Og jeg hørte Manden, (som var) iført i de linnede (Klæder), som stod oven ved Flodens Vand, og han opløftede sin høire Haand og sin venstre Haand mod Himlene og svoer ved den, som lever evindeligen, at efter den bestemte Tid, (ja) bestemte Tider, og en halv, og naar han haver fuldendt at adsprede det hellige Folks Magt, skulle alle disse Ting fuldendes.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og du, Daniel, tilluk Ordene og besegl Bogen indtil Endens Tid; da skulle Mange løbe (og randsage den), og Kundskab skal blive mangfoldig.
5Og jeg, Daniel, jeg saae, og see, der stode to Andre, den Ene ved denne (Side) paa Bredden af Floden, og den Anden ved den (anden Side) paa Bredden af Floden.
6Og (den Ene) sagde til den Mand, (som var) iført i de linnede (Klæder), som (stod) oven ved Flodens Vand: Hvorlænge (skal det vare), til disse underlige Ting (skulle faae) Ende?
25Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.
26Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden.
27Men Riget og Magten og Rigernes Storhed, som er under al Himmelen, er given til det Folk, (som er) de Hellige af de høie (Himle); hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle ære og lyde ham.
28Hertil er Enden paa denne Tale. Anlangende mig, Daniel, mine Tanker forfærdede mig meget, og (al) min Farve blev forandret paa mig, og jeg beholdt den Tale i mit Hjerte.
8Og jeg hørte det, men forstod det ikke; og jeg sagde: Min Herre! hvad (skal) det Sidste af disse (Ting være)?
9Og han sagde: Gak, Daniel? thi Ordene ere tillukkede og beseglede indtil Endens Tid.
10Mange skulle rense sig og klare sig og luttres, og de Ugudelige skulle handle ugudeligen, og Ingen af de Ugudelige skal forstaae det; men de, som undervise (Andre), skulle forstaae det.
11Og fra den Tid, det daglige (Offer) bliver borttaget, og til man sætter den Vederstyggelighed, som ødelægger, (skal være) tusinde, to hundrede og halvfemsindstyve Dage.
12Salig er den, som bier (derefter), og naaer til tusinde, tre hundrede, fem og tredive Dage.
13Men du, (Daniel!) gak til Enden; og du skal hvile og staae i din Lod ved Dagenes Ende.
5Og Engelen, som jeg saae staae paa Havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen,
6og svoer ved den, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen og hvad derudi er, og Jorden og hvad derudi er, og Havet og hvad derudi er, at der ikke mere skal gives Tid;
7men i de Dage, da den syvende Engels Røst høres, naar han skal basune, skal Guds Hemmelighed, fuldkommes, saa som han haver bebudet sine Tjenere, Propheterne.
24Der ere halvfjerdsindstyve Uger bestemte over dit Folk og over din hellige Stad, til at forhindre Overtrædelsen, og til at besegle Synder, og til at forsone Misgjerning, og til at lade komme en evig Retfærdighed, og til at besegle Synet og Propheten, og til at salve det Allerhelligste.
25Saa viid og forstaa, fra (den Tid), det Ord udgaaer, at lade (dem) komme tilbage og at bygge Jerusalem igjen, indtil Christum, den Fyrste, ere syv Uger og to og tredsindstyve Uger, (i hvilke) skal bygges igjen Gaden og Graven, og det i de trange Tider.
26Men efter de to og tredsindstyve Uger skal Christus udryddes, og (der skal) Ingen (være) for ham; og en Fyrstes Folk, som kommer, skal fordærve Staden og Helligdommen, og Enden derpaa (skal komme som) med et Vandskyl, og indtil Krigens Ende ere Ødelæggelser bestemte.
27Og han skal bekræfte Pagten med Mange i den ene Uge, og midt i Ugen skal han lade Slagtoffer og Madoffer ophøre, og (der skal være) hos Vederstyggeligheders Vinger den, som ødelægger, og indtil (fuldkommen) Ende, nemlig den, som er bestemt, skal (Straffen) udøses over den, som ødelægges.
11Da saae jeg til for de store Talers Røst, som Hornet talede, jeg saae til, indtil det Dyr blev ihjelslaget, og dets Legeme omkom og blev hengivet til at brænde i Ilden.
12Og (anlangende) de øvrige Dyr, (da) borttog man deres Magt; thi dem var givet, hvorlænge de skulde leve, indtil bestemt og beleilig Tid.
13Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham.
14Og han gav ham Magt og Ære og Rige, at alle Folk, Almue og Tungemaal skulde ære ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaaer, og hans Rige, som ikke skal fordærves.
13Derefter hørte jeg en Hellig, som talede, og en Hellig sagde til den Samme, der talede: Hvorlænge skal dette Syn vare om det daglige (Offer) og den Overtrædelse, som ødelægger, at baade Helligdommen og Hæren skulle hengives at nedtrædes?
14Og han sagde til mig: Indtil to tusinde og tre hundrede Aftener (og) Morgener, saa skal Helligdommen retfærdiggjøres.
15Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.
1Og paa den samme Tid skal Michael, den store Fyrste, staae, den, som staaer for dit Folks Børn, og der skal være en Trængsels Tid, som aldrig haver været, fra Folk blev, indtil den Tid, og paa den samme Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som findes skreven i Bogen.
2Og Mange af dem, som sove i Jordens Støv, skulle opvaagne, Somme til et evigt Liv, og Somme til Skam (og) til evig Væmmelse.
19Og han sagde: See, jeg vil kundgjøre dig, hvad der skal skee i den sidste Vrede; thi Enden (kommer) til den bestemte Tid.
23Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.
24Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk.
25Og efter hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storligen ophøie sig i sit Hjerte og fordærve Mange i (deres) Rolighed, og han skal staae imod Fyrsternes Fyrste, men sønderbrydes foruden Haand.
26Og det Syn om Aften og Morgen, som er sagt, er Sandhed; men tilluk du Synet, thi (det skal skee) efter mange Dage.
31Og der skulle staae Arme af ham og vanhellige Helligdommen (og) Befæstningen, og de skulle borttage det daglige (Offer) og sætte en Vederstyggelighed som Ødelægger.
23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,
17Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.
21Jeg havde seet, at det samme var (saadant) et Horn, som førte Strid imod de Hellige og fik Overhaand over dem,
22indtil den Gamle af Dage kom, og Dommen blev given de Hellige af de høie (Himle), og Tiden kom, at de Hellige besadde Riget.
23Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den.
2Men Forgaarden udenfor Templet, gaa den forbi, og du skal ikke maale den, thi den er given Hedningerne; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrre tyve Maaneder.
3Og jeg vil give mine tvende Vidner, at de skulle prophetere tusinde to hundrede og tredsindstyve Dage, iførte Sække.
5Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder.
16Jeg gik frem til En af dem, som stode (der), og spurgte ham (om noget) Vist om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa de Ting.
14Men jeg er kommen for at lade dig forstaae, hvad der skal vederfares dit Folk i de sidste Dage; thi (her er) endnu et Syn (forhaanden) for de Dage.
35Og (Nogle) af dem, som undervise (Andre), skulle falde til at luttre og at rense og at klare dem indtil Endens Tid; thi den skal (komme) endnu til den bestemte Tid.
36Og Kongen skal gjøre efter sin Villie, og ophøie sig og gjøre sig stor over enhver Gud, og tale underlige Ting imod Guders Gud, og han skal have Lykke, indtil Vreden er endt, naar det, som er (fast) bestemt, er gjort.
27Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
7Og der blev givet det at føre Krig mod de Hellige og at overvinde dem; og der blev givet det Magt over hver Stamme og hvert Tungemaal og hvert Folk.
14Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne til Qvinden, at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun faaer sin Føde en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangens Ansigt.