2 Peters brev 1:15

Original Norsk Bibel 1866

Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 71:18 : 18 Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme.
  • Luk 9:31 : 31 som bleve seede i Herlighed og talede om hans Udgang (af Verden), som han skulde fuldkomme i Jerusalem.
  • 2 Tim 2:2 : 2 og hvad du haver hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre.
  • Hebr 11:4 : 4 Formedelst Tro offrede Abel Gud et bedre Offer end Cain, og formedelst den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu, alligevel han er død.
  • 2 Pet 1:4-7 : 4 ved hvilke de største og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, paa det at I ved disse skulle blive deelagtige i den guddommelige Natur, naar I flye den Fordærvelse, (som) formedelst Begjærlighed (er) i Verden, 5 saa anvender al Flid just herpaa og beviser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab, 6 men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed, 7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed (til Alle).
  • 2 Pet 1:12 : 12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide (det) og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede (hos os).
  • 5 Mos 31:19-29 : 19 Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, paa det at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn. 20 Thi jeg vil føre det ind i Landet, som jeg svoer deres Fædre, hvilket flyder med Melk og Honning, og det skal æde og mættes og fede sig, og vende sit Ansigt til andre Guder, og de skulle tjene dem og opirre mig, og de skulle gjøre min Pagt til Intet. 21 Og det skal skee, naar mangfoldige onde Ting og Angester ramme det, da skal denne Sang svare imod det, (og være) til et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Sæds Mund; thi jeg veed dets Tanke, som det denne Dag omgaaes med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg haver svoret (det). 22 Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den. 23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig. 24 Og det skede, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil han havde endt dem, 25 da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, og sagde: 26 Tager denne Lovs Bog og lægger den ved Herrens eders Guds Pagtes Arks Side, og den skal være der til et Vidne imod dig. 27 Thi jeg, jeg kjender din Gjenstridighed og din haarde Nakke; see, medens jeg end lever hos eder idag, have I været gjenstridige imod Herren, og hvor meget mere efter min Død? 28 Samler til mig alle de Ældste af eders Stammer og eders Fogeder, saa vil jeg tale disse Ord for deres Øren, og jeg vil tage Himmelen og Jorden til Vidne imod dem. 29 Thi jeg veed, at efter min Død skulle I vist fordærve eder og vige fra den Vei, som jeg haver budet eder; saa skal det Onde møde eder i de sidste Dage, naar I gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham med eders Hænders Gjerning.
  • Jos 24:24-29 : 24 Og Folket sagde til Josva: Vi ville tjene Herren vor Gud, og vi ville høre hans Røst. 25 Saa gjorde Josva paa den samme Dag en Pagt med Folket, og han lagde dem Skik og Ret for i Sichem. 26 Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Steen og lod reise den der op under Egen, som var ved Herrens Helligdom. 27 Og Josva sagde til alt Folket: See, denne Steen skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den hørte alle Herrens Ord, som han haver talet med os; ja den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I skulle ikke negte eders Gud. 28 Saa lod Josva Folket fare, hver til sin Arv. 29 Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.
  • 1 Krøn 29:1-9 : 1 Fremdeles sagde Kong David til al Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud haver udvalgt, er en ung Mand og blødhjertig, men Gjerningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den Herre Gud. 2 Og jeg haver beredt af al min Kraft til min Guds Huus Guld til Guldredskab, og Sølv til Sølvredskab, og Kobber til Kobberredskab, og Jern til Jernredskab, og Træ til Træredskab, Onyxstene og (Stene) til at fylde med, Karbunkelstene og stukkede (Klæder) og allehaande dyrebare Stene og mange Marmorstene. 3 Og endnu (dertil), fordi jeg haver Behagelighed til min Guds Huus, haver jeg en Eiendom af Guld og Sølv, (den) haver jeg givet til min Guds Huus foruden alt det, som jeg haver beredt til Helligdommens Huus, 4 (nemlig) tre tusinde Centner Guld af Ophirs Guld og syv tusinde Centner luttret Sølv til at beslaae Husenes Vægge med; 5 at (det skal være) Guld, som Guld (skal være), og Sølv, som Sølv (skal være), og til allehaande Gjerning ved Mesteres Haand; og hvo er frivillig til at fylde sin Haand idag for Herren? 6 Da gave Fædrenes Fyrster og Israels Stammers Fyrster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og Fyrsterne over Kongens Gjerning frivilligen. 7 Og de gave til Tjenesten i Guds Huus fem tusinde Centner Guld og ti tusinde Drachmer, og ti tusinde Centner Sølv, og atten tusinde Centner Kobber, og hundrede tusinde Centner Jern. 8 Og de, hos hvem der bleve fundne Stene, de gave (dem) til Herrens Huses Liggendefæ i Jehiels, den Gersoniters, Haand. 9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde. 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed! 11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved. 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt. 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn. 14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning. 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit. 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen. 18 Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig. 19 Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke, og til at gjøre det alt og at bygge det Slot, som jeg haver beredt. 20 Siden sagde David til den ganske Forsamling: Kjære, lover Herren eders Gud! og al Forsamlingen lovede Herren, deres Fædres Gud, og neiede sig og bøiede sig ned for Herren og for Kongen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    10Derfor, Brødre! anvender desmere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse; thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde støde an.

    11Thi saaledes skal rigeligen gives eder Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Christi evige Rige.

    12Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om dette, ihvorvel I vide (det) og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede (hos os).

    13Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun,

    14da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.

  • 16Thi vi have ikke fulgt kløgtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Majestæt.

  • 77%

    1Dette er nu, I Elskelige! det andet Brev, jeg skriver til eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker eders oprigtige Sind,

    2at I skulle komme de Ord ihu, som forud ere sagte af de hellige Propheter, og vort Bud, (vi, som ere) Herrens og Frelserens Apostler.

  • 17Men I, Elskelige! kommer de Ord ihu, som forud ere talede af vor Herres Jesu Christi Apostler;

  • 73%

    15Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;

    16og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.

  • 9Gjør din Flid for at komme snart til mig;

  • 13Thi vi skrive eder ikke Andet til, end hvad I enten læse eller ogsaa kjende; men jeg haaber, at I og skulle kjende (det) indtil Enden;

  • 72%

    1Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi.

    2Men jeg roser eder, Brødre! at I i Alt komme mig ihu og beholde Anordningerne, saasom jeg haver overantvordet eder.

  • 5Komme I ikke ihu, at jeg sagde eder dette, der jeg endnu var hos eder?

  • 4og naar jeg tænker paa dine Taarer, længes jeg efter at see dig, paa det at jeg maatte fyldes med Glæde,

  • 15Dog haver jeg, Brødre! for en Deel skrevet noget dristigt til eder, som den, der paaminder eder, efter den Naade, som mig er given af Gud,

  • 3Som jeg formanede dig at blive i Ephesus, der jeg drog til Macedonien, saa byd Nogle ikke at lære fremmed Lærdom,

  • 25Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen;

  • 6Thi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.

  • 15Betænk dette, bliv deri, paa det din Fremgang maa være aabenbar i alle Ting.

  • 14Disse Ting skriver jeg dig til, hvorvel jeg haaber at komme snart til dig;

  • 25Og nu see, jeg veed, at I ikke skulle mere see mit Ansigt, I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret omkring og prædiket Guds Rige.

  • 17Derfor sendte jeg Timotheus til eder, som er min elskelige og trofaste Søn i Herren, at han skal paaminde eder om mine Veie i Christo, saaledes som jeg lærer allevegne i hver Menighed.

  • 11thi mig forlænges efter at see eder, paa det at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, saa at I maatte styrkes,

  • 10Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,

  • 1Efterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os,

  • 19Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.

  • 8Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,

  • 31Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer.

  • 6Naar du foreholder Brødrene dette, skal du være en god Jesu Christi Tjener, opfødt i Troens og den gode Lærdoms Ord, hvilken du haver efterfulgt.

  • 71%

    17Derfor, I Elskelige! efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra eders egen Fasthed.

    18Men voxer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab! Ham være Ære baade nu og til evig Tid! Amen.

  • 6Derfor paaminder jeg dig, at du igjen opflammer den Guds Naadegave, som er i dig formedelst mine Hænders Paalæggelse.

  • 10Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal (behøve at) bruge Strenghed efter den Magt, som Herren haver givet mig til Opbyggelse og ikke til Nedbrydelse.

  • 3tænkende uafladeligen paa eders Gjerning i Troen og Arbeide i Kjærligheden og Bestandighed i Haabet paa vor Herre Jesum Christum, for vor Guds og Faders Aasyn;

  • 2og hvad du haver hørt af mig for mange Vidner, det overantvord troe Mennesker, som kunne være dygtige ogsaa til at lære Andre.

  • 12Endskjøndt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet (det) med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligen med eder, paa det vor Glæde maa vorde fuldkommen.

  • 15Hvorfor ogsaa jeg, efterat have hørt om Eders Tro paa den Herre Jesum og om Eders Kjærlighed til alle de Hellige,

  • 15Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,

  • 14Derfor, I Elskelige! efterdi I forvente dette, saa beflitter eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred,

  • 18Dette Bud befaler jeg dig, min Søn Timotheus! ifølge de Prophetier, som tilforn ere skete om dig, at du efter dem strider den gode Strid,

  • 30idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.

  • 18Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.

  • 9Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde vide, hvorvidt I holde Prøve, om I ere lydige i Alt.

  • 5saa anvender al Flid just herpaa og beviser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,

  • 13hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;

  • 8som og skal befæste eder indtil Enden, (saa at I skulle være) ustraffelige paa vor Herres Jesu Christi Dag.

  • 15Derfor, Brødre! staaer fast og holder hart ved de Lærdomme, som I have lært, være sig ved vor Tale eller vort Brev.