Apostlenes gjerninger 16:14

Original Norsk Bibel 1866

Og en Qvinde, ved Navn Lydia, en Purpurkræmmerske fra Staden Thyatira, som dyrkede Gud, hørte til; hendes Hjerte oplod Herren, saa at hun gav Agt paa det, som blev talet af Paulus.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 24:45 : 45 Da oplod han deres Forstand, saa at de forstode Skrifterne.
  • Apg 18:7 : 7 Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.
  • Åp 1:11 : 11 Jeg er Alpha og Omega, den Første og den Sidste; og hvad du seer, skriv det i en Bog og send det til de syv Menigheder i Asien, til Ephesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Philadelphia og til Laodicea.
  • Åp 2:18-24 : 18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der haver Øine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber: 19 Jeg veed dine Gjerninger, og din Kjærlighed og Tjeneste og Tro og Taalmodighed, og dine Gjerninger, ja de sidste flere end de første. 20 Men jeg haver nogle faa Ting imod dig, at du tilsteder den Qvinde Jesabel, som siger sig selv at være en Prophetinde, at lære og forføre mine Tjenere til at bedrive Hor og at æde Afgudsoffere. 21 Og jeg haver givet hende Tid, at hun skulde omvende sig fra sit Horeri, og hun haver ikke omvendt sig. 22 See, jeg kaster hende paa (Syge-)Leiet, og dem, som bedrive Hor med hende, i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gjerninger. 23 Og ved Død vil jeg bortrykte hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som randsager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, Enhver efter eders Gjerninger. 24 Men jeg siger eder og de Øvrige, som ere i Thyatira, saamange som ikke have denne Lære, og som ikke kjende Satans Dybheder — som de kalde det —: Jeg vil ikke kaste en anden Byrde paa eder;
  • Åp 3:7 : 7 Og skriv til Menighedens Engel i Philadelphia: Dette siger den Hellige, den Sanddrue, han, som haver Davids Nøgle, han, som lukker op, og Ingen lukker til, og lukker til, og Ingen lukker op:
  • Åp 3:20 : 20 See, jeg staaer for Døren, og banker; dersom Nogen hører min Røst og oplader Døren, til ham vil jeg gaae ind og holde Nadvere med ham, og han med mig.
  • Joh 6:44-45 : 44 Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som mig udsendte, faaer draget ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. 45 Der er skrevet i Propheterne: Og de skulle alle blive underviste af Gud. Hver derfor, som hører af Faderen og lærer, kommer til mig.
  • Joh 12:20 : 20 Men der vare nogle Grækere af dem, som vare komne op for at tilbede paa Høitiden.
  • Apg 8:27 : 27 Og han stod op og gik hen; og see, der var en Æthioper, en Kammersvend, en mægtig Mand hos Candace, Æthiopernes Dronning, som var sat over al hendes Skat; han var kommen til Jerusalem for at tilbede;
  • Apg 10:2 : 2 han var from og frygtede Gud med sit ganske Huus, og gav Folket mange Almisser og bad altid til Gud.
  • Apg 11:21 : 21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
  • Rom 9:16 : 16 Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed.
  • 1 Kor 3:6-7 : 6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Væxt. 7 Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt.
  • 2 Kor 3:14-16 : 14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum. 15 Ja indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses. 16 Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dækket borttaget.
  • 2 Kor 4:4-6 : 4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem. 5 Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld. 6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
  • Ef 1:17-18 : 17 at vor Herres Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelses Aand udi hans Kundskab, 18 Eders Forstands oplyste Øine, at I kunne kjende, hvilket det Haab er, som han kaldte Eder til, og hvilken hans Arvs herlige Rigdom er iblandt de Hellige,
  • Fil 2:13 : 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
  • Jak 1:16-17 : 16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre! 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.
  • Sal 110:3 : 3 Dit Folk (skal fremføre) frivillige (Offere) paa din Krafts Dag; i (saare) hellig Prydelse skal af Morgenrøden, som af Moders Liv, (fremkomme) dig din Afkoms Dug.
  • Høys 5:4 : 4 Min Kjæreste stak sin Haand igjennem Hullet, og mine Indvolde bevægedes for hans Skyld.
  • Jes 50:5 : 5 Den Herre Herre haver aabnet mig Øret, og jeg, jeg var ikke gjenstridig, jeg vendte mig ikke tilbage.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    15Men der hun og hendes Huus var døbt, bad hun os og sagde: Dersom I agte mig at være tro for Herren, da kommer ind i mit Huus og bliver der. Og hun nødte os.

    16Men det skede, der vi gik til det Sted, hvor der holdtes Bøn, at en Pige mødte os, som havde en Spaadoms-Aand, og som forskaffede sine Herrer megen Vinding ved at spaae.

    17Denne fulgte efter Paulus og os, raabte og sagde: Disse Mennesker ere den høieste Guds Tjenere, som forkynde eder Saliggjørelsens Vei.

    18Dette gjorde hun mange Dage. Men Paulus harmedes derover, og han vendte sig og sagde til Aanden: Jeg byder dig i Jesu Christi Navn at fare ud af hende; og den foer ud i den samme Stund.

    19Men der hendes Herrer saae, at deres Haab om Vinding var borte, toge de Paulus og Silas og droge dem paa Torvet for de Øverste.

  • 83%

    8De droge da forbi Mysien og kom Ned til Troas.

    9Og et Syn blev seet af Paulus om Natten: Der stod en Mand fra Macedonien, som bad ham og sagde: Kom over til Macedonien og hjælp os.

    10Men der han havde seet det Syn, søgte vi strax at drage over til Macedonien, efterdi vi kunde vide forvist deraf, at Herren kaldte os derhen, at prædike Evangelium for dem.

    11Vi fore da ud fra Troas og seilede lige til Samothrace, og den anden Dag til Neapolis,

    12og derfra til Philippi, hvilken er den fornemste Stad i den Deel af Macedonien og beboet af Romere; men vi opholdt os nogle Dage i denne Stad.

    13Og paa Sabbatsdagen gik vi ud udenfor Staden, ved en Flod, hvor der pleiede at holdes Bøn; og vi satte os og talede til de Qvinder, som kom sammen.

  • 73%

    39Og de kom og gave dem gode Ord, og førte dem ud og bade dem at drage ud af Staden.

    40Men de gik ud af Fængslet og gik ind til Lydia; og der de havde seet Brødrene, trøstede de dem og droge ud.

  • 4Og Nogle iblandt dem bleve overbeviste og holdt sig til Paulus og Silas, og en stor Mængde af gudfrygtige Græker og ikke Faa af de fornemste Qvinder.

  • 7som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.

  • 68%

    7Og de prædikede der Evangelium.

    8Og der var en Mand i Lystra, som maatte sidde, fordi han havde ingen Magt i Fødderne, men var lam fra Moders Liv af og havde endnu aldrig gaaet.

    9Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst:

    10Staa ret op paa dine Fødder! Og han sprang op og gik omkring.

  • 27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.

  • 34Men nogle Mænd hængte fast ved ham og troede; iblandt hvilke var og Dionysius, den Areopagit, og en Qvinde, ved Navn Damaris, og Andre med dem.

  • 44Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.

  • 32Og de talede Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Huus.

  • 66%

    29Men han begjærede et Lys, og sprang ind og kastede sig skjælvende ned for Paulus og Silas.

    30Og han førte dem ud og sagde: Herrer! hvad bør mig at gjøre, at jeg kan Vorde salig?

  • 66%

    7Og han gik bort derfra og kom i Huset til En, ved Navn Justus, som dyrkede Gud, (og) hvis Huus laae nærmest op til Synagogen.

    8Men Crispus, Forstanderen for Synagogen, troede paa Herren med sit ganske Huus; og mange af Corinthierne, som hørte til, troede og bleve døbte.

  • 66%

    1Men han kom til Derbe og Lystra; og see, der var en Discipel, ved Navn Timotheus, en troende Jødindes Søn, men hans Fader var en Græker;

    2han havde et godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Iconium.

  • 12Men der jeg kom til Troas, for (at prædike) Christi Evangelium, og en Dør var mig opladt i Herren, da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder;

  • 36Men der var en Discipelinde i Joppe, ved Navn Tabitha, — hvilket udlagt betyder Dorkas — hun var rig paa gode Gjerninger og Almisser, som hun gav.

  • 12Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.

  • 25Disse samlede han sammen tillige med de Andre, som derved havde Arbeide, og sagde: I Mænd! I vide, at vi have vor Velstand af denne Fortjeneste.

  • 66%

    25Men ved Midnat bade Paulus og Silas og sang Gud Lovsange; men Fangerne lyttede paa dem.

    26Men der skede pludseligen et stort Jordskjælv, saa at Fængslets Grundvolde bevægedes; og strax bleve alle Dørene opladte, og Alles Baand løstes.

  • 12Saa troede da Mange af dem, og af hæderlige græske Qvinder og Mænd ikke Faa.

  • 42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.

  • 1Men det skede i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.

  • 34Og han førte dem op i sit Huus og satte et Bord for dem og var glad med alt sit Huus, idet han troede paa Gud.

  • 14han skal tale Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses.

  • 19Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

  • 1Men der de vare reiste igjennem Amphipolis og Apollonia, kom de til Thessalonica, hvor Jøderne havde en Synagoge.

  • 12Men der de troede Philippus, som forkyndte Evangelium om det, som hører til Guds Rige og Jesu Christi Navn, bleve de døbte, baade Mænd og Qvinder.

  • 3og beder tillige ogsaa for os, at Gud vilde oplade os Ordets Dør til at forkynde Christi Hemmelighed, for hvis Skyld jeg og er bunden,

  • 23Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;

  • 26Denne begyndte og at tale frimodigen i Synagogen. Men der Aqvilas og Priscilla hørte ham, toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vei nøiere.

  • 15raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

  • 10Men dette skede i to Aar, saa at Alle, som boede i Asia, baade Jøder og Græker, hørte den Herres Jesu Ord.

  • 5Og vi seilede over Havet ved Cilicien og Pamphylien og kom til Myra i Lycien.

  • 9Thi mig er en stor og kraftig Adgang opladen, og der ere mange Modstandere.