2 Korinterne 13:2

Original Norsk Bibel 1866

Jeg haver før sagt og siger det forud, som om jeg var nærværende, anden Gang, endskjøndt jeg nu er fraværende, til dem, som forhen syndede, og til alle de Øvrige, at, om jeg kommer igjen, vil jeg ikke skaane;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 1:23 : 23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl, at jeg, for at skaane eder, ikke endnu er kommen til Corinth.
  • 2 Kor 10:1-2 : 1 Men jeg Paulus selv formaner eder ved Christi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som vel er ydmyg, naar jeg er hos eder, men fraværende bruger Myndighed mod eder; 2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.
  • 2 Kor 10:8-9 : 8 Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet. 9 Paa det at jeg ikke skal synes at ville forfærde eder ved Brevene, 10 — thi Brevene, sige de, ere svare og stærke, men Legemets Nærværelse er skrøbelig, og Talen kraftesløs — 11 da betænke en Saadan dette, at saadanne, som vi fraværende ere med Ord ved Brevene, saadanne ville vi og nærværende være i Gjerningen.
  • 2 Kor 12:20-21 : 20 Thi jeg frygter, at naar jeg kommer, jeg da maaskee ikke skal finde eder saadanne, som jeg vil, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ville; at der skulle være Trætter, Nid, Vrede, Kiv, Bagtalelser, Øretuden, Opblæsthed, Uordener; 21 at, naar jeg kommer igjen, min Gud skal ydmyge mig hos eder, og jeg skal sørge over Mange, som forhen syndede og ikke have omvendt sig fra deres Ureenhed og Horeri og Uteerlighed, som de have bedrevet.
  • 2 Kor 13:10 : 10 Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal (behøve at) bruge Strenghed efter den Magt, som Herren haver givet mig til Opbyggelse og ikke til Nedbrydelse.
  • 1 Kor 4:19-21 : 19 men jeg vil snart komme til eder, om Herren vil, og forfare ikke de Opblæstes Ord, men (deres) Kraft; 20 thi Guds Rige bestaaer ikke i Ord, men i Kraft. 21 Hvad ville I? skal jeg komme til eder med Riis eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?
  • 1 Kor 5:5 : 5 at overantvorde Satan en Saadan til Kjødets Fordærvelse, at Aanden maa frelses paa den Herres Jesu Dag.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Jeg kommer denne tredie Gang til eder. Ved to eller tre Vidners Mund skal enhver Sag stadfæstes.

  • 77%

    20 Thi jeg frygter, at naar jeg kommer, jeg da maaskee ikke skal finde eder saadanne, som jeg vil, og at jeg skal findes af eder saadan, som I ikke ville; at der skulle være Trætter, Nid, Vrede, Kiv, Bagtalelser, Øretuden, Opblæsthed, Uordener;

    21 at, naar jeg kommer igjen, min Gud skal ydmyge mig hos eder, og jeg skal sørge over Mange, som forhen syndede og ikke have omvendt sig fra deres Ureenhed og Horeri og Uteerlighed, som de have bedrevet.

  • 10 Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal (behøve at) bruge Strenghed efter den Magt, som Herren haver givet mig til Opbyggelse og ikke til Nedbrydelse.

  • 3 Thi jeg, som vel er fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden, haver allerede dømt, som om jeg var nærværende, den, som dette haver saaledes bedrevet,

  • 23 Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl, at jeg, for at skaane eder, ikke endnu er kommen til Corinth.

  • 72%

    1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg ikke vilde atter komme til eder i Bedrøvelse.

    2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvo er da den, som gjør mig glad, uden den, som bliver bedrøvet af mig?

    3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.

    4 Thi i megen Kummer og med et beklemt Hjerte skrev jeg eder til under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men paa det I skulde kjende den Kjærlighed, som jeg overflødigen haver til eder.

    5 Men dersom Nogen haver bedrøvet, haver han ikke bedrøvet mig, men tildeels — at jeg ikke skal være for haard — eder alle.

    6 Tilstrækkelig er for den Samme den Straf, (han) af de Fleste (haver udstaaet);

  • 72%

    13 Thi hvad er det, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv var eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!

    14 See, jeg er tredie Gang rede til at komme til eder, og vil ikke være eder til Besvær; thi jeg søger ikke det, som eders er, men eder; thi Børnene skulle ikke samle Liggendefæ til Forældrene, men Forældrene til Børnene.

  • 72%

    15 Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;

    16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.

  • 72%

    9 Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde vide, hvorvidt I holde Prøve, om I ere lydige i Alt.

    10 Men hvem I tilgive Noget, (den tilgiver) og jeg; thi og jeg, dersom jeg haver tilgivet Noget, da haver jeg tilgivet det for eders Skyld, for Christi Aasyn, paa det vi ikke skulle besnæres af Satan;

  • 5 Komme I ikke ihu, at jeg sagde eder dette, der jeg endnu var hos eder?

  • 14 Dette skriver jeg ikke for at beskjæmme eder, men jeg paaminder eder, som mine elskelige Børn.

  • 14 Disse Ting skriver jeg dig til, hvorvel jeg haaber at komme snart til dig;

  • 12 Endskjøndt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet (det) med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligen med eder, paa det vor Glæde maa vorde fuldkommen.

  • 3 Jeg siger det ikke som Bebreidelse; thi jeg sagde tilforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og leve sammen.

  • 3 efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos eder ikke er skrøbelig, men mægtig i eder;

  • 18 Men Nogle ere blevne opblæste, som om jeg ikke skulde komme til eder;

  • 13 Men jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg haver ofte sat mig for at komme til eder, — men jeg er hidindtil bleven forhindret — paa det at jeg maatte have nogen Frugt ogsaa iblandt eder, ligesom og iblandt de andre Hedninger.

  • 13 Jeg havde Meget at skrive, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.

  • 70%

    1 Dette er nu, I Elskelige! det andet Brev, jeg skriver til eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker eders oprigtige Sind,

    2 at I skulle komme de Ord ihu, som forud ere sagte af de hellige Propheter, og vort Bud, (vi, som ere) Herrens og Frelserens Apostler.

  • 22 Jeg beder eder, Brødre! fordrager dette Formaningsord; thi jeg haver og korteligen skrevet eder til.

  • 1 Thi jeg haver ikke behov at skrive til eder om Hjælpen til de Hellige;

  • 11 da betænke en Saadan dette, at saadanne, som vi fraværende ere med Ord ved Brevene, saadanne ville vi og nærværende være i Gjerningen.

  • 4 Thi ogsaa der vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde lide Trængsler; som og er skeet, og I vide.

  • 3 Men naar jeg kommer, vil jeg sende dem, hvilke I betroe dertil, med Breve, at bringe eders Gave til Jerusalem.

  • 4 paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.

  • 8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,

  • 2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.

  • 9 Paa det at jeg ikke skal synes at ville forfærde eder ved Brevene,

  • 21 Hvad ville I? skal jeg komme til eder med Riis eller med Kjærlighed og Sagtmodigheds Aand?

  • 3 Som jeg formanede dig at blive i Ephesus, der jeg drog til Macedonien, saa byd Nogle ikke at lære fremmed Lærdom,

  • 12 Derfor, naar jeg og skrev eder til, saa var det ikke for dens Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for dens Skyld, som led Uret, men paa det at vor Iver for eder skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.

  • 15 Dog haver jeg, Brødre! for en Deel skrevet noget dristigt til eder, som den, der paaminder eder, efter den Naade, som mig er given af Gud,

  • 12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide (det) og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede (hos os).

  • 5 Men jeg vil komme til eder, naar jeg faaer draget igjennem Macedonien; — thi jeg drager igjennem Macedonien. —

  • 15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.

  • 19 Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.

  • 21 I Tillid til din Lydighed haver jeg skrevet til dig, da jeg veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.

  • 7 Thi nu vil jeg ikke see eder, (blot) idet jeg reiser forbi, men jeg haaber at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede (det).

  • 14 Men dersom Nogen ikke lyder vor Formaning i Brevet, da mærker denne og haver Intet at skaffe med ham, at han maa skamme sig.

  • 13 Thi vi skrive eder ikke Andet til, end hvad I enten læse eller ogsaa kjende; men jeg haaber, at I og skulle kjende (det) indtil Enden;