2 Kongebok 10:7
Og det skede, der Brevet kom til dem, da toge de Kongens Sønner og slagtede halvfjerdsindstyve Mænd, og lagde deres Hoveder i Kurve og sendte (dem) til ham til Jisreel.
Og det skede, der Brevet kom til dem, da toge de Kongens Sønner og slagtede halvfjerdsindstyve Mænd, og lagde deres Hoveder i Kurve og sendte (dem) til ham til Jisreel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Og den, som var over Huset, og den, som var over Staden, og de Ældste og Fosterfædrene sendte til Jehu og lode sige: Vi ere dine Tjenere, og vi ville gjøre alt det, som du siger til os, vi ville Ingen gjøre til Konge; gjør det, som dig godt synes.
6 Da skrev han et andet Brev til dem og lod sige: Dersom I ere mine og høre min Røst, saa tager Hovederne af Mændene, eders Herres Sønner, og kommer til mig imorgen ved denne Tid til Jisreel; men Kongens Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, vare hos de Store i Staden, som fødte dem op.
8 Og der Budet kom og gav ham det tilkjende og sagde: De have ført Kongens Sønners Hoveder hid, da sagde han: Lægger dem i to Hobe for Døren paa Porten indtil imorgen.
9 Og det skede om Morgenen, der han gik ud og stod (der), da sagde han til alt Folket: I ere retfærdige! see, jeg, jeg haver gjort et Forbund imod min Herre og slaaet ham ihjel, men hvo haver slaget alle disse?
1 Og Achab havde halvfjerdsindstyve Sønner i Samaria; og Jehu skrev Breve og sendte til Samaria til de Øverste i Jisreel, (som vare) de Ældste, og til Achabs Fosterfædre, og lod sige:
2 Og nu, naar dette Brev kommer til eder, efterdi eders Herres Sønner ere hos eder, og Vognene ere hos eder, og Hestene, samt en fast Stad og Rustningen,
11 Saa slog Jehu Alle, som vare overblevne af Achabs Huus i Jisreel, og alle hans store (Mænd) og hans Kyndinger og hans Præster, indtil han lod ham ikke en Overbleven tilovers.
12 Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria; (og) der han var ved Hyrdernes Beth-Eked paa Veien,
13 da fandt Jehu Ahasias, Judæ Konges, Brødre og sagde: Hvem ere I? og de sagde: Vi ere Ahasias Brødre og fare ned for at hilse Kongens Børn og Dronningens Børn.
14 Da sagde han: Griber dem levende, og de grebe dem levende; og de slagtede dem ved den Grøft red Beth-Eked, to og fyrretyve Mænd, og man lod ikke en Mand blive tilovers af dem.
24 Og der de gik ind til at gjøre Slagtoffere og Brændoffere, da beskikkede Jehu sig fiirsindstyve Mænd udenfor og sagde: Dersom nogen af de Mænd skulde undkomme, som jeg haver ført hid under eders Hænder, da skal den Sammes Sjæl være for hans Sjæl.
25 Og det skede, der han havde fuldendt at gjøre Brændofferet, da sagde Jehu til Drabanterne og Høvedsmændene: Gaaer ind, slaaer dem, Ingen maa komme ud; og de sloge dem med skarpe Sværd; og Drabanterne og Høvedsmændene kastede dem bort, og de kom til Baals Huses Stad.
17 Og der han kom til Samaria, da slog han Alle (ihjel), som vare overblevne af Achab i Samaria, indtil han havde ødelagt ham, efter Herrens Ord, som han talede til Elias.
8 Og det skede, der Dommen udførtes af Jehu imod Achabs Huus, da fandt han de Øverste af Juda og Ahasias Brødres Sønner, som tjente Ahasia, og slog dem ihjel.
11 Og de ældste Mænd og Ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde sendt til dem, ligesom skrevet var i Brevene, som hun sendte til dem.
17 Og de droge op i Juda og brøde ind derudi, og bortførte alt Godset, som fandtes i Kongens Huus, og tilmed hans Sønner og hans Hustruer; og han beholdt ikke en Søn tilovers, uden Joachas, den yngste af hans Sønner.
7 Der David det hørte, da udsendte han Joab og de Vældiges ganske Hær.
7 Og han tog et Par Øxne og hug dem i Stykker, og udsendte til alt Israels Landemærke formedelst Budene, og lod sige: Hvo, som ikke uddrager efter Saul og efter Samuel, med hans Øxne skal saaledes gjøres; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.
7 Og du skal slaae Achabs, din Herres, Huus, og jeg vil hevne (og udkræve) mine Tjeneres, Propheternes, Blod og alle Herrens Tjeneres, Blod af Jesabels Haand.
32 Og Elisa sad i sit Huus, og de Ældste sadde hos ham; og han sendte en Mand frem for sit Ansigt; (men) førend Budet kom til ham, da sagde han til de Ældste: Have I seet, at denne Morders Søn haver sendt hid at lade borttage mit Hoved? seer til, naar Budet kommer, lukker Døren og trykker ham (tilbage) med Døren; er ikke hans Herres Fødders Lyd efter ham?
6 lad os gives syv Mænd af hans Sønner, at vi kunne hænge dem op for Herren i Sauls Gibea, den Herrens Udvalgtes; og Kongen sagde: Jeg, jeg vil give (eder dem).
5 Derfor gav Herren hans Gud ham i Kongen af Syriens Haand, at de sloge ham og bortførte en stor (Hob) fangen af hans (Folk) og førte (dem) til Damascus; og han blev ogsaa given i Kongen af Israels Haand, at han slog ham (med) et stort Slag.
5 Og han kom i sin Faders Huus i Ophra og ihjelslog sine Brødre, Jerubbaals Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen; men Jotham, Jerubbaals den yngste Søn, blev tilovers, thi han var skjult.
7 Og Sichri, en vældig (Mand) af Ephraim, ihjelslog Maaseja, Kongens Søn, og Asrikam, Husets Fyrste, og Elkana, den anden efter Kongen.
8 Og Israels Børn førte fangne bort af deres Brødre to hundrede tusinde Qvinder, Sønner og Døttre, og røvede tilmed meget Rov fra dem; og de førte det Rov til Samaria.
40 Da sagde Elias til dem: Griber Baals Propheter, at ingen Mand undkommer af dem, og de grebe dem; og Elias førte dem ned til Kisons Bæk og slagtede dem der.
17 Men Kongen beskikkede den Høvedsmand, hvis Haand han hældede sig til, ved Porten, og Folket nedtraadte ham i Porten, at han døde, ligesom den Guds Mand havde sagt, som talede det, der Kongen kom ned til ham.
7 Og det skede, der de kom midt i Staden, da slagtede Ismael, Nethanjas Søn, dem (og kastede dem) i en Hule, han og de Mænd, som vare med ham.
19 Og han tog de Øverste over Hundrede og Høvedsmændene og Drabanterne og alt Folket i Landet, og de førte Kongen ned fra Herrens Huus og kom ad den Vei igjennem Drabanternes Port til Kongens Huus; og han sad paa Kongernes Throne.
9 Og han gav dem i de Gibeoniters Haand, og de hængte dem op paa Bjerget for Herrens Ansigt, og disse syv faldt tillige, og de bleve dræbte i Høstens første Dage, i Byghøstens Begyndelse.
27 Der Ahasia, Judæ Konge, det saae, da flyede han ad Veien til Huset ved Haven; og Jehu forfulgte ham og sagde: Slaaer ogsaa ham paa Vognen, der hvor man farer op til Gur, som er ved Jibleam; og han flyede til Megiddo og døde der.
15 Og der de droge efter dem indtil Jordanen, see, da (laae) al Veien fuld af Klæder og Tøi, som de Syrer havde kastet, der de hastede; og Budene kom igjen og gave Kongen det tilkjende.
56 Saa lod Gud Abimelechs Ondskab komme tilbage, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre.
10 Og der de kom, da raabte de til Stadens Portner, og de gave dem tilkjende og sagde: Vi kom til de Syrers Leir, og see, der er ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne, og Paulunerne, saasom de vare.
11 Da raabte (en af) Portnerne, og de forkyndte det inden i Kongens Huus.
12 Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Kjære, jeg vil kundgjøre eder, hvad de Syrer have gjort med os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Leiren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de udgaae af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme i Staden.
27 Og Kongen sendte strax En af Vagten hen og befoel at hente hans Hoved.
8 Og hun skrev Breve i Achabs Navn og beseglede (dem) med hans Signet, og hun sendte Brevene til de Ældste og til de Ypperste, som vare i hans Stad, som boede hos Naboth.
7 Thi de vare komne i Huset, der han laae paa sin Seng i sit Sengekammer, og de sloge ham og dræbte ham og borttoge hans Hoved; og de toge hans Hoved og gik bort ad Veien paa den slette Mark den ganske Nat.
8 Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.
20 Og han tog de Øverste over Hundrede og de Mægtige og dem, som herskede iblandt Folket, og alt Folket af Landet, og han førte Kongen ned fra Herrens Huus, og de kom midt igjennem den høie Port til Kongens Huus, og de satte Kongen paa den kongelige Throne.
17 Og det skal skee, at hvo, som undkommer fra Hasaels Sværd, den skal Jehu ihjelslaae, og hvo, som undkommer fra Jehu Sværd, den skal Elisa ihjelslaae.
9 Da afhuggede de hans Hoved og afførte ham hans Vaaben; og de sendte hen i Philisternes Land trindt omkring til at bære Budskab (derom) i deres Afguders Huus og iblandt Folket.
36 Da kom de igjen og gave ham det tilkjende, og han sagde: Det er det Herrens Ord, som han talede formedelst sin Tjener Elias, den Thisbiter, og sagde: Hundene skulle æde Jesabels Kjød paa det Stykke (Ager) i Jisreel.
1 Og Achab gav Jesabel alt dette tilkjende, som Elias havde gjort, og alle dem, han havde ihjelslaget, nemlig alle Propheterne, med Sværdet.
16 Og de lagde Hænder paa hende, og hun gik den Vei, som Hestene gaae, til Kongens Huus, og hun blev der dræbt.
15 Og de lagde Hænder paa hende, og hun kom til Hesteportens Indgang ved Kongens Huus, og de dræbte hende der.
7 Da kaldte Israels Konge ad alle Landets Ældste og sagde: Kjære, mærker og seer, at denne søger det, som ondt er; thi han sendte til mig om mine Hustruer og om mine Børn og om mit Guld og om mit Sølv, og jeg har ikke vægret ham det.
9 Og de plyndrede ham og toge hans Hoved og hans Vaaben; og de sendte i Philisternes Land trindt omkring til at bære Budskab (derom) for deres Afguder og for Folket.
25 Og han sagde til sin Høvedsmand Bidekar: Tag (ham) op (og) kast ham paa det Stykke af Naboths, den Jisreeliters, Ager; thi kom ihu, der jeg og du rede tilsammen efter hans Fader Achab, at Herren opløftede denne Byrde over ham, (sigende:)