Daniel 1:12

Original Norsk Bibel 1866

Forsøg dog med dine Tjenere i ti Dage, og lad dem give os Madurter, at vi maae æde, og Vand, at vi maae drikke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dan 1:16 : 16 Da borttog Melzar deres (beskikkede) Mad og den Viin, de skulde drikke, og gav dem Madurter.
  • Rom 14:2 : 2 En troer, at man maa æde Allehaande, men den Skrøbelige æder (kun) Urter.
  • 1 Mos 1:29-30 : 29 Og Gud sagde: See, jeg haver givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og allehaande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde 30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.
  • 5 Mos 8:3 : 3 Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    13Og lad vor Skikkelse sees for dit Ansigt, og de Drenges Skikkelse, som æde af Kongens Mad, og saa som du seer, (saa) gjør med dine Tjenere.

    14Og han adlød dem i denne Sag, og forsøgte dem i ti Dage.

    15Og efterat ti Dage vare tilende, saaes deres Skikkelse deiligere og federe paa Kjødet end alle Drengenes, som aade Kongens Mad.

    16Da borttog Melzar deres (beskikkede) Mad og den Viin, de skulde drikke, og gav dem Madurter.

    17Og disse Drenge, disse fire, dem gav Gud Kundskab og Forstand i al Skrift og Viisdom; men han lod Daniel forstaae sig paa alle Syner og Drømme.

    18Og der Dagene vare tilende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte den øverste Kammertjener dem frem for Nebucadnezars Ansigt.

    19Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.

    20Og i alle Sager om Forstands Viisdom, som Kongen spurgte af dem, fandt han dem ti Gange at overgaae alle de Spaamænd og Stjernetydere, som vare i hans ganske Rige.

  • 80%

    3Og Kongen sagde til Aspenas, sin øverste Kammertjener, at han skulde lade komme af Israels Sønner og af den kongelige Sæd og af de Fornemste

    4unge Drenge, som slet ingen Lyde var paa, men deilige af Udseende og forstandige i al Viisdom, og som kjendte Forstand og forstode sig paa Vidskab, og i hvilke var Kraft til at staae i Kongens Palads, og at man skulde lære dem den chaldæiske Skrift og Tungemaal.

    5Og Kongen beskikkede dem hver Dags Ting paa sin Dag af Kongens Mad og af den Viin, som han drak, og til at opføde dem i tre Aar; og naar de vare tilende, da skulde de staae for Kongens Ansigt.

    6Og der var iblandt dem af Judæ Børn: Daniel, Hanania, Misael og Asaria.

    7Og den øverste Kammertjener gav dem Navne, nemlig, Daniel gav han (det Navn) Beltsazar, og Hanania (kaldte han) Sadrach, og Misael Mesach, og Asaria Abed-Nego.

    8Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han vilde ikke besmitte sig med Kongens Mad og med den Viin, som han drak; derfor begjærede han af den øverste Kammertjener, at han maatte ikke besmitte sig.

    9Og Gud gav Daniel Miskundhed og Barmhjertighed for den øverste Kammertjeners Ansigt.

    10Og den øverste Kammertjener sagde til Daniel: Jeg frygter for min Herre, Kongen, som haver beskikket eders Mad og eders Drikke; thi hvorfor skulde han see, at eders Ansigter (saae) slettere (ud) end Drengenes, som ere af lige (Vilkaar) med eder, og I skulde sætte mit Hoved i Fare hos Kongen?

    11Da sagde Daniel til Melzar, hvilken den øverste Kammertjener havde beskikket over Daniel, Hanania, Misael og Asaria:

  • 71%

    9Saa tag du til dig Hvede og Byg og Bønner og Lindser og Hirsegryn og Spelt, og du skal lægge dem i eet Kar og gjøre dig Brød af dem; (efter) de Dages Tal, som du skal ligge paa din Side, tre hundrede og halvfemsindstyve Dage skal du æde det.

    10Og din Mad, som du skal æde, skal være efter Vægt, tyve Sekel til (hver) Dag; fra Tid til Tid skal du æde det.

    11Du skal og drikke Vand efter Maal, (nemlig) den sjette (Part) af en Hin; det skal du drikke fra Tid til Tid.

  • 71%

    2I de samme Dage sørgede jeg, Daniel, i tre ganske Uger.

    3Jeg aad ingen nydelig Mad, og der kom ikke Kjød eller Viin i min Mund, og jeg salvede mig aldeles ikke, indtil tre ganske Uger bleve fuldendte.

  • 70%

    16Og Daniel gik ind og begjærede af Kongen, at han vilde give ham Tid til at kundgjøre Kongen Udtydningen.

    17Da gik Daniel til sit Huus og kundgjorde Hanania, Misael og Asaria, sine Medbrødre, den Sag,

    18for at de skulde begjære Barmhjertighed af Gud i Himmelen over dette Hemmelige, saa man ikke skulde omkomme Daniel og hans Medbrødre med de øvrige Vise i Babel.

  • 69%

    11Og der Daniel fik at vide, at det var skriftlig forfattet, gik han op i sit Huus, — men han havde aabne Vinduer paa sin Sal imod Jerusalem — og han knælede tre Gange hver Dag paa sine Knæ og bad og bekjendte for Gud, aldeles som han gjorde tilforn.

    12Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.

    13Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.

  • 11Ak. Herre! Kjære, lad dit Øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, de, som have Lyst til at frygte dit Navn, og Kjære, lad det lykkes for din Tjener idag, og giv ham Barmhjertigheder for denne Mands Ansigt; men jeg var (da) Kongens Mundskjenk.

  • 7Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!

  • 36See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.

  • 18Og det, som blev lavet til een Dag, var: een Oxe, sex udvalgte Faar, og Fugle, som bleve lavede til mig, og mellem (hver) ti Dage af alle (Slags) Viin overflødig nok; dog søgte jeg ikke derhos Fyrstens Brød, thi Tjenesten var svar paa dette Folk.

  • 5Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham.

  • 14Ogsaa fra den Dag, da (Kongen) befoel mig at være deres Fyrste i Judæ Land, (nemlig) fra det tyvende Aar og indtil Kong Artaxerxes to og tredivte Aar, (det er) tolv Aar, aad jeg, (ja) jeg og mine Brødre, ikke Fyrstens Brød.

  • 3Og jeg vendte mit Ansigt til den Herre Gud, at søge (ham) ved Bøn og (ydmyge) Begjæringer, med Faste og Sæk og Aske.

  • 66%

    9Og hvad de have fornødent, baade Kalve og Vædere og Lam til Brændoffer for Himlens Gud, Hvede, Salt, Viin og Olie efter Præsternes Ord, som ere i Jerusalem, det skal man Dag fra Dag give dem, at der ikke (begaaes) en Forseelse (herudi);

    10paa det de kunne offre sød Lugt for Gud i Himmelen og bede for Kongens og hans Børns Liv.

  • 17Da svarede Daniel og sagde til Kongen: Behold du din Skjenk, og giv en Anden din Gave, jeg skal alligevel læse Skriften for Kongen og kundgjøre ham Udtydningen.

  • 1Og Darius, den Meder, antog Riget, (der han var) allerede to og tredsindstyve Aar gammel.

  • 4der han lod see sit Riges herlige Rigdom (og) sin Majestæts prægtige Ære mange Dage, (nemlig) hundrede og fiirsindstyve Dage.

  • 12(Nu) ere der jødiske Mænd, som du haver beskikket over Bestillingerne i det Landskab Babel: Sadrach, Mesach og Abed-Nego; disse Mænd agtede ikke, o Konge! din Befaling, de ærede ikke din Gud, og tilbade ikke det Guldbillede, som du haver ladet opreise.

  • 21Og jeg lod der udraabe en Faste ved den Flod Ahava at ydmyge os for vor Guds Ansigt, for at søge en ret Vei af ham for os og vore smaae Børn og alt Vort Gods.

  • 66%

    12fordi der var en Ypperlig Aand og Forstand og Klogskab til at udtyde Drømme og kundgjøre mørke Taler og løse vanskelige Ting funden i ham, i Daniel, hvilken Kongen kaldte Beltsazar; lad nu Daniel kaldes, saa skal han kundgjøre Udtydningen.

    13Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda?

  • 14Nu, efterdi vi aldeles have vor Løn af (Kongens) Palads, og det ikke sømmer sig, at vi see paa Kongens Foragtelse, derfor have vi sendt hen og lade Kongen det vide;

  • 26Kongen svarede og sagde til Daniel, hvis Navn var Beltsazar: Mon du kan kundgjøre mig den Drøm, som jeg saae, og Udtydningen derpaa?

  • 34Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.

  • 16Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.

  • 33Da sagde Manden, Landets Herre, til os: Derpaa vil jeg kjende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager (hvad I behøve) mod Hunger for eders Huse, og farer hen.

  • 10Og de sagde til ham: Nei, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at kjøbe Spise.