Apostlenes gjerninger 20:25
Og nu see, jeg veed, at I ikke skulle mere see mit Ansigt, I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret omkring og prædiket Guds Rige.
Og nu see, jeg veed, at I ikke skulle mere see mit Ansigt, I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret omkring og prædiket Guds Rige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Men der de kom til ham, sagde han til dem: Fra den første Dag af, jeg kom til Asien, vide I, hvorledes jeg haver været hos eder den ganske Tid igjennem,
19 at jeg haver tjent Herren med al Ydmyghed og under mange Taarer og Fristelser, som mig ere vederfarne ved Jødernes Efterstræbelser;
20 hvorledes jeg Intet haver forholdt af det, som er nyttigt, at jeg jo forkyndte eder det og lærte eder offentligen og i Husene,
21 idet jeg vidnede baade for Jøder og Græker om Omvendelse til Gud og Tro til vor Herre Jesum Christum.
22 Og nu see, tvungen af Aanden drager jeg til Jerusalem og veed ikke, hvad mig der skal vederfares;
23 uden at den Hellig-Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie efter mig.
24 Men jeg agter Intet, holder og ikke selv mit Liv dyrebart, paa det jeg kan fuldkomme mit Løb med Glæde og den Tjeneste, som jeg haver annammet af den Herre Jesu, at vidne om Guds Naades Evangelium.
26 Derfor vidner jeg for eder paa denne Dag, at jeg er reen fra Alles Blod.
27 Thi jeg haver ikke undladt, at jeg jo forkyndte eder alt Guds Raad.
37 Men de brast alle i heftig Graad, og de faldt om Pauli Hals og kyssede ham.
38 Og meest smertede dem det Ord, han sagde, at de ikke mere skulde see hans Ansigt. Men de ledsagede ham til Skibet.
31 Derfor vaager og kommer ihu, at jeg haver ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde Enhver af eder med Taarer.
32 Og nu, Brødre, befaler jeg eder Gud og hans Naades Ord, som er mægtigt til at opbygge eder og at give eder Arv iblandt alle de Helligede.
5 Men jeg vil komme til eder, naar jeg faaer draget igjennem Macedonien; — thi jeg drager igjennem Macedonien. —
6 Men jeg bliver maaskee (nogen Tid) hos eder eller opholder mig endog Vinteren over, paa det I kunne ledsage mig, hvor jeg saa reiser hen.
7 Thi nu vil jeg ikke see eder, (blot) idet jeg reiser forbi, men jeg haaber at forblive nogen Tid hos eder, om Herren vil tilstede (det).
25 Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen;
26 at Eders Ros kan tiltage i Christo Jesu ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.
14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.
15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde eder dette i Erindring.
23 Men nu, da jeg ikke mere haver Rum i disse Lande, men i mange Aar haver havt Længsel efter at komme til eder,
24 vil jeg, naar jeg reiser til Spanien, komme til eder; thi jeg haaber at see eder, naar jeg reiser igjennem, og at blive ledsaget derhen af eder, naar jeg først i nogen Maade er bleven tilfredsstillet hos eder.
25 Men nu reiser jeg til Jerusalem for at tjene de Hellige.
18 Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.
21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne.
16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
14 Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen.
18 og saae ham, og han sagde til mig: Skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, fordi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig.
6 Thi jeg offres allerede, og min Opløsnings Tid er forhaanden.
29 Thi jeg veed dette, at der skal komme svare Ulve ind iblandt eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden;
34 men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
21 Men der dette var fuldkommet, satte Paulus sig for i Aanden at reise igjennem Macedonien og Achaja og at drage til Jerusalem, og sagde: Efterat jeg haver været der, bør det mig og at see Rom.
10 Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,
19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
29 Men jeg veed, at naar jeg kommer til eder, skal jeg komme med Christi Evangelii Velsignelses Fylde.
13 Men Paulus svarede: Hvad gjøre I, at I græde og plage mit Hjerte? thi jeg er rede, ikke alene til at bindes, men og til at døe i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld.
16 Om en liden Stund skulle I ikke see mig, og atter om en liden Stund skulle I see mig; thi jeg gaaer hen til Faderen.
20 Hvad jeg skriver eder, see, (det vidner jeg) for Guds Aasyn, at jeg ikke lyver.
11 Iøvrigt, Brødre! glæder eder, bliver fuldkommede, formaner hverandre, værer eenssindede, værer fredsommelige; og Kjærlighedens og Fredens Gud skal være med eder.
20 Thi jeg haver Ingen ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer.
17 Men vi, Brødre! som en stakket Tid have været skilte fra eder med Legemet, ikke med Hjertet, vi have med megen Forlængsel gjort os desmere Flid, for at faae see eders Ansigt.
19 Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.
19 Thi jeg veed, at det skal vorde mig til Frelse formedelst Eders Bøn og Jesu Christi Aands Bistand,
20 efter min Forlængsel og mit Haab, at jeg i Intet skal beskjæmmes, men at Christus skal med al Frimodighed, som altid, saa og nu, forherliges i mit Legeme, være sig ved Liv eller ved Død.
2 Og der han var dragen igjennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.
30 idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
28 Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.
29 Og Mose sagde: Du talede ret; jeg vil ikke mere herefter see dit Ansigt.
3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.
11 Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.