2 Timoteus 1:4
og naar jeg tænker paa dine Taarer, længes jeg efter at see dig, paa det at jeg maatte fyldes med Glæde,
og naar jeg tænker paa dine Taarer, længes jeg efter at see dig, paa det at jeg maatte fyldes med Glæde,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 idet jeg ihukommer den uskrømtede Tro, som er i dig, som boede først i din Mormoder Lois og din Moder Eunike, og jeg er vis paa, at den ogsaa (boer) i dig.
6 Derfor paaminder jeg dig, at du igjen opflammer den Guds Naadegave, som er i dig formedelst mine Hænders Paalæggelse.
6 Men nu, der Timotheus er kommen til os fra eder og haver forkyndt os til Glæde eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi eder,
9 Thi Gud, hvem jeg i min Aand tjener udi hans Søns Evangelium, er mit Vidne om, hvorledes jeg uden Afladelse tænker paa eder,
10 altid begjærende i mine Bønner, at jeg dog engang maatte faae Held til, efter Guds Villie, at komme til eder;
11 thi mig forlænges efter at see eder, paa det at jeg kunde meddele eder nogen aandelig Naadegave, saa at I maatte styrkes,
12 det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.
3 Jeg takker Gud, hvem jeg tjener, ligesom mine Forfædre, i en reen Samvittighed, idet jeg uden Afladelse erindrer dig i mine Bønner Nat og Dag,
7 ligesom jeg bør mene dette om Eder alle, efterdi jeg haver Eder i Hjertet baade under mine Lænker og ved Evangelii Forsvar og Stadfæstelse, da I alle ere deelagtige med mig i Naaden.
8 Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.
3 Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa Eder,
4 idet jeg altid, i hver min Bøn, beder for Eder alle med Glæde,
4 Jeg takker min Gud, idet jeg altid erindrer dig i mine Bønner,
5 — efterdi jeg hører om den Kjærlighed og den Tro, som du haver til den Herre Jesum og for alle de Hellige —
6 at din Deelagtighed i Troen maa, ved Erkjendelsen af alt det Gode, som er i eder, blive virksom for Christum Jesum.
7 Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges Hjerter ere blevne vederqvægede ved dig, Broder!
8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.
4 Thi i megen Kummer og med et beklemt Hjerte skrev jeg eder til under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men paa det I skulde kjende den Kjærlighed, som jeg overflødigen haver til eder.
10 idet vi Nat og Dag indstændigen bede, at vi maatte see eders Ansigt og raade Bod paa eders Troes Mangler?
12 Endskjøndt jeg havde Meget at skrive til eder, har jeg ikke villet (det) med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til eder og tale mundtligen med eder, paa det vor Glæde maa vorde fuldkommen.
23 Men nu, da jeg ikke mere haver Rum i disse Lande, men i mange Aar haver havt Længsel efter at komme til eder,
28 Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder med Legemet, ikke med Hjertet, vi have med megen Forlængsel gjort os desmere Flid, for at faae see eders Ansigt.
26 at Eders Ros kan tiltage i Christo Jesu ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.
10 Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
3 Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandhed.
4 Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandhed.
1 Thi jeg vil, at I skulle vide, hvor stor en Kamp jeg haver for eder og for dem i Laodicea, og for saa Mange, som ikke have seet min Person i Kjødet,
13 hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
15 Hvorfor ogsaa jeg, efterat have hørt om Eders Tro paa den Herre Jesum og om Eders Kjærlighed til alle de Hellige,
16 ikke aflader at takke for Eder, idet jeg ihukommer Eder i mine Bønner,
18 Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.
26 efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.
1 Derfor, mine elskelige Brødre! hvilke jeg længes efter, I, min Glæde og Krone! staaer saaledes fast i Herren, I Elskelige!
9 Gjør din Flid for at komme snart til mig;
20 Ja, Broder, lad mig have Glæde af dig i Herren! vederqvæg mit Hjerte i Herren!
15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.
4 Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.
15 Og han haver en overvættes Kjærlighed til eder, naar han tænker paa alle eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bævelse.
4 da vi have hørt om eders Tro i Christo Jesu og den Kjærlighed, I have til alle Hellige,
3 tænkende uafladeligen paa eders Gjerning i Troen og Arbeide i Kjærligheden og Bestandighed i Haabet paa vor Herre Jesum Christum, for vor Guds og Faders Aasyn;
18 Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.
19 Men jeg haaber i den Herre Jesu snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.
14 Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen.
8 Derfor formaner jeg eder, at I kraftigen vise (eders) Kjærlighed mod ham.
16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
7 dog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, med hvilken han var trøstet af eder, der han forkyndte os eders Længsel, eders bittre Graad, eders Nidkjærhed for mig; saa at jeg end mere glædede mig.
4 Jeg er bleven meget glad, at jeg haver fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, saaledes som vi annammede Befaling af Faderen.
18 Men det er godt at være nidkjær i det Gode altid, og ikke alene, naar jeg er nærværende hos Eder.