2 Samuelsbok 9:6

Original Norsk Bibel 1866

Og Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, kom til David og faldt ned paa sit Ansigt og nedbøiede sig; og David sagde: Mephiboseth! og han sagde: See, (her er jeg) din Tjener.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Sam 16:4 : 4 Og Kongen sagde til Ziba: See, alt det, som Mephiboseth haver, skal være dit; og Ziba sagde: Jeg nedbøier mig, lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre Konge!
  • 1 Krøn 8:34 : 34 Og Jonathans Søn var Meribbaal, og Meribbaal avlede Micha.
  • 1 Krøn 9:40 : 40 Og Meribbaal var Jonathans Søn, og Meribbaal avlede Micha.
  • 2 Sam 19:24-30 : 24 Og Mephiboseth, Sauls Søn, kom ned imod Kongen; og han havde ikke tvættet sine Fødder eller redet sit Skjæg, og ei toet sine Klæder fra den Dag, da Kongen var bortgaaen, indtil den Dag, da han kom igjen med Fred. 25 Og det skede, der han i Jerusalem kom imod Kongen, da sagde Kongen til ham: Hvorfor gik du ikke med mig, Mephiboseth? 26 Og han sagde: Min Herre Konge! min Tjener bedrog mig; thi din Tjener sagde: Jeg vil sadle mig Asenet og ride paa det og drage til Kongen, thi din Tjener er lam. 27 Dertilmed bagtalede han din Tjener for min Herre Kongen; men min Herre Kongen er som en Guds Engel, gjør derfor, hvad dig godt synes. 28 Thi alt min Faders Huus haver ikke (andet) været end Dødsens Mænd for min Herre Kongen, dog haver du sat din Tjener iblandt dem, som æde ved dit Bord; hvad Retfærdighed haver jeg da ydermere, og hvad ydermere at raabe om til Kongen? 29 Og Kongen sagde til ham: Hvorfor vil du ydermere tale om dine Sager? jeg haver sagt det: Du og Ziba skulle dele Ageren. 30 Og Mephiboseth sagde til Kongen: Han maa ogsaa tage det altsammen, efterat min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Huus.
  • 1 Sam 25:23 : 23 Der Abigail saae David, da skyndte hun sig og nedsteg af Asenet; og hun faldt ned paa sit Ansigt for Davids Ansigt og nedbøiede sig mod Jorden.
  • 1 Mos 18:2 : 2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.
  • 1 Mos 33:3 : 3 Og han gik selv frem foran dem og bøiede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
  • 1 Sam 20:41 : 41 Der Drengen gik ind, da stod David op fra (det Sted) Sønden for (Stenen), og faldt paa sit Ansigt til Jorden og bøiede sig tre Gange; og de kyssede den Ene den Anden, og græd den Ene med den Anden, saa at David græd meest.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    7Og David sagde til ham: Du skal ikke frygte, thi jeg vil visseligen gjøre Miskundhed imod dig for Jonathans, din Faders, Skyld, og jeg vil give dig igjen al din Faders Sauls Mark; men du, du skal stedse æde Brød ved mit Bord.

    8Og han nedbøiede sig og sagde: Hvad er din Tjener, at du seer omkring til en død Hund, saasom jeg er?

    9Da kaldte Kongen ad Ziba, Sauls Dreng, og sagde til ham: Alt det, som hørte Saul og alt hans Huus til, haver jeg givet din Herres Søn.

    10Saa skal du, du og dine Sønner og dine Tjenere, dyrke hans Land og føre (Afgrøden) ind, at din Herres Søn maa have Brød, at han kan æde deraf, men Mephiboseth, din Herres Søn, skal stedse æde Brød ved mit Bord; og Ziba havde femten Sønner og tyve Tjenere.

    11Og Ziba sagde til Kongen: Efter alt det, som min Herre Kongen befaler sin Tjener, saa skal din Tjener gjøre; og (David sagde:) Mephiboseth skal æde ved mit Bord som en af Kongens Børn.

    12Og Mephiboseth havde en liden Søn, hvis Navn var Micha; og Alle, som boede i Zibæ Huus, de vare Mephiboseths Tjenere.

    13Og Mephiboseth boede i Jerusalem, thi han aad stedse ved Kongens Bord; og han var lam paa begge sine Fødder.

  • 80%

    3Og Kongen sagde: Men hvor er din Herres Søn? og Ziba sagde til Kongen: See, han blev i Jerusalem, thi han sagde: Idag skal Israels Huus give mig min Faders Rige igjen.

    4Og Kongen sagde til Ziba: See, alt det, som Mephiboseth haver, skal være dit; og Ziba sagde: Jeg nedbøier mig, lad mig finde Naade for dine Øine, min Herre Konge!

    5Og Kong David kom til Bahurim, og see, der gik en Mand derudfra af Sauls Huses Slægt, hvis Navn var Simei, Geras Søn, som udgik flux og bandede.

  • 79%

    1Og David sagde: Mon der er endnu Nogen, som er overbleven af Sauls Huus, saa vil jeg gjøre Miskundhed imod ham for Jonathans Skyld?

    2Og der var en Tjener af Sauls Huus, og hans Navn var Ziba, og de kaldte ham til David, og Kongen sagde til ham: Er du Ziba? og han sagde: (Ja,) din Tjener.

    3Og Kongen sagde: Mon der ikke endnu er Nogen af Sauls Huus? saa vil jeg gjøre Guds Miskundhed imod ham; og Ziba sagde til Kongen: Der er endnu Jonathans Søn, som er brudt paa Fødderne.

    4Og Kongen sagde til ham: Hvor er han? og Ziba sagde til Kongen: See, han er i Machirs, Ammiels Søns, Huus i Lo-Debar.

    5Da sendte Kong David hen og lod hente ham af Machirs, Ammiels Søns, Huus fra Lo-Debar.

  • 79%

    24Og Mephiboseth, Sauls Søn, kom ned imod Kongen; og han havde ikke tvættet sine Fødder eller redet sit Skjæg, og ei toet sine Klæder fra den Dag, da Kongen var bortgaaen, indtil den Dag, da han kom igjen med Fred.

    25Og det skede, der han i Jerusalem kom imod Kongen, da sagde Kongen til ham: Hvorfor gik du ikke med mig, Mephiboseth?

    26Og han sagde: Min Herre Konge! min Tjener bedrog mig; thi din Tjener sagde: Jeg vil sadle mig Asenet og ride paa det og drage til Kongen, thi din Tjener er lam.

  • 78%

    28Thi alt min Faders Huus haver ikke (andet) været end Dødsens Mænd for min Herre Kongen, dog haver du sat din Tjener iblandt dem, som æde ved dit Bord; hvad Retfærdighed haver jeg da ydermere, og hvad ydermere at raabe om til Kongen?

    29Og Kongen sagde til ham: Hvorfor vil du ydermere tale om dine Sager? jeg haver sagt det: Du og Ziba skulle dele Ageren.

    30Og Mephiboseth sagde til Kongen: Han maa ogsaa tage det altsammen, efterat min Herre Kongen er kommen med Fred til sit Huus.

  • 78%

    2Og det skede paa den tredie Dag, see, da kom en Mand fra Leiren fra Saul, og hans Klæder vare revne, og Jord paa hans Hoved; og det skede, der han kom til David, da faldt han ned paa Jorden og nedbøiede sig.

    3Og David sagde til ham: Hvorfra kommer du? og han sagde til ham: Jeg er undkommen af Israels Leir.

  • 7Men Kongen sparede Mephiboseth, Søn af Jonathan, Sauls Søn, for Herrens Eds Skyld, som var imellem dem, nemlig imellem David og imellem Jonathan, Sauls Søn.

  • 4Og Jonathan, Sauls Søn, havde en Søn, hvis Fødder vare brudte; han var fem Aar gammel, da Rygtet om Saul og Jonathan kom af Jisreel, og hans Fostermoder opløftede ham og flyede, og det skede, der hun hastede at flye, da faldt han og blev lam, og hans Navn var Mephiboseth.

  • 8Og David fik sine Mænd skilt (fra ham) med Ord, og tilstedede dem ikke at staae op imod Saul; og Saul stod op af Hulen og gik paa Veien.

  • 71%

    6Da adlød Saul Jonathans Røst, og Saul svoer: (Saa vist som) Herren lever, han skal ikke dødes.

    7Og Jonathan kaldte ad David, og Jonathan gav ham alle disse Ord tilkjende; og Jonathan førte David til Saul, og han var for hans Ansigt som tilforn.

  • 58Og Saul sagde til ham: Hvis Søn er du, unge Karl? og David sagde: (Jeg er) Isai, den Bethlehemiters, din Tjeners, Søn.

  • 20Og Aravna saae sig om og saae Kongen og hans Tjenere komme over til sig; og Aravna gik ud og bøiede sit Ansigt for Kongen til Jorden.

  • 7Og han saae omkring bag sig og saae mig; og han kaldte ad mig, og jeg sagde: See, her er jeg.

  • 14Og han sagde til hende: Hvordan er hans Skikkelse? og hun sagde: Der kommer en gammel Mand op, og han er klædt i en Kappe; da fornam Saul, at det var Samuel, og han bøiede sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig.

  • 22Da faldt Joab paa sit Ansigt til Jorden og nedbøiede sig og velsignede Kongen, og Joab sagde: Idag fornemmer din Tjener, at jeg har fundet Naade for dine Øine, min Herre Konge! idet Kongen gjør efter sin Tjeners Ord.

  • 21Da sagde Saul: Velsignede være I for Herren, at I ynkes over mig.

  • 4Og den thekoitiske Qvinde talede til Kongen, og faldt ned til Jorden paa sit Ansigt og nedbøiede sig, og hun sagde: Frels, o Konge!

  • 20Thi din Tjener kjender, at jeg, jeg haver syndet; og see, jeg er idag den Første, som er kommen af alt Josephs Huus at drage ned mod min Herre Kongen.

  • 23Og de gave Kongen det tilkjende og sagde: See, (der er) Propheten Nathan; og der han kom for Kongens Ansigt, da bøiede han sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden.

  • 17Da kjendte Saul Davids Røst og sagde: Er denne din Røst, min Søn David? og David sagde: Det er min Røst, min Herre Konge.

  • 31Da neiede Bathseba med Ansigtet til Jorden og bøiede sig ned for Kongen, og hun sagde: Min Herre, Kong David, leve i Evighed!

  • 21Og David kom til Ornan, og Ornan saae sig om og saae David, og han gik ud af Laden og bøiede sig ned for David med Ansigtet til Jorden.

  • 69%

    5Da sendte David Bud til de Mænd af Jabes i Gilead og lod dem sige: Velsignede være I for Herren, at I gjorde denne Miskundhed mod eders Herre, mod Saul, at I begrove ham!

    6Og nu gjøre Herren Miskundhed og Troskab mod eder; og jeg, jeg vil ogsaa gjøre mod eder det Gode, fordi I gjorde denne Gjerning.

  • 8Og de førte Isboseths Hoved til David i Hebron, og de sagde til Kongen: See, (her er) Isboseths, Sauls Søns, din Fjendes, Hoved, som søgte efter dit Liv; saa haver Herren paa denne Dag givet min Herre Kongen megen Hevn paa Saul og paa hans Sæd.

  • 41Der Drengen gik ind, da stod David op fra (det Sted) Sønden for (Stenen), og faldt paa sit Ansigt til Jorden og bøiede sig tre Gange; og de kyssede den Ene den Anden, og græd den Ene med den Anden, saa at David græd meest.

  • 22Da svarede David og sagde: See, (her er) Kongens Spyd; men lad en af de unge Karle komme over og hente det.

  • 16Men Herren skal være Dommer og dømme imellem mig og imellem dig, og han skal see og udføre min Sag, og frie mig fra din Haand.

  • 20Der David kom tilbage til at velsigne sit Huus, da gik Michal, Sauls Datter, ud imod David og sagde: Hvor æret var Israels Konge idag, som blottede sig idag for sine Tjeneres Tjenestepigers Øine, ligesom en af løse (Folk) ubluelig blotter sig!

  • 17Og David klagede dette Klagemaal over Saul og over Jonathan, hans Søn;

  • 16Og Bathseba neiede og bøiede sig ned for Kongen; da sagde Kongen: Hvad (fattes) dig?

  • 16Da kom Kong David og blev for Herrens Ansigt og sagde: Hvo er jeg, Herre Gud, og hvad er mit Huus, at du haver ført mig hidindtil?