2 Timoteusbrev 1:17
men der han var i Rom, søgte han saare flittigen efter mig og fandt mig.
men der han var i Rom, søgte han saare flittigen efter mig og fandt mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Du veed det, at alle de i Asia have vendt sig fra mig, iblandt hvilke ere Phygellus og Hermogenes.
16Herren give Onesiphori Huus Barmhjertighed! thi han haver ofte vederqvæget mig og skammede sig ikke ved min Lænke;
18Herren give, at han maa finde Barmhjertighed hos Herren paa hiin Dag! og hvormeget han tjente mig i Ephesus, veed du bedst.
19Hils Prisca og Aqvilas og Onesiphori Huus.
26efterdi han forlængtes efter Eder alle og var svarligen bekymret, fordi I havde hørt, at han var syg.
27Thi han var ogsaa syg og nær Døden; men Gud forbarmede sig over ham, dog ikke alene over ham, men ogsaa over mig, at jeg ikke skulde have Sorg paa Sorg.
28Derfor sendte jeg ham desto snarere, paa det I kunne glædes, naar I see ham igjen, og jeg være mindre sorrigfuld.
9Thi Gud, hvem jeg i min Aand tjener udi hans Søns Evangelium, er mit Vidne om, hvorledes jeg uden Afladelse tænker paa eder,
10altid begjærende i mine Bønner, at jeg dog engang maatte faae Held til, efter Guds Villie, at komme til eder;
13hvem jeg vilde beholdt hos mig, at han i dit Sted skulde tjent mig i Lænkerne for Evangelium;
9tilligemed Onesimus, den tro og elskelige Broder, som er fra eder; hvorledes det haver sig her med alle Ting, skulle de kundgjøre eder.
27Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;
10Men du haver efterfulgt mig i Lærdom, Vandel, Forsæt, Tro, Langmodighed, Kjærlighed, Taalmodighed,
4og naar jeg tænker paa dine Taarer, længes jeg efter at see dig, paa det at jeg maatte fyldes med Glæde,
8Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,
9saa formaner jeg dig dog hellere i Kjærlighed, jeg, der er en Saadan, den gamle Paulus, nu ogsaa Jesu Christi Bundne.
10Jeg formaner dig angaaende min Søn, som jeg haver avlet i mine Lænker, Onesimus,
11som tilforn var dig unyttig, men nu er dig og mig nyttig, hvem jeg sender tilbage;
16Men derfor er mig Barmhjertighed vederfaren, for at Jesus Christus vilde paa mig, som den største, vise al Langmodighed, dem til et Exempel, som skulle troe paa ham til det evige Liv.
6Men nu, der Timotheus er kommen til os fra eder og haver forkyndt os til Glæde eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi eder,
14hvor vi fandt Brødre og bleve budne af dem at blive (der) syv Dage. Og saa droge vi til Rom.
15Og derfra kom Brødrene, som havde hørt om os, os imøde indtil Appii Forum og Trestabernæ; og der Paulus saae dem, takkede han Gud og fattede Mod.
22Men tilmed bered mig og Herberge; thi jeg haaber, at jeg formedelst eders Bønner skal skjenkes eder.
23Epaphras, min Medfangne i Christo Jesu,
10Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.
18Men der de kom til ham, sagde han til dem: Fra den første Dag af, jeg kom til Asien, vide I, hvorledes jeg haver været hos eder den ganske Tid igjennem,
15Thi maaskee blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, at du maatte have ham evindeligen igjen,
16ikke fremdeles som en Træl, men meer end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
12Men jeg vil, at I skulle vide, Brødre! at hvad mig er vederfaret, har mere tjent til Evangelii Fremme;
13saa at mine Lænker ere blevne aabenbare (at være) for Christi Skyld i det ganske Palads og for alle de Øvrige,
12Og jeg takker Christum Jesum, vor Herre, som haver gjort mig stærk, at han agtede mig at være tro og satte mig til Embedet,
13mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner. Men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.
9Gjør din Flid for at komme snart til mig;
16og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.
30idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
3Jeg takker min Gud, saa ofte jeg tænker paa Eder,
23Men nu, da jeg ikke mere haver Rum i disse Lande, men i mange Aar haver havt Længsel efter at komme til eder,
17men disse (forkynde ham) af Kjærlighed, da de vide, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.
15Men der det behagede Gud, som havde udseet mig fra Moders Liv, og som kaldte mig ved sin Naade,
17thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.
30thi for Christi Gjernings Skyld kom han Døden nær, der han ikke agtede sit Liv, for at erstatte, hvad der fattedes i Eders Tjeneste mod mig.
16Ved mit første Forsvar mødte Ingen med mig, men Alle forlode mig; — gid det ikke tilregnes dem! —
23kun havde de hørt: Den, som tilforn forfulgte os, prædiker nu Evangeliet om den Tro, som han tilforn vilde udrydde;
24og de prisede Gud for mig.
19Og jeg formaner eder desmere til at gjøre dette, paa det jeg des snarere kan gives eder igjen.
20Thi jeg haver Ingen ligesindet med mig, der saa oprigtig vil bære Omsorg for, hvad Eder angaaer.
8Thi Gud er mit Vidne, hvorledes jeg længes efter Eder alle i Jesu Christi inderlige Kjærlighed.
4Jeg takker min Gud, idet jeg altid erindrer dig i mine Bønner,
19Thi jeg veed, at det skal vorde mig til Frelse formedelst Eders Bøn og Jesu Christi Aands Bistand,
20Ja, Broder, lad mig have Glæde af dig i Herren! vederqvæg mit Hjerte i Herren!