2 Korinterbrev 7:7
dog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, med hvilken han var trøstet af eder, der han forkyndte os eders Længsel, eders bittre Graad, eders Nidkjærhed for mig; saa at jeg end mere glædede mig.
dog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, med hvilken han var trøstet af eder, der han forkyndte os eders Længsel, eders bittre Graad, eders Nidkjærhed for mig; saa at jeg end mere glædede mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.
12 Derfor, naar jeg og skrev eder til, saa var det ikke for dens Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for dens Skyld, som led Uret, men paa det at vor Iver for eder skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.
13 Derfor ere vi blevne trøstede ved den Trøst fra eder; men vi glædede os endnu langt mere over Titi Glæde, thi hans Aand er bleven vederqvæget af eder alle.
14 Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.
15 Og han haver en overvættes Kjærlighed til eder, naar han tænker paa alle eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bævelse.
16 Det glæder mig, at jeg kan lide paa eder i Alting.
3 Jeg siger det ikke som Bebreidelse; thi jeg sagde tilforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og leve sammen.
4 Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.
5 Thi der vi kom til Macedonien, havde vort Kjød ingen Ro, men vi trængtes paa alle Maader; udvortes (var) Strid, indvortes Frygt.
6 Men Gud, som trøster de Nedbøiede, trøstede os ved Titi Ankomst;
6 Men nu, der Timotheus er kommen til os fra eder og haver forkyndt os til Glæde eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi eder,
7 saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.
7 Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges Hjerter ere blevne vederqvægede ved dig, Broder!
1 Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg ikke vilde atter komme til eder i Bedrøvelse.
2 Thi dersom jeg bedrøver eder, hvo er da den, som gjør mig glad, uden den, som bliver bedrøvet af mig?
3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.
4 Thi i megen Kummer og med et beklemt Hjerte skrev jeg eder til under mange Taarer, ikke for at I skulde blive bedrøvede, men paa det I skulde kjende den Kjærlighed, som jeg overflødigen haver til eder.
4 som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!
5 Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christum.
6 Men hvad enten vi trænges, (skeer det) for eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, (skeer det) til eders Trøst, der viser sig virksom i (eders) Taalmodighed under de samme Lidelser, som ogsaa vi lide;
7 og vort Haab er fast om eder, efterdi vi vide, at ligesom I ere deelagtige i Lidelserne, saa skulle I og være det i Trøsten.
8 Thi om jeg og bedrøvede eder med hiint Brev, fortryder det mig ikke, om det end haver fortrudt mig; thi jeg seer, at Brevet bedrøvede eder, om og kun til en Tid.
9 Nu glæder jeg mig, ikke derover, at I bleve bedrøvede, men over at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os.
12 det er, at jeg hos eder maatte opmuntres tilligemed eder ved den fælles Tro, baade eders og min.
26 at Eders Ros kan tiltage i Christo Jesu ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.
16 Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!
17 thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.
26 efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.
27 Thi han var ogsaa syg og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
28 Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder med Legemet, ikke med Hjertet, vi have med megen Forlængsel gjort os desmere Flid, for at faae see eders Ansigt.
18 Men glæder Eder ogsaa over det Samme, og glæder Eder med mig.
19 Men jeg haaber i den Herre Jesu snart at sende Timotheus til Eder, paa det ogsaa jeg kan beroliges ved at erfare, hvorledes det gaaer Eder.
15 Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;
16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
2 og vi sendte Timotheus, vor Broder og Guds Tjener og vor Medarbeider i Christi Evangelio, for at styrke eder og formane eder om eders Tro,
8 hvilken jeg sendte til eder, just for at han skal forfare, hvorledes det haver sig med eder, og trøste eders Hjerter,
10 Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
19 Thi hvo er vort Haab eller vor Glæde eller Kronen paa vor Ros? Mon ikke ogsaa I for vor Herre Jesu Christo i hans Tilkommelse?
7 saa at I derimod snarere skulle tilgive og trøste ham, paa det han ikke skal nedsynke i alt for stor Bedrøvelse.
22 Men vi have sendt den vor Broder med dem, hvilken vi have i mange Maader ofte befundet at være ufortrøden, men nu meget ivrigere formedelst den store Tillid til eder.
22 hvem jeg haver sendt til Eder, just for at I skulle vide, hvorledes det staaer til hos os, og at han skal trøste Eders Hjerter.
8 saaledes ere vi, af inderlig Kjærlighed til eder, villige til at dele med eder, ikke aleneste Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I ere blevne os elskelige.
4 og naar jeg tænker paa dine Taarer, længes jeg efter at see dig, paa det at jeg maatte fyldes med Glæde,
17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Tale og Gjerning!
17 Men jeg glæder mig ved Stephanæ og Fortunati og Achaici Nærværelse; thi Savnet af eder have de erstattet;
5 Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.
7 saa at I ere blevne Mønstre for alle de Troende i Macedonien og Achaia;
13 men jeg tog Afsked fra dem og drog til Macedonien.