Apostlenes gjerninger 4:35
og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.
og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
42Men de vare varagtige i Apostlernes Underviisning og Samfundet og Brøds-Brydelsen og Bønnerne.
43Men der kom en Frygt over alle Sjæle; og der skede mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne.
44Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.
45Og de solgte deres Eiendom og Gods, og delede det ud iblandt alle, eftersom Nogen havde behov.
46Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,
31Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand og talede Guds Ord med Frimodighed.
32Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
33Og Apostlerne gave Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.
34Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,
29Men Disciplene besluttede at sende Noget, Enhver efter hvad han formaaede, til Hjælp for Brødrene, som boede i Judæa;
30hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
13Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
14men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,
15ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
36Men Joses, som af Apostlerne kaldtes med Tilnavn Barnabas,— det er udlagt: Trøstens Søn — en Levit, født paa Cypern, solgte en Ager, som han havde, og bragte Pengene og lagde dem for Apostlernes Fødder.
34men I vide selv, at disse Hænder have tjent for mine Nødtørftigheder og for dem, som ere med mig.
35Jeg viste eder i alle Ting, at det bør os saaledes at arbeide og komme de Skrøbelige til Hjælp, og at komme den Herres Jesu Ord ihu, at han selv haver sagt: Saligt er det heller at give end at tage.
6hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse bade og lagde deres Hænder paa dem.
12Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
1Men angaaende den Hjælp, (som samles) til de Hellige, da, ligesom jeg forordnede Menighederne i Galatia, saaledes gjøre og I.
2Paa den første (Dag) i Ugen lægge Enhver af eder hos sig selv tilside og samle som Liggendefæ, hvad han faaer Lykke til, at Hjælpen ikke skal blive samlet (først) da, naar jeg kommer.
15saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.
2og forbeholdt sig selv med sin Hustrues Vidende Noget af Værdien, og bragte een Deel frem og lagde den for Apostlernes Fødder.
5Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.
18Og de maalte det i en Omer, da havde den ikke tilovers, som havde sanket meget, og den fattedes ikke, som havde sanket mindre; de havde sanket, hver saa meget, som han kunde æde.
35Og han sagde til dem: Der jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Skoe, fattedes eder (da) Noget? Men de sagde: (Os fattedes) Intet.
15Men dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring,
18at de gjøre Godt, blive rige i gode Gjerninger, gjerne give, meddele,
22Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.
4Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
5Tag det af dem, at det kan være til at tjene ved Tjenesten i Forsamlingens Paulun, og du skal give det til Leviterne, hver efter hans Tjenestes Beskaffenhed.
4Thi alle disse have lagt af det, som de have i Overflod, til Gaver for Gud; men denne haver af sin Fattigdom lagt Alt, hvad hun havde til Livsophold.
17Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.
10Eftersom Enhver haver faaet en Naadegave, saa tjener hverandre dermed, som gode Huusholdere over Guds mangeslags Naade.
13antager eder de Helliges Nødtørftighed; laaner gjerne Huus.
1Men i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte de græskfødte Jøder at knurre imod Ebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.
2Men de Tolv kaldte Disciplenes hele Mængde sammen og sagde: Det sømmer sig ikke, at vi forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.
5Men han gav Agt paa dem, da han forventede at faae Noget af dem.
15Og de gjorde saa; og de lode dem alle sætte sig som tilbords.
4idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.
3Der han saae Petrus og Johannes, der de vilde gaae ind i Templet, bad han, at han maatte faae en Almisse.
4De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære.
11Men Jesus tog Brødene, og takkede (Gud), og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaae Fiske, saameget de vilde.
17hver efter sin Haands Gave, efter Herrens din Guds Velsignelse, som han haver givet dig.
36Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
30Men giv hver den, som beder dig, og af den, som tager Dit fra dig, kræv det ikke igjen.
16Men Jesus sagde til dem: De have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde.
40Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.
7Og de stillede dem frem og spurgte: Af hvad Magt, eller i hvilket Navn gjorde I dette?