2 Kongebok 6:4
Og han gik med dem; og der de kom til Jordanen, da huggede de Træer af.
Og han gik med dem; og der de kom til Jordanen, da huggede de Træer af.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Kjære, lad os gaae til Jordanen, og hver hente derfra en Bjælke, at vi maae der bygge os et Sted at boe der; og han sagde: Gaaer.
3 Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.
5 Og det skede, der En nedhuggede en Bjælke, da faldt Jernet i Vandet; og han raabte og sagde: Ak, min Herre! tilmed er det laant.
6 Og den Guds Mand sagde: Hvor faldt det? og der han havde viist ham Stedet, da huggede han en Kjep af og kastede derhen, og kom Jernet til at svømme.
7 Og han sagde: Tag dig det op; da udrakte han sin Haand og tog det.
16 Og vi, vi ville hugge Træerne af Libanon efter Alt, som du behøver, og vi ville føre dem til dig i Flaader paa Havet imod Japho, og du skal føre dem op til Jerusalem.
48 Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg.
6 Og Elias sagde til ham: Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jordanen; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de gik begge (tilsammen).
7 Og halvtredsindstyve Mænd af Propheternes Børn gik og stode tvært over for langt fra; men de stode begge ved Jordanen.
8 Da tog Elias sin Kappe og svøbte den tilsammen, og slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og de gik begge igjennem paa det Tørre.
8 Og send mig Cedertræer, Fyrretræer og Hebentræer af Libanon, thi jeg, jeg veed, at dine Tjenere forstaae at hugge Træer paa Libanon; og see, mine Tjenere skulle være med dine Tjenere,
14 (Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe.
18 Og Barnet blev stort; og det skede en Dag, at det gik ud til sin Fader til Høstfolkene.
28 Og han sagde til dem: Følger efter mig, thi Herren haver givet eders Fjender, Moabiterne, i eders Haand; og de droge ned efter ham, og indtoge Jordanens Færgesteder for Moab, og lode ingen Mand gaae over.
5 og den, som kommer med sin Næste udi Skoven at hugge Træer, og hans Haand slaaer paa med Øxen, at afhugge Træet, og han kaster Jernet af Skaftet og rammer sin Næste, at han døer, han skal flye til en af disse Stæder, at han maa leve;
31 Og Barsillai, den Gileaditer, kom ned fra Roglim og foer med Kongen over Jordanen for at ledsage ham over Jordanen.
27 Saa gjorde Josva dem paa den samme Dag til Vedhuggere og Vanddragere for Menigheden og til Herrens Alter indtil denne Dag, til det Sted, som han skulde udvælge.
5 (Hver af dem) bliver kjendt som den, der ophæver Øxerne høit at hugge paa sammenføiet Træ.
6 Og Abraham tog Veden til Brændofferet og lagde paa Isak, sin Søn, men han tog Ilden og Kniven i sin Haand; og de gik begge tilsammen.
15 Saa kom Kongen tilbage, og han kom indtil Jordanen, og Juda var kommen til Gilgal for at drage mod Kongen, at de vilde føre Kongen over Jordanen.
8 Træerne gik engang hen for at salve en Konge over sig, og de sagde til Olietræet: Regjer over os.
33 Og han lagde Veden ordentligen, og hug Studen i Stykker og lagde paa Veden.
20 Derfor maatte al Israel fare ned til Philisterne, at hver kunde skjærpe sit Plovjern og sin Hakke og sin Øxe og sin Spade.
21 Og de havde skarpe File til Spaderne og til Hakkerne og til Treforkerne og til Øxerne, og til at indsætte Braadden.
14 Og Vognen kom paa Josvæ, den Bethsemiters, Ager og stod der, og der var en stor Steen; og de flakte Træerne af Vognen og offrede Køerne til Brændoffer for Herren.
4 Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).
23 Og de kom indtil Escols Bæk, og afskare der en Viinqvist og en Viindrueklase, og de bare den, to paa en Stang; og af Granatæblerne og af Figenerne.
13 Og han tog Elias Kappe op, som var falden fra ham, og vendte tilbage og stod ved Jordanens Bred.
14 Og han tog Elias Kappe, som faldt fra ham, og slog Vandet og sagde: Hvor er Herren, Elias Gud, ja, (hvor er) han? og han slog Vandet, og det skiltes ad til begge Sider, og Elisa gik over.
4 Kjære, lad hentes lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under det Træ.
14 Og han drog efter den Guds Mand og fandt ham siddende under en Eeg, og han sagde til ham: Er du den Guds Mand, som kom fra Juda? og han sagde: Jeg (er den).
6 Saa befal nu, at man hugger mig Cedertræer af Libanon, og mine Tjenere skulle være med dine Tjenere, og jeg vil give dig dine Tjeneres Løn efter alt det, som du siger; thi du veed, at (her er) Ingen hos os, som forstaaer at hugge Træer som de Zidonier.
12 Og han gjorde sig rede og drog hen og kom til Samaria; (og) der han var ved Hyrdernes Beth-Eked paa Veien,
6 Og der Folket kom ud paa Marken mod Israel, da blev der en Krig i Ephraims Skov.
5 Og han gik og gjorde efter Herrens Ord, og gik og blev ved den Bæk Chrith, som er lige over for Jordanen.
36 Din Tjener skal gaae lidet over Jordanen med Kongen; men hvorfor vil Kongen gjøre mig et saadant Vederlag?
4 Og Elias sagde til ham: Elisa, Kjære, bliv her, thi Herren haver sendt mig til Jericho; men han sagde: (Saa vist som) Herren lever, og din Sjæl lever, jeg forlader dig ikke; og de kom til Jericho.
34 Og han skal afhugge de forvillede (Qviste) i Skoven med Jernøxen, og Libanon skal falde ved en Mægtig.
22 Dens Lyd skal fare frem som Slangens; thi de skulle fare frem med en Hær og komme med Øxer til den, som de, der ville afhugge Træer.
13 De toge unge Karle til at male, og Drenge snublede under (Byrden af) Ved.
10 Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.
12 Og Josaphat sagde: Herrens Ord er hos ham; saa droge Israels Konge og Josaphat og Edoms Konge ned til ham.
22 Da stod David op, og alt Folket, som var hos ham, og gik over Jordanen, indtil det blev lys Morgen, indtil der fattedes ikke Een, som jo var gaaen over Jordanen.
16 Og han sagde: Gak med mig og see paa min Nidkjærhed for Herren; og de førte ham paa hans Vogn.
15 Kan og Øxen rose sig imod den, som hugger med den, eller Saugen trodse imod den, som drager den? (det var,) ligesom et Riis vilde bevæge sig imod dem, som opløfte det, eller ligesom en Kjep vilde opløfte sig, (og er den) ikke Træ?
8 Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.
3 Thi Hedningernes Skikke ere Forfængelighed selv; thi man afhuggede Træ i en Skov, (til at vorde) en Mesters Hænders Gjerning, med Øxen.
21 Saa gik han fra ham igjen, og tog et Par Øxne og slagtede dem, og kogte deres Kjød ved Redskabet, (som var paa) Øxnene, og gav Folket, og de aade; og han stod op og gik efter Elias og tjente ham.