Da gik Abimelech op paa det Bjerg Zalmon, han og alt Folket, som var med ham, og Abimelech tog Øxen i sin Haand og hug en Green af Træerne, og løftede den op og lagde den paa sin Axel; og han sagde til Folket, som var med ham: Hvad I saae, jeg gjorde, det skynder eder at gjøre, som jeg.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
49Da hug ogsaa alt Folket hver sin Green af, og de gik efter Abimelech, og lagde dem op til det faste (Taarn) og satte Ild paa det faste (Taarn) med dem; at ogsaa alle Mænd af det Taarn i Sichem døde, ved tusinde Mænd og Qvinder.
50Saa drog Abimelech til Thebez; og han leirede sig mod Thebez, og indtog den.
42Og det skede om anden Dagen, da gik Folket ud paa Marken; og de gave Abimelech det tilkjende.
43Da tog han Folket og deelte dem i tre Hobe, og lurede paa Marken; og han saae, og see, Folket udgik af Staden, og han opreiste sig imod dem og slog dem.
44Og Abimelech og de Hobe, som vare hos ham, overfaldt dem og stillede sig for Stadens Ports Dør, og to Hobe overfaldt alle dem, som vare paa Marken, og sloge dem.
45Da stred Abimelech imod Staden den samme ganske Dag, og indtog Staden og ihjelslog Folket, som der var udi; og han nedbrød Staden og besaaede den med Salt.
46Der alle Mændene i det Taarn i Sichem hørte det, da gik de ind i Beriths Guds Huses faste (Taarn).
47Og det kundgjordes Abimelech, at alle Mændene af Taarnet i Sichem havde samlet sig.
1Og Abimelech, Jerubbaals Søn, gik til Sichem til sin Moders Brødre, og han talede til dem og til al sin Morfaders Huses Slægt, og sagde:
2Kjære, taler for alle Mændenes Øren udi Sichem: Hvilket er eder bedre, at halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubbaals Sønner, herske over eder, eller at een Mand hersker over eder? kommer og ihu, at jeg er eders Been og eders Kjød.
3Da talede hans Moders Brødre alle disse Ord om ham for alle Mændenes Øren i Sichem, og deres Hjerte bøiede sig efter Abimelech, thi de sagde: Han er vor Broder.
4Og de gave ham halvfjerdsindstyve (Sekel) Sølv af Baal-Beriths Huus, og Abimelech leiede derfor løse og letfærdige Mænd, og de fulgte ham.
5Og han kom i sin Faders Huus i Ophra og ihjelslog sine Brødre, Jerubbaals Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen; men Jotham, Jerubbaals den yngste Søn, blev tilovers, thi han var skjult.
6Og alle Mændene i Sichem og det ganske Millo Huus samledes, og gik hen og gjorde Abimelech til Konge ved den Lund, som staaer ved Sichem.
7Og man gav Jotham det tilkjende, og han gik hen og stod paa Grissims Bjergs Top, og opløftede sin Røst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sichem, saa skal Gud høre eder.
8Træerne gik engang hen for at salve en Konge over sig, og de sagde til Olietræet: Regjer over os.
52Da kom Abimelech til Taarnet og stred derimod; og han kom nær indtil Døren paa Taarnet, at han vilde opbrænde det med Ild.
53Men en Qvinde kastede et Stykke af en Møllesteen paa Abimelechs Hoved og knuste hans Hovedpande.
54Da raabte han hasteligen ad den unge Karl, som bar hans Vaaben, og sagde til ham: Drag dit Sværd ud og slaa mig ihjel, at de skulle ikke sige om mig: En Qvinde slog ham ihjel; og hans den unge Karl stak ham igjennem, og han døde.
55Da de israelitiske Mænd saae, at Abimelech var død, da gik de hver til sit Sted.
56Saa lod Gud Abimelechs Ondskab komme tilbage, som han havde gjort imod sin Fader, der han ihjelslog sine halvfjerdsindstyve Brødre.
24at den Vold imod de halvfjerdsindstyve Jerubbaals Sønner skulde komme, og deres Blod skulde lægges paa Abimelech, deres Broder, som havde ihjelslaget dem, og paa Mændene i Sichem, som havde styrket hans Hænder til at ihjelslaae sine Brødre.
25Og de Mænd i Sichem satte sig et Baghold paa Bjergenes Toppe, og de røvede hver, der gik forbi paa Veien hos dem; og det blev Abimelech tilkjendegivet.
15Og Tornebusken sagde til Træerne: Er det i Sandhed (saa), at I ville salve mig til Konge over eder, da kommer, skjuler eder under min Skygge; men hvis ikke, da komme Ild ud af Tornebusken og fortære de Cedre paa Libanon.
16Og nu, dersom I have handlet ret og redeligen, idet I have gjort Abimelech til Konge, og have I gjort (det, som) godt (er,) mod Jerubbaal og mod hans Huus, og have I gjort mod ham, som han har fortjent,
32Saa gjør dig nu rede om Natten, du og Folket, som er hos dig, og luur paa Marken.
33Og det skal skee, om Morgenen, naar Solen gaaer op, da staa aarle op og overfald Staden; og see, naar han og det Folk, som er hos ham, drage ud til dig, da maa du gjøre ved ham, saasom din Haand finder.
34Og Abimelech stod op om Natten, og alt det Folk, som var hos ham, og de lurede paa Sichem med fire Hobe.
35Og Gaal, Ebeds Søn, gik ud og stod for Døren af Stadsporten; men Abimelech og det Folk, som var med ham, stod op fra Bagholdet.
27Og de gik ud paa Marken og høstede deres Viingaarde, og traadte (Viindruerne) og gjorde sig Forlystelser; og de kom i deres Guders Huus, og aade og drak, og bandte Abimelech.
18og I ere opstandne imod min Faders Huus idag og have ihjelslaget hans Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, paa een Steen, og I have gjort Abimelech, hans Tjenesteqvindes Søn, til Konge over Mændene i Sichem, fordi han er eders Broder —
19have I handlet ret og redeligen mod Jerubbaal og mod hans Huus paa denne Dag, da værer glade over Abimelech, og han være ogsaa glad over eder.
20Men hvis ikke, da udkomme Ild fra Abimelech og fortære Mændene i Sichem og Millo Huus! der udkomme og Ild fra Mændene i Sichem og af Millo Huus og fortære Abimelech!
29Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud!
38Da sagde Sebul til ham: Hvor er nu din Mund, du, som sagde: Hvo er Abimelech, at vi skulde tjene ham? Er ikke dette det Folk, som du foragtede? Kjære, gak nu ud og strid imod det.
39Og Gaal gik ud frem for Mændene i Sichem, og stred imod Abimelech.
40Men Abimelech forfulgte ham, og han flyede for hans Ansigt; og der faldt mange Ihjelslagne indtil Portens Dør.
9Og Abimelech kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad haver du gjort os, og hvad haver jeg syndet imod dig, at du haver ført saa stor en Synd over mig og over mit Rige? du haver gjort imod mig de Ting, som ikke burde at skee.
10Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?
4Og han gik med dem; og der de kom til Jordanen, da huggede de Træer af.
16Og han tog de Ældste af Staden, og Torne af Ørken og Tidsler, og lod det Folk i Suchot faae Forstand ved dem.
10Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.
31Og hans Medhustru, som var i Sichem, hun fødte ham ogsaa en Søn, og han gav ham Navnet Abimelech.
2Og han sagde til dem: Hvad har jeg nu gjort, som I? er ikke Ephraims Eftersankning bedre end Abiesers Viinhøst?
8Og Krigen spredtes der over alt Landet, og Skoven fortærede mangfoldige af Folket, flere end som Sværdet fortærede paa den samme Dag.
9Og Absalom kom lige imod Davids Tjenere, og Absalom red paa en Mule, og der Mulen kom under de indviklede (Grene) af en stor Eeg, da holdtes hans Hoved fast ved Egen, og han blev (hængende) imellem Himmelen og imellem Jorden, men Mulen, som var under ham, løb igjennem.