2 Timoteus 4:6
Thi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.
Thi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Jeg haver stridt den gode Strid, fuldkommet Løbet, bevaret Troen.
8 Iøvrigt er Retfærdighedens Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hiin Dag; dog ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans herlige Aabenbarelse.
9 Gjør din Flid for at komme snart til mig;
14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.
15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.
22 Og nu see, tvungen af Aanden drager jeg til Jerusalem og veed ikke, hvad mig der skal vederfares;
23 uden at den Hellig-Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie efter mig.
24 Men jeg agter Intet, holder og ikke selv mit Liv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesu, at vidne om Guds Naades Evangelium.
25 Og nu see, jeg veed, at I ikke skulle mere see mit Ansigt, I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret omkring og prædiket Guds Rige.
19 Thi jeg veed, at det skal vorde mig til Frelse formedelst Eders Bøn og Jesu Christi Aands Bistand,
20 efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskjæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.
21 Thi det at leve er mig Christus, og at døe en Vinding.
22 Men dersom det at leve i Kjødet (skaffer) mig Frugt af (min) Gjerning, saa veed jeg og ikke, hvad jeg skal vælge.
23 Thi jeg staaer tvivlraadig imellem de tvende Ting, idet jeg haver Lyst til at vandre herfra og være med Christo, thi dette var saare meget bedre;
5 Men du, vær aarvaagen i alle Ting, lid Ondt, gjør en Evangelists Gjerning, fuldfør din Tjeneste!
13 Men Paulus svarede: Hvad gjøre I, at I græde og plage mit Hjerte? thi jeg er rede, ikke alene til at bindes, men og til at døe i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.
16 idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Ros paa Christi Dag, at jeg ikke haver løbet forgjæves, ei heller arbeidet forgjæves.
17 Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle.
30 idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
11 for hvilket jeg er beskikket en Prædiker og Apostel og Hedningers Lærer;
31 Jeg døer dagligen, (det vidner jeg) ved den vor Ros, som jeg haver i Christo Jesu, vor Herre.
10 ombærende altid den Herres Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme;
11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.
30 thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv, for at erstatte, hvad der fattedes i Eders Tjeneste mod mig.
8 Dog ere vi frimodige og have mere Behag i at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
33 Men han sagde til ham: Herre! jeg er beredt at gaae med dig baade i Fængsel og i Døden.
15 Men jeg haver Intet brugt af disse Ting. Men jeg haver ikke skrevet dette, for at det skal saaledes skee med mig; thi det var mig bedre at døe, end at Nogen skulde gjøre min Ros til Intet.
9 for hvilket jeg lider Ondt, indtil at være bunden som en Misdæder; men Guds Ord er ikke bundet.
10 Derfor taaler jeg Alting for de Udvalgtes Skyld, at og de skulle faae den Saliggjørelse, som er i Christo Jesu, med evig Herlighed.
19 ogsaa for mig, at min Mund maa oplades, og Ordet gives mig til at kundgjøre med Frimodighed Evangelii Hemmelighed,
20 for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, at jeg maa tale med Frimodighed derudi, som mig bør at tale.
7 Men alle Tings Ende nærmer sig. Værer derfor ædrue og aarvaagne til Bønnen.
15 Saaledes er jeg og, hvad mig angaaer, redebon til at prædike Evangelium ogsaa for eder, som ere i Rom.
17 men disse (forkynde ham) af Kjærlighed, da de vide, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.
4 at jeg kan aabenbare det, som mig bør at tale.
13 hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
4 Men dersom det gjøres behov, at og jeg skal reise (derhen), da kunne de reise med mig.
5 Men jeg vil komme til eder, naar jeg faaer draget igjennem Macedonien; — thi jeg drager igjennem Macedonien. —
6 Men jeg bliver maaskee (nogen Tid) hos eder eller opholder mig endog Vinteren over, paa det I kunne ledsage mig, hvor jeg saa reiser hen.
31 at jeg maa blive friet fra de Vantroe i Judæa, og at mit Ærinde til Jerusalem maa blive de Hellige behageligt;
24 Nu glæder jeg mig i mine Lidelser for eder og opfylder det, som fattes i Christi Trængsler, i mit Kjød for hans Legeme, som er Menigheden,
25 hvis Tjener jeg er bleven efter det Guds Embede, som er mig givet hos eder, at opfylde Guds Ord,
25 Men nu reiser jeg til Jerusalem for at tjene de Hellige.
12 Men jeg vil, at I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til Evangelii Fremme;
13 saa at mine Lænker ere blevne aabenbare (at være) for Christi Skyld i det ganske Palads og for alle de Øvrige,
9 Thi mig er en stor og kraftig Adgang opladen, og der ere mange Modstandere.
23 Ham haaber jeg derfor at sende strax, saasnart jeg seer Udgangen paa min Sag.
23 Men dette gjør jeg for Evangelii Skyld, at jeg kan blive meddeelagtig derudi.
16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
18 Og Herren vil frie mig fra al ond Gjerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Ære i al Evighed! Amen.