Apostlenes gjerninger 1:25

Original Norsk Bibel 1866

til at annamme denne Tjenestes og Apostel-Embedes Lod, som Judas veg fra, for at gaae hen til sit eget Sted.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joh 6:70-71 : 70 Jesus svarede dem: Haver jeg ikke udvalgt eder Tolv, og Een af eder er en Djævel? 71 Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.
  • Rom 1:5 : 5 ved hvem vi fik Naade og Apostelembede, til (at oprette) Troens Lydighed iblandt alle Hedninger formedelst hans Navn,
  • 1 Kor 9:2 : 2 Er jeg ikke en Apostel for Andre, saa er jeg det dog for eder; thi I ere mit Apostelembedes Besegling i Herren.
  • Gal 2:8 : 8 — thi han, som gav Petrus Kraft til Apostelembede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft (dertil) hos Hedningerne, —
  • Joh 17:12 : 12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes.
  • Apg 1:16-21 : 16 I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig-Aand havde forud talet ved Davids Mund om Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesum. 17 Thi han var regnet med os og havde annammet dette Embedes Lod. 18 Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede. 19 Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at den Ager kaldes paa deres eget Maal Hakeldama, det er Blodager. 20 Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: Hans Bolig blive øde, og Ingen være, som boer derudi, og en Anden annamme hans Embede! 21 Derfor bør det, at En af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
  • Matt 26:24 : 24 Menneskens Søn gaaer vel hen, ligesom der er skrevet om ham; men vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, at han ikke havde været født.
  • 1 Krøn 10:13-14 : 13 Saa døde Saul i sin Forgribelse, som han havde forgrebet sig med imod Herren, at han ikke havde holdt Herrens Ord, saa og, at han havde adspurgt og søgt Spaaqvinden. 14 Og han søgte ikke Herren; derfor dræbte han ham og vendte Riget til David, Isai Søn.
  • Sal 109:7 : 7 Naar han dømmes, da skal han udgaae som en Ugudelig, og hans Bøn skal blive til Synd.
  • Matt 25:41 : 41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
  • Matt 25:46 : 46 Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.
  • Matt 27:3-5 : 3 Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde: 4 Jeg haver syndet, at jeg forraadte uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? see du dertil. 5 Og han kastede Sølvpenningene i Templet, veg bort, og gik hen og hengte sig.
  • Joh 13:27 : 27 Og efterat han havde faaet Stykket, gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!
  • 2 Pet 2:3-6 : 3 Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke. 4 Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen, 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden, 6 og gjorde Sodomas og Gomorras Steder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Exempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligen,
  • Jud 1:6-7 : 6 Og Englene, som ikke bevarede deres oprindelige Værdighed, men forlode deres egen Bolig, holder han forvarede i evige Lænker under Mørket til den store Dags Dom. 7 Ligesom Sodoma og Gomorra og de omliggende Stæder, der de i lige Maade som disse vare henfaldne til Utugt og vare gangne efter unaturlig Vellyst, ere satte til et Exempel, idet de lide en evig Ilds Straf:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 26Og de kastede Lod imellem dem, og Lodden faldt paa Matthias, og han blev eenstemmigen optagen iblandt de elleve Apostler.

  • 81%

    16I Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig-Aand havde forud talet ved Davids Mund om Judas, som blev deres Veileder, der grebe Jesum.

    17Thi han var regnet med os og havde annammet dette Embedes Lod.

    18Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede.

  • 77%

    20Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: Hans Bolig blive øde, og Ingen være, som boer derudi, og en Anden annamme hans Embede!

    21Derfor bør det, at En af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,

    22lige fra Johannis Daab af, indtil den Dag, der han blev optagen fra os, skal vorde et Vidne med os om hans Opstandelse.

    23Og de fremstillede Tvende, Joseph, som kaldtes Barsabas, med Tilnavn Justus, og Matthias.

    24Og de bade og sagde: Du, Herre! som kjender Alles Hjerter, giv tilkjende, hvilken af disse To du haver udvalgt

  • 73%

    14Da gik En bort af de Tolv, som hedte Judas Ischarioth, til de Ypperstepræster,

    15og sagde: Hvad ville I give mig, saa vil jeg forraade eder ham? Men de gave ham tredive Sølvpenninge.

    16Og fra den Tid af søgte han beleilig Tid til at forraade ham.

  • 72%

    10Og Judas Ischarioth, En af de Tolv, gik bort til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem.

    11Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham.

  • 71%

    70Jesus svarede dem: Haver jeg ikke udvalgt eder Tolv, og Een af eder er en Djævel?

    71Men han talede om Judas, Simons (Søn), Ischarioth; thi han var den, som siden forraadte ham, og var En af de Tolv.

  • 37Efter denne opstod Judas, den Galilæer, i (Skatte-) Udskrivelsens Dage og bragte meget Folk til Affald med sig; han er og omkommen, og alle de, som adløde ham, bleve adspredte.

  • 4Da sagde en af hans Disciple, Judas, Simons (Søn), Ischarioth, som sidenefter forraadte ham:

  • 70%

    47Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham.

    48Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?

  • 70%

    3Men Satanas foer ind i Judas, som kaldes Ischarioth, som var En af de Tolv.

    4Og han gik hen og talede med de Ypperstepræster og Høvedsmændene, hvorledes han vilde forraade ham til dem.

    5Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

    6Og han tilsagde det; og han søgte beleilig Tid til at forraade ham til dem uden Opløb.

  • 4Simon Cananites og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.

  • 13Og der de kom ind, stege de op paa Salen, hvor de forbleve, Petrus og Jakobus, og Johannes og Andreas, Philippus og Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakobus, Alphæi Søn, og Simon Zelotes, og Judas, Jakobi Broder.

  • 69%

    18og Andreas, og Philippus, og Bartholomæus, og Matthæus, og Thomas, og Jakobus, Alphæi Søn, og Thaddæus, og Simon Cananites,

    19og Judas Ischarioth, som og forraadte ham.

  • 3Der Judas, som ham forraadte, da saae, at han var fordømt, angrede det ham, og han bar de tredive Sølvpenninge til de Ypperstepræster og Ældste igjen og sagde:

  • 2indtil den Dag, han blev optagen, efter at han havde givet Apostlerne, hvilke han havde udvalgt, Befaling ved den Hellig-Aand;

  • 2Og der Nadveren holdtes, — da Djævelen allerede havde indskudt i Judas Ischarioths, Simons (Søns), Hjerte, at han skulde forraade ham —

  • 16Judas, Jakobi (Broder), og Judas Ischarioth, den, som og blev en Forræder.

  • 68%

    47Og der han endnu talede, see, da kom Judas, En af de Tolv, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Folkets Ældste.

    48Men den, som ham forraadte, havde givet dem et Tegn og sagt: Den, som jeg monne kysse, ham er det; griber ham.

  • 68%

    26Jesus svarede: Det er den, hvilken jeg giver det Stykke, som jeg dypper. Og han dyppede Stykket og gav Judas Ischarioth, Simons (Søn), det.

    27Og efterat han havde faaet Stykket, gik Satan ind i ham. Da sagde Jesus til ham: Hvad du gjør, det gjør snart!

  • 25Men Judas, som forraadte ham, svarede og sagde: Rabbi! mon jeg er den? Han sagde til ham: Du haver sagt det.

  • 67%

    42Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig.

    43Og strax, som han endnu talede, kom Judas, Een af de Tolv, frem, og en stor Skare med ham, med Sværd og Stænger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og Ældste.

    44Men den, som forraadte ham, havde givet dem et fælles Tegn og sagt: Den, som jeg kysser, den er det, griber ham og fører ham sikkert bort.

  • 2Men og Judas, som ham forraadte, vidste Stedet; thi Jesus forsamledes ofte der med sine Disciple.

  • 22Da besluttede Apostlerne og de Ældste med al Menigheden at udvælge Mænd iblandt sig og sende dem til Antiochia med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, med Tilnavn Barsabas, og Silas, hvilke Mænd vare anseede iblandt Brødrene.

  • 13Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem og udvalgte Tolv af dem, hvilke han og kaldte Apostler:

  • 14Og han beskikkede Tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde udsende dem at prædike,

  • 66%

    22Og Menneskens Søn gaaer vel hen, som det er beskikket; dog vee det samme Menneske, ved hvilket han bliver forraadt!

    23Og de begyndte at bespørge sig indbyrdes om, hvo af dem det dog maatte være, som dette skulde gjøre.

  • 29Thi Nogle meente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: Kjøb hvad vi have behov til Høitiden, eller, at han skulde give Noget til Fattige.

  • 2Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.

  • 21Menneskens Søn gaaer vel bort, ligesom der er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! det var samme Menneske godt, om han ikke var født.

  • 2Men disse ere de tolv Apostlers Navne: Den første, Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Jakobus, Zebedæi (Søn), og Johannes, hans Broder;