2 Kongebok 7:15
Og der de droge efter dem indtil Jordanen, see, da (laae) al Veien fuld af Klæder og Tøi, som de Syrer havde kastet, der de hastede; og Budene kom igjen og gave Kongen det tilkjende.
Og der de droge efter dem indtil Jordanen, see, da (laae) al Veien fuld af Klæder og Tøi, som de Syrer havde kastet, der de hastede; og Budene kom igjen og gave Kongen det tilkjende.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Og der de kom, da raabte de til Stadens Portner, og de gave dem tilkjende og sagde: Vi kom til de Syrers Leir, og see, der er ikke en Mand eller et Menneskes Røst, men Heste bundne og Asener bundne, og Paulunerne, saasom de vare.
11 Da raabte (en af) Portnerne, og de forkyndte det inden i Kongens Huus.
12 Og Kongen stod op om Natten og sagde til sine Tjenere: Kjære, jeg vil kundgjøre eder, hvad de Syrer have gjort med os: De vide, at vi lide Hunger, derfor ere de udgangne af Leiren for at skjule sig paa Marken, sigende: Naar de udgaae af Staden, da ville vi gribe dem levende og komme i Staden.
13 Da svarede en af hans Tjenere og sagde: Kjære, lad dem dog tage fem af Hestene, som ere tilovers, som ere overblevne herinde, see, de ere som al Israels Hob, som er overbleven deri, see, de ere som al Israels Hob, som har faaet Ende, og lader os sende hen og see til.
14 Da toge de to Vogne med Heste, og Kongen sendte dem efter de Syrers Hær og sagde: Drager hen og seer til.
16 Saa gik Folket ud og røvede de Syrers Leir; og en Maade Meel gjaldt en Sekel, og to Maader Byg en Sekel, efter Herrens Ord.
5 Og de gjorde sig rede i Tusmørket at komme til de Syrers Leir; der de kom til det Yderste af de Syrers Leir, see, da var der ikke en Mand.
6 Thi Herren havde ladet de Syrers Leir høre en Lyd af Vogne og en Lyd af Heste, (ja) en Lyd af en stor Hær; og de sagde, den Ene til den Anden: See, Israels Konge haver leiet imod os de Hethiters Konger og Ægypters Konger at komme over os.
7 Derfor gjorde de sig rede og flyede i Tusmørket, og forlode deres Pauluner og deres Heste og deres Asener og Leiren, saasom den (stod), og flyede for (at redde) deres Liv.
8 Der disse Spedalske kom til det Yderste i Leiren, da kom de til et Paulun, og aade og drak og optoge derudaf Sølv og Guld og Klæder, og gik bort og skjulte det, og de vendte tilbage og kom til et andet Paulun, og optoge derudaf, og gik bort og skjulte det.
14 Da forlode de Bevæbnede Fangerne og Rovet for deres Øversters og den ganske Forsamlings Ansigt.
15 Da opstode de Mænd, som ere nævnede ved Navne, og toge fat paa de Fangne, og alle Nøgne af dem klædte de af Rovet, ja de klædte dem og gave dem Skoe paa, og gave dem at æde, og gave dem at drikke, og salvede dem, og alle Skrøbelige, dem førte de paa Asener og bragte dem til Jericho, til Palmestaden, hos deres Brødre; og de vendte tilbage til Samaria.
23 Da beredte han dem et stort Maaltid; og der de havde ædet og drukket, da lod han dem fare, og de droge til deres Herre; og de syriske Tropper bleve ikke ved at komme i Israels Land.
24 Og det skede derefter, at Benhadad, Kongen af Syrien, samlede sin ganske Leir, og han drog op og beleirede Samaria.
15 Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da samledes de tilhobe.
5 Da sagde Kongen af Syrien: Gak hen, kom, saa vil jeg sende et Brev til Israels Konge; og han drog bort og tog ti Centner Sølv med sig, og sex tusinde (Sekel) Guld og ti Klædninger til at omskifte med.
14 Da drog Joab og det Folk, som var hos ham, frem til Krigen mod de Syrer, og de flyede for hans Ansigt.
15 Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, da flyede og de for Abisai, hans Broders, Ansigt og kom i Staden; og Joab kom til Jerusalem.
16 Og der de Syrer saae, at de vare slagne for Israels Ansigt, da sendte de Bud og udførte de Syrer, som vare paa hiin Side Floden; og Sophach, Hadad-Esers Stridshøvedsmand, (drog) frem for dem.
17 Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen, og han kom til dem og rustede sig imod dem; og David rustede sig imod de Syrer til Krig, og de strede med ham.
15 Og de sloge ogsaa Fæpaulunerne, og bortførte smaat Qvæg i Mangfoldighed og Kameler, og de kom tilbage til Jerusalem.
5 Derefter kom Budene igjen og sagde: Saa siger Benhadad, sigende: Efterdi jeg sendte til dig og lod sige: Du skal give mig dit Sølv og dit Guld og dine Hustruer og dine Børn,
6 saa vil jeg sende mine Tjenere til dig imorgen paa denne Tid, og de skulle randsage dit Huus og dine Tjeneres Huse, og det skal skee, at Alt, som er ønskeligt for dine Øine, skulle de lægge i deres Hænder og tage det bort.
18 Da tog Joas, Judæ Konge, alle de hellige Ting, som Josaphat og Joram og Ahasia, hans Fædre, Judæ Konger, havde helliget, og hvad han selv havde helliget, dertil alt det Guld, som man fandt i Herrens Huses og i Kongens Huses Liggendefæer, og sendte det til Hasael, Kongen af Syrien, og han drog bort fra Jerusalem.
23 Og det skede, der Aaret var omme, drog de Syrers Hær op imod ham, og de kom til Juda og Jerusalem, og fordærvede af Folket alle Folkets Øverster; og de sendte alt deres Rov til Kongen af Damascus.
24 Enddog de Syrers Hær kom med faa Mænd, gav dog Herren en saare stor Hær i deres Haand, fordi de havde forladt Herren, deres Fædres Gud; og de udførte Dommene mod Joas.
7 Derfor skulle de bære det Øvrige, som de have forhvervet sig, og det, de have henlagt, til de Arabers Dal.
14 Og han tog alt Guldet og Sølvet og alle Karrene, som fandtes i Herrens Huus og i Kongens Huses Liggendefæer, tilmed Børn som Gidsel, og vendte tilbage til Samaria.
29 Og disse leirede sig imod dem syv Dage, og det skede paa den syvende Dag, da gik Krigen an; og Israels Børn sloge de Syrer, hundrede tusinde Fodfolk paa een Dag.
1 Da sagde Elisa: Hører Herrens Ord! saa sagde Herren: Imorgen ved denne Tid skal en Maade Meel (gjælde) en Sekel, og to Maader Byg en Sekel i Samarias Port.
8 Og Kongen af Syrien førte Krig imod Israel; og han raadslog med sine Tjenere og sagde: Vi ville leire os paa det og det Sted.
9 Men den Guds Mand sendte til Israels Konge og lod sige: Forvar dig, at du ikke drager igjennem dette Sted; thi de Syrer have lagt sig der ned.
25 Og Josaphat kom og hans Folk til at røve deres Bytte, og de fandt hos dem i Mangfoldighed baade Gods ved de døde Kroppe og kosteligt Tøi, og de toge for sig, saa de ikke kunde bære det; og de røvede samme Bytte i tre Dage, thi det var meget.
32 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
7 Men der blev ikke tilovers af Joahas Folk uden halvtredsindstyve Ryttere og ti Vogne og ti tusinde Fodfolk; thi Kongen af Syrien havde fordærvet dem og gjort dem som Støvet ved at tærske dem.
26 Men han sagde til ham: Vandrede ikke mit Hjerte med, der Manden vendte sig fra sin Vogn imod dig? var det Tid til at tage Sølv og at tage Klæder og Oliegaarde og Viingaarde og smaat Qvæg og stort Qvæg og Tjenere og Tjenestepiger?
13 Og han tog Elias Kappe op, som var falden fra ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.
11 Da blev Kongen af Syriens Hjerte heftig oprørt over denne Handel, og han kaldte ad sine Tjenere og sagde til dem: Ville I ikke give mig tilkjende, hvem af os (der førte det) til Israels Konge?
7 Og det skede, der Brevet kom til dem, da toge de Kongens Sønner og slagtede halvfjerdsindstyve Mænd, og lagde deres Hoveder i Kurve og sendte (dem) til ham til Jisreel.
21 Og Israels Konge drog ud og slog Heste og Vogne, og slog de Syrer med et stort Slag.
7 Og halvtredsindstyve Mænd af Propheternes Børn gik og stode tvært over for langt fra; men de stode begge ved Jordanen.
3 Og han sagde: Gak, begjær dig Kar derude fra alle dine Naboer, tomme Kar; du skal ikke lade det blive faa.
5 Men Chaldæernes Hær forfulgte Kongen, og de naaede ham paa de slette Marker ved Jericho, og al hans Hær blev adspredt fra ham.
27 Og Israels Børn bleve talte og forsørgede (med Proviant), og de droge imod dem; og Israels Børn leirede sig imod dem, som to Gjedehjorde, men de Syrer havde opfyldt Landet.
15 Saa kom Kongen tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage mod Kongen, at de vilde føre Kongen over Jordanen.
18 Thi det skede, som den Guds Mand havde talet til Kongen og sagt: Imorgen paa denne Tid skulle to Maader Byg gjælde en Sekel, og en Maade Meel en Sekel i Samarias Port.
33 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae, at han var ikke Israels Konge, da vendte de sig tilbage bag fra ham.
17 Der det blev David tilkjendegivet, da samlede han al Israel og drog over Jordanen og kom til Helam, og de Syrer rustede sig imod David og strede med ham.
13 Og Asa og Folket, som var med ham, forfulgte dem indtil Gerar, og der faldt af Morianerne, saa at Ingen af dem blev levende, thi de bleve sønderbrudte for Herrens Ansigt og for hans Hær; og de bare saare meget Rov (derfra).
15 Men Kong Joram var kommen tilbage for at lade sig læge i Jisreel af de Slag, som de Syrer sloge ham, der han stred imod Hasael, Kongen af Syrien; og Jehu sagde: Dersom det er eders Sind, da skal Ingen undkomme og udgaae af Staden, at gaae bort og kundgjøre det i Jisreel.