.
• 2 Krøn 33:12 : 12 Og der han var i Angest, bad han ydmygeligen for Herrens sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare for sine Fædres Guds Ansigt.
• 2 Krøn 33:19 : 19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler.