2 Samuelsbok 3:19

Original Norsk Bibel 1866

Og Abner talede ogsaa for Benjamins Øren, og Abner gik ogsaa hen at tale for Davids Øren i Hebron alt det, som var godt for Israels Øine og for alt Benjamins Huses Øine.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Krøn 12:29 : 29 og af Benjamins Børn, Sauls Brødre, tre tusinde; thi hidindtil toge mange af dem vare paa Sauls Huses Varetægt;
  • 1 Sam 10:20-21 : 20 Og Samuel lod alle Israels Stammer komme nær til, da blev Benjamins Stamme rammet. 21 Der han lod Benjamins Stamme komme nær til efter dens Slægter, da blev Matri Slægt rammet; og Saul, Kis Søn, blev rammet; og de ledte efter ham, men han fandtes ikke.
  • Sal 68:27 : 27 Lover Gud i Forsamlingerne, (lover) Herren, (I, som ere) af Israels Kilde!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    20 Og Abner kom til David i Hebron, og tyve Mænd med ham; da gjorde David Abner og de Mænd, som vare med ham, et Gjæstebud.

    21 Og Abner sagde til David: Jeg vil gjøre mig rede og gaae hen og samle al Israel til min Herre Kongen? at de skulle gjøre en Pagt med dig, og du skal være Konge efter alt det, som din Sjæl begjærer; saa lod David Abner fare, og han gik hen med Fred.

    22 Og see, Davids Tjenere og Joab kom fra Hæren, og de førte med sig meget Rov; men Abner var ikke hos David i Hebron, thi han havde ladet ham fare, og han var bortgaaen med Fred.

    23 Der Joab og den ganske Hær, som var med ham, vare komne, da gave de Joab tilkjende, sigende: Abner, Ners Søn, kom til Kongen, og han lod ham fare, og han er bortgaaen med Fred.

    24 Da kom Joab til Kongen og sagde: Hvad har du gjort? see, Abner er kommen til dig, hvorfor lod du ham fare, at han er frit bortgaaen?

    25 Du kjender (jo) Abner, Ners Søn, thi han er kommen, at han vil bedrage dig, og at vide din Udgang og din Indgang, og at vide alt det, du gjør.

    26 Og der Joab gik ud fra David, da sendte han Bud efter Abner, og de hentede ham igjen fra den Vandgrav Sira; men David vidste det ikke.

    27 Og Abner kom tilbage til Hebron, da ledte Joab ham (til en Side) midt i Porten at tale med ham i Stilhed, og stak ham der ved det femte (Ribbeen), saa han døde, for hans Broders Asaels Blods Skyld.

    28 Der David hørte det siden, da sagde han: Jeg er uskyldig og mit Rige for Herren evindeligen for Abners, Ners Søns, Blod.

  • 81%

    17 Og Abners Tale var med de Ældste af Israel, og han sagde: I have tilforn søgt efter David, at han skulde være Konge over eder.

    18 Saa gjører det nu; thi Herren sagde til David, sigende: Jeg vil frelse Israel, mit Folk, ved Davids, min Tjeners, Haand af Philisternes Haand og af alle deres Fjenders Haand.

  • 78%

    8 Da optændtes Abners (Vrede) saare over Isboseths Ord, og han sagde: Er jeg et Hundehoved, som (holder) med Juda, da jeg idag gjør Miskundhed mod din Faders Sauls Huus, mod hans Brødre og mod hans Venner, og har ikke overgivet dig i Davids Haand, at du hjemsøger over mig en Misgjerning for den Qvindes Skyld idag?

    9 Gud gjøre Abner saa og lægge saa dertil over ham! som Herren haver svoret David, saaledes vil jeg gjøre imod ham:

    10 at jeg skal forflytte Riget fra Sauls Huus og opreise Davids Throne over Israel og over Juda fra Dan og indtil Beershaba.

    11 Da kunde han ikke fremdeles svare Abner et Ord igjen, fordi han frygtede for ham.

    12 Og Abner sendte Bud til David for sig og lod sige: Hvem hører Landet til? og han lod sige: Gjør din Pagt med mig, og see, min Haand skal være med dig, at vende al Israel omkring til dig.

  • 76%

    24 Men Joab og Abisai forfulgte Abner; og Solen gik ned, der de kom paa Ammas Høi, som er lige for Giah paa Veien til Gibeons Ørk.

    25 Og Benjamins Børn samlede sig efter Abner og bleve en Klynge; og de stode paa Toppen af en Høi.

    26 Da raabte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligen? veed du ikke, at det vil vorde bittert paa det Sidste? og hvorlænge vil du ikke sige til Folket, at de vende om fra (at jage) efter deres Brødre?

  • 6 Og det skede, da der var Krig imellem Sauls Huus og Davids Huus, da styrkede Abner sig i Sauls Huus.

  • 75%

    36 Der alt Folket forstod det, da (syntes) det godt for deres Øine, ligesom Alt, hvad Kongen gjorde, (syntes) godt for alt Folkets Øine.

    37 Og alt Folket og ganske Israel kjendte paa den samme Dag, at det var ikke skeet af Kongen at lade slaae Abner, Ners Søn, ihjel.

  • 31 Men Davids Tjenere havde slaget af Benjamin og af Abners Mænd, saa der vare blevne tre hundrede og tredsindstyve Mænd døde.

  • 29 Men Abner og hans Mænd gik den samme hele Nat over den slette Mark, og de gik over Jordanen og vandrede igjennem al Bithron, og kom til Mahanaim.

  • 73%

    30 Thi Joab og hans Broder Abisai havde slaget Abner ihjel, derfor at han slog Asael, deres Broder, ihjel ved Gibeon i Krigen.

    31 Og David sagde til Joab og til alt Folket, som var med ham: Sønderriver eders Klæder og binder Sække om eder, og sørger for Abner; og Kong David gik efter Liigbaaren.

    32 Og de begrove Abner i Hebron, og Kongen opløftede sin Røst og græd ved Abners Grav, og alt Folket græd.

    33 Og Kongen klagede (det Klagemaal) over Abner og sagde: Mon Abner skulde døe, som en Daare døer?

  • 12 Og Abner, Ners Søn, drog ud med Isboseth, Sauls Søns, Tjenere fra Mahanaim til Gibeon.

  • 17 Og Krigen blev paa den samme Dag saare haard; men Abner og Israels Mænd bleve slagne for Davids Tjeneres Ansigt.

  • 71%

    8 Men Abner, Ners Søn, den Stridshøvedsmand, som Saul havde havt, tog Isboseth, Sauls Søn, og førte ham over til Mahanaim.

    9 Og han gjorde ham til Konge i Gilead og i Asuri og i Jisreel, og over Ephraim og over Benjamin, ja over al Israel.

  • 71%

    14 Og Abner sagde til Joab: Kjære, lad de unge Karle gjøre sig rede og lege for vort Ansigt; og Joab sagde: Lad dem gjøre sig rede.

    15 Saa gjorde de sig rede og gik over efter Tallet: Tolv for Benjamin, det er, for Isboseth, Sauls Søn, og tolv af Davids Tjenere.

  • 71%

    14 Og David raabte til Folket og til Abner, Ners Søn, og sagde: Vil du ikke svare, Abner? og Abner svarede og sagde: Hvo er du, som raaber til Kongen?

    15 Men David sagde til Abner: Er du ikke en Mand? og hvo er som du i Israel? og hvorfor haver du ikke bevaret din Herre, Kongen? thi der er kommen En af Folket ind til at fordærve Kongen, din Herre.

  • 16 Der kom og af Benjamins og Judæ Børn til Befæstningen til David.

    17 Og David gik ud til dem og svarede og sagde til dem: Dersom I komme med Fred til mig for at hjælpe mig, da skal mit Hjerte være tillige til eder; men dersom (I komme) for at bedrage (og overgive) mig til mine Fjender, enddog der er ingen Fortrædelighed i mine Hænder, da skal vore Fædres Gud see (dertil) og straffe det.

  • 4 Og det Ord var ret for Absaloms Øine og for alle de Ældstes Øine i Israel.

  • 7 Og Saul sagde til sine Tjenere, som stode hos ham: Kjære, hører, I Benjaminiter! skal ogsaa Isai Søn give eder allesammen Agre og Viingaarde, (ja) sætte eder allesammen til Høvedsmænd over Tusinde og Høvedsmænd over Hundrede?

  • 57 Og der David kom tilbage, der han havde slaget Philisteren, da tog Abner ham og ledede ham ind for Sauls Ansigt; og han havde Philisterens Hoved i sin Haand.

  • 17 Og tusinde Mænd vare med ham af Benjamin, og den Tjener Ziba af Sauls Huus, og hans femten Sønner og hans tyve Tjenere med ham, og de kom lykkeligen over Jordanen førend Kongen.

  • 13 Da sendte den ganske Menighed hen, og de lode tale med Benjamins Børn, som vare i den Klippe Rimmon, og tilbøde dem Fred.

  • 1 Der Sauls Søn hørte, at Abner var død i Hebron, da nedsank hans Hænder, og al Israel forfærdedes.

  • 3 Og alle de Ældste af Israel kom til Kongen i Hebron, og Kong David gjorde en Pagt med dem i Hebron for Herrens Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel.

  • 12 Og Israels Stammer sendte Mænd til alle Benjamins Stammer og lode sige: Hvad er dette for en Ondskab, som er skeet iblandt eder?

  • 13 Da kom En, som forkyndte det for David og sagde: Hver Mands Hjerte i Israel er efter Absalom.

  • 11 Og David sagde til Abisai og til alle sine Tjenere: See, min Søn, som er kommen af mit Liv, søger efter mit Liv, og hvi skulde ikke meget mere nu denne Benjaminit (gjøre det)? lader ham være, og lader ham bande, fordi Herren har sagt det til ham.

  • 1 Da samledes al Israel til David i Hebron og sagde: See, vi ere dine Been og dit Kjød.

  • 10 Og Absalom sendte Speidere til alle Israels Stammer og lod sige: Naar som I høre Trompetens Lyd, da skulle I sige: Absalom er bleven Konge i Hebron.