2 Kongebok 19:30
Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig.
Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
30 Og dette (skal være) dig Tegnet: at man i dette Aar skal æde det, som opvoxer uden Arbeide, og i det andet Aar det, som voxer af sig selv (deraf); men i det tredie Aar saaer og høster og planter Viingaarde, og æder deres Frugt.
31 Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig.
32 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; den Herre Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
31 Thi det Overblevne skal udgaae af Jerusalem, og det Undkomne af Zions Bjerg; Herrens Zebaoths Nidkjærhed skal gjøre det.
6 Og der skulle være (nogle) Viinqviste tilovers derudi, ligesom naar man ryster et Olietræ, (at der blive) to (eller) tre Bær ovenpaa Toppen paa en Qvist, (eller) fire (eller) fem paa de frugtbare Qviste derpaa, siger Herren, Israels Gud.
6 I de tilkommende (Dage) skal Jakob faae Rødder, Israel skal blomstre og faae Knopper, og de skulle fylde Jorderige med Grøde.
2 Paa den samme Dag skal Herrens Grøde være til Deilighed og til Herlighed, og Jordens Frugt til Ypperlighed og Prydelse hos de Undkomne i Israel.
3 Og det skal skee, at den Overblevne i Zion og den, som er tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er skreven til Livet i Jerusalem,
12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
9 Saa sagde den Herre Zebaoth: De skulle vist eftersanke som paa et Viintræ det Overblevne af Israel; omvend din Haand som den, der afplukker (Viindruer) til Kurvene.
29 Og dette skal være dig Tegnet: at man i dette Aar skal æde det, som opvoxer uden Arbeide, og i det andet Aar det, som voxer af sig selv; men i det tredie Aar saaer og høster og planter Viingaarde og æder deres Frugt.
5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.
6 Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.
13 Og der (skal) endnu en Tiendepart (blive) derudi, og den skal komme igjen og være til at afædes; (men) som Egen og som Steenegen, i hvilke, naar de end afkaste (Bladene), er en Bestandighed, (saa skal) en hellig Sæd (være) dens Bestandighed.
1 Og der skal opgaae et Riis af Isai Stub, og en Qvist af hans Rødder skal bære Frugt.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
5 Du skal endnu plante Viingaarde paa Samarias Bjerge; de, som plante, skulle plante (dem) og gjøre (dem) almindelige.
22 Saa sagde den Herre Herre: Jeg, jeg vil og tage af det høie Cedertræes Top og sætte det; jeg vil bryde (noget) Spædt øverst af dets unge Qviste, og jeg, jeg vil Plante det paa et høit og opført Bjerg.
23 Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.
8 Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.
9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
19 Og de overblevne Træer i hans Skov skulle være (faa i) Tal, og et Barn skal kunne skrive dem.
20 Og det skeer paa den samme Dag, da skal det Overblevne i Israel og Undkomne af Jakobs Huus ikke mere (fast) forlade sig paa den, som slaaer det, men det skal (fast) forlade sig paa Herren, Israels Hellige, i Sandhed.
21 Det Overblevne skal omvendes, (ja) det Overblevne af Jakob, til den vældige Gud.
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.
8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,
9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante.
14 Og jeg vil omvende mit Folks Israels Fængsel, og de skulle bygge de ødelagte Stæder og boe (der), og plante Viingaarde og drikke Viin af dem, og de skulle gjøre Haver og æde Frugt af dem.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke ydermere oprykkes af deres Land, som jeg haver givet dem, sagde Herren din Gud.
7 Hans unge Qviste skulle udgaae, og hans Priis skal være som Olietræets, og hans Lugt som den af Libanon.
30 Og jeg vil formere Frugt paa Træerne og Grøde paa Marken, paa det I skulle ikke ydermere tage imod Hungers Forhaanelse iblandt Hedningerne.
8 Men I, Israels Bjerge! skulle give eders Grene (igjen) og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de nærme sig at komme.
27 See, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil besaae Israels Huus og Judæ Huus med Sæd af Mennesker og med Sæd af Dyr.
28 Og det skal skee, ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og at afbryde, og til at nedbryde og til at fordærve og til at handle ilde (med dem), saa vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.
15 I de samme Dage og paa den samme Tid vil jeg lade David en retfærdig Væxt opvoxe, og han skal gjøre Dom og Retfærdighed paa Jorden.
13 Den Retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal voxe som et Cedertræ paa Libanon.
14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
23 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: De skulle endnu sige dette Ord i Judæ Land og i hans Stæder, naar jeg omvender deres Fængsel: Herren velsigne dig, du Retfærdigheds Bolig, du hellige Bjerg!
19 Mon der er endnu Sæd i Laden? ja, hverken Viintræet eller Figentræet eller Granattræet eller Olietræet bar Noget; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
13 Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt.
11 Ogsaa Juda (er besmittet; dog) haver han sat en Høst for dig, naar jeg omvender mit Folks Fængsel.
7 Thi den Herre Zebaoths Viingaard er Israels Huus, og Judæ Mænd ere hans Lysters Plantelse; og han forventede Ret, og see, (da er der) Plagen, (og) Retfærdighed, og see, (da er der) Skrig.
22 da see, om der Noget overbliver derudi, som undkommer, af de udførte Sønner og Døttre, see, de skulle gaae ud til eder, og I skulle see deres Vei og deres Gjerninger, og I skulle trøstes over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, med alt det, som jeg lod komme over den.
17 Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.
7 Og der skal opstaae (En) af en Qvist af hendes Rødder i hans Sted; og han skal komme til Hæren, og komme i Kongen af Nordens Befæstning, og gjøre ved dem (efter sin Villie) og bestyrke sig.
10 Og paa den samme Dag skal der være en Isai Rod, som staaer til Banner for Folkene; efter ham skulle Hedningerne spørge, og hans Rolighed skal være herlig.
3 Thi saa sagde Herren til Judæ Mænd og til Jerusalem: Pløier eder nyt Land (paany), og saaer ikke ved Torne.
13 Istedetfor Tornebusken skulle opvoxe Fyrretræer, for Tidslerne skulle Myrtetræer opvoxe, og det skal være Herren til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal udryddes.
21 Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?