2 Kongebok 21:16
Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil at han fyldte Jerusalem her og der; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
Tilmed udøste Manasse ogsaa saare meget uskyldigt Blod, indtil at han fyldte Jerusalem her og der; foruden hans Synd, med hvilken han kom Juda til at synde, til at gjøre det Onde for Herrens Øine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Men det Øvrige af Manasse Handeler og alt det, han haver gjort, og hans Synd, som han syndede, ere de Ting ikke skrevne i Judæ Kongers daglige Handelers Bog?
18 Og Manasse laae med sine Fædre og blev begraven i sit Huses Have, som var i Ussas Have, og Amon, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
3 Visseligen skede det i Juda efter Herrens Ord, at han bortkastede dem fra sit Ansigt for Manasse Synders Skyld, efter alt det, som han gjorde,
4 saa og for det uskyldige Blod, som han udøste, og fyldte Jerusalem med uskyldigt Blod; derfor vilde Herren ikke forlade.
9 Men de adløde ikke; thi Manasse forførte dem til at gjøre værre end Hedningerne, hvilke Herren ødelagde for Israels Børns Ansigt.
10 Da talede Herren formedelst sine Tjenere, Propheterne, og sagde:
11 Fordi at Manasse, Judæ Konge, haver gjort disse Vederstyggeligheder, saa han haver gjort værre end alt det, som Amoriterne gjorde, som vare før ham, og kom ogsaa Juda til at synde med sine stygge Afguder,
9 Men Manasse forførte Juda og Indbyggerne i Jerusalem til at gjøre værre end Hedningerne, som Herren havde ødelagt for Israels Børns Ansigt.
15 fordi de gjorde det, som er ondt for mine Øine, og opirrede mig fra den Dag, da deres Fædre droge ud af Ægypten, og indtil denne Dag.
1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem; og hans Moders Navn var Hephziba.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren fordrev fra Israels Børns Ansigt.
20 Og han gjorde det Onde for Herrens Øine, ligesom Manasse, hans Fader, gjorde.
21 Og han vandrede i al den Vei, som hans Fader havde vandret, og tjente de stygge Afguder, som hans Fader tjente, og tilbad for dem.
4 fordi at de forlode mig og gjorde dette Sted fremmed, og gjorde Røgelse for andre Guder derudi, hvilke de og deres Fædre og Judæ Konger ikke kjendte; og de have fyldt dette Sted med de Uskyldiges Blod,
1 Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regjerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem.
2 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, efter Hedningernes Vederstyggeligheder, som Herren fordrev for Israels Børns Ansigt.
26 Dog vendte Herren ikke om fra sin store Vredes Grumhed, som hans Vrede var optændt med mod Juda for alle de Opirrelser, som Manasse havde opirret ham med.
4 Og jeg vil gjøre dem til en Ustadighed i alle Riger paa Jorden for Manasse, Ezechias Søns, Judæ Konges, Skyld, for det, han gjorde i Jerusalem.
8 Forson dit Folk Israel, som du, Herre, haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod midt iblandt dit Folk Israel; saa bliver Blodet forsonet for dem.
9 Og du, du skal borttage det uskyldige Blod midt fra dig; thi du skal gjøre det, som ret er for Herrens Øine.
10 at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
19 (Der skal være) Mængde (hos) Mængde i den bestemte (Doms) Dal; thi Herrens Dag er nær i den bestemte (Doms) Dal.
18 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine; han veg ikke fra Jeroboams, Nebats Søns, Synder, som han kom Israel til at synde med, alle sine Dage.
17 Men dine Øine og dit Hjerte ere ikke uden til din Gjerrighed, og til at udøse uskyldigt Blod, og til at øve Fortrykkelse og Forknuselse.
38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døttres Blod, som de offrede til Canaans Afguder, saa Landet blev besmittet med Blodskyld.
12 Og de Altere, som vare paa Achas Sals Tag, som Judæ Konger havde gjort, og de Altere, som Manasse havde gjort i de to Herrens Huses Forgaarde, nedbrød Kongen; og han skyndte sig derfra og lod kaste deres Støv i Kidrons Bæk.
2 Du Menneskesøn! forkynd Jerusalem dens Vederstyggeligheder.
22 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens Øine, ligesom Manasse, hans Fader, havde gjort; og til alle de udskaarne (Billeder), som Manasse, hans Fader, havde gjort, offrede Amon og tjente dem.
18 Men det Øvrige af Manasse Handeler og hans Bøn til hans Gud og de Seeres Taler, som talede til ham i Herrens, Israels Guds, Navn, see, de (ere skrevne) iblandt Israels Kongers Handeler.
19 Og hans Bøn, og at han blev bønhørt, og al hans Synd og Forgribelse, og de Stæder, paa hvilke han byggede Høie og satte Lunde og udskaarne Billeder, førend han blev ydmyget, see, de Ting ere skrevne iblandt Seernes Handeler.
13 (Det skede) for dens Propheters Synder, for dens Præsters Misgjerninger, som udgøde Retfærdiges Blod midt i den.
16 hvor meget mere er den Mand vederstyggelig og stinkende (for ham), der drikker Uretfærdighed som Vand?
13 Dit Øie skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaae dig vel.
14 Og alle de Øverste iblandt Præsterne og Folket forgrebe sig saare meget efter alle Hedningernes Vederstyggeligheder og besmittede Herrens Huus, som han havde helliggjort i Jerusalem.
2 Og du Menneskesøn! kan du dømme (fri), kan du dømme (fri) den blodskyldige Stad? ja, kundgjør den alle sine Vederstyggeligheder.
3 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Det er den Stad, som udøser Blod i sig, at dens Tid skal komme, og som gjør (stygge) Afguder hos sig til at besmitte sig.
11 Han, han gjorde ogsaa Høie paa Judæ Bjerge og kom Indbyggerne i Jerusalem til at bedrive Hor, ja han drev Juda dertil.
10 (hver,) som bygger Zion med Blod, og Jerusalem med Uret!
3 Men han vandrede i Israels Kongers Vei; tilmed lod han sin Søn gaae igjennem Ilden efter Hedningernes Vederstyggeligheder, hvilke Herren havde fordrevet for Israels Børns Ansigt.
6 I have gjort eders Ihjelslagne mange i denne Stad, og fyldt dens Gader med Ihjelslagne.
7 Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med Ihjelslagne, gaaer ud; og de gik ud og sloge i Staden.
26 Og han vandrede i al Jeroboams, Nebats Søns, Vei og i hans Synder, hvormed han kom Israel til at synde, til at opirre Herren, Israels Gud, med deres Forfængeligheder.
13 men du haver vandret i Israels Kongers Vei og kommet Juda og Jerusalems Indbyggere til at bedrive Hor efter Achabs Huses Horeri, og du haver tilmed ihjelslaget dine Brødre af din Faders Huus, som vare bedre end du,
7 Og nu, saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gjøre I denne store Ondskab imod eders Sjæle, saa at (jeg maa) udrydde eder Mand og Qvinde, spæde og diende Børn af Juda, og lade Intet, (som er) øvrigt, blive ydermere til overs for eder, —
16 Saa sagde Herren: See, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets Indbyggere, (nemlig) alle Bogens Ord, som Judæ Konge læste;
9 Og han sagde til mig: Israels og Judæ Huses Misgjerning er alt for saare stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af at bøie (Retten); thi de sagde: Herren haver forladt Landet, og Herren seer ikke.
31 Da sagde Kongen til ham: Gjør, saasom han har talet, og fald an paa ham og begrav ham, og du skal bortskaffe det uskyldige Blod, som Joab har udøst, fra mig og fra min Faders Huus.
21 Hvorledes er en trofast Stad bleven til en Hore? den var fuld af Ret, Retfærdighed blev om Natten derudi, men nu Mordere.
18 Og jeg udøste min Grumhed over dem for det Blods Skyld, som de havde udøst i Landet, og (fordi) de havde besmittet det ved deres (stygge) Afguder.
21 De slaae sig sammen i Troppeviis imod en Retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.