Johannes' åpenbaring 10:5

Original Norsk Bibel 1866

Og Engelen, som jeg saae staae paa Havet og paa Jorden, opløftede sin Haand til Himmelen,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dan 12:7 : 7 Og jeg hørte Manden, (som var) iført i de linnede (Klæder), som stod oven ved Flodens Vand, og han opløftede sin høire Haand og sin venstre Haand mod Himlene og svoer ved den, som lever evindeligen, at efter den bestemte Tid, (ja) bestemte Tider, og en halv, og naar han haver fuldendt at adsprede det hellige Folks Magt, skulle alle disse Ting fuldendes.
  • 5 Mos 32:40 : 40 Thi jeg vil opløfte min Haand til Himmelen, og jeg vil sige: Jeg, jeg lever evindeligen.
  • Åp 16:17 : 17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: Det er skeet!
  • Esek 20:5 : 5 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Paa den Dag, jeg udvalgte Israel, da opløftede jeg min Haand til Jakobs Huses Sæd, og jeg blev kjendt for den i Ægypti Land, og jeg opløftede min Haand til dem og sagde: Jeg er Herren eders Gud.
  • Apg 14:15 : 15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
  • Apg 17:23 : 23 thi der jeg gik omkring og betragtede eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: For en ukjendt Gud. Den, som I nu, uden at kjende ham, dyrke, ham forkynder jeg eder.
  • Rom 1:20 : 20 thi hans usynlige Væsen, (det er) hans evige Kraft og Guddommelighed, beskues fra Verdens Skabelse af, da de forstaaes af Gjerningerne, saa at de have ingen Undskyldning.
  • Hebr 6:13 : 13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:
  • Åp 1:18 : 18 Frygt ikke! Jeg er den Første og den Sidste og den Levende; og jeg var død, og see, jeg er levende i al Evighed! Amen. Og jeg haver Helvedes og Dødens Nøgler.
  • Åp 4:9 : 9 Og naar Dyrene give Ære og Priis og Tak til ham, som sidder paa Thronen, ham, som lever i al Evighed,
  • Åp 4:11 : 11 Værdig er du, Herre! at annamme Æren og Prisen og Magten; thi du haver skabt alle Ting, og ved din Villie ere de, og bleve de skabte.
  • 1 Mos 1:1-2 : 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. 2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.
  • 1 Mos 14:22 : 22 Men Abram sagde til Kongen af Sodoma: Jeg haver opløftet min Haand til Herren, den høieste Gud, som eier Himmel og Jord,
  • 1 Mos 22:15-16 : 15 Og Herrens Engel raabte til Abraham anden Gang af Himmelen. 16 Og han sagde: Jeg haver svoret ved mig, siger Herren, at fordi du gjorde dette Stykke og ikke sparede din Søn, din eneste,
  • 2 Mos 6:8 : 8 Og jeg vil indføre eder i Landet, om hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give Abraham, Isak og Jakob det; og jeg vil give eder det til Eiendom, jeg er Herren.
  • Sal 95:3-6 : 3 Thi Herren er en stor Gud, ja en stor Konge over alle Guder. 4 I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til. 5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre. 6 Kommer, lader os tilbede og nedbøie os, lader os bøie Knæ for Herrens Ansigt, som os gjorde.
  • Sal 146:5 : 5 Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren, hans Gud,
  • Sal 148:1-7 : 1 Halleluja! Lover Herren fra Himlene, lover ham i de høie (Stæder)! 2 Lover ham, alle hans Engle, lover ham, alle hans Hærskarer! 3 Lover ham, Sol og Maane, lover ham, alle lyse Stjerner! 4 Lover ham, Himlenes Himle, og de Vande, som ere over Himlene! 5 De skulle love Herrens Navn, thi der han, han bød det, da bleve de skabte. 6 Og han haver befæstet dem altid, evindeligen; han gav (dem) en Skik, og den skal ikke forandres. 7 Lover Herren fra Jorden, I Drager og alle Afgrunde!
  • Jer 10:10-13 : 10 Men den Herre Gud er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden skal bæve for hans Vrede; og Hedningerne kunne ikke taale hans Fortørnelse. 11 Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle. 12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand. 13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
  • 2 Mos 20:11 : 11 Thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.
  • Åp 10:2 : 2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.
  • Åp 14:7 : 7 som sagde med høi Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder den, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder!
  • Esek 20:15 : 15 Og jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand til dem i Ørken, at jeg vilde ikke føre dem til det Land, som jeg havde givet (dem), som flyder med Melk og Honning, — det er det deiligste af alle Landene —
  • Esek 20:23 : 23 Jeg, jeg opløftede ogsaa min Haand over dem i Ørken til at adsprede dem iblandt Hedningerne og at bortkaste dem i Landene,
  • Esek 20:28 : 28 Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand at give dem det, naar de (da) saae nogen ophøiet Høi eller noget tykt Træ, da offrede de der deres Offere, og gave der deres Offere til at opirre (mig), og gjorde der deres søde Lugt, og udøste der deres Drikoffere.
  • Esek 20:42 : 42 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand at give eders Fædre det.
  • Esek 36:7 : 7 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Jeg, jeg haver opløftet min Haand (og svoret), at Hedningerne, som ere trindt omkring eder, de skulle selv bære deres Forsmædelse.
  • Esek 47:14 : 14 Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.
  • Neh 9:6 : 6 Du er den Herre, du alene, du haver gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden og alt det, som der er paa, Havet og alt det, som deri er, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    1 Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.

    2 Og han havde i sin Haand en liden Bog, som var opladt, og han satte sin høire Fod paa Havet, men den venstre paa Jorden.

    3 Og han raabte med høi Røst, som en Løve brøler; og der han havde raabt, talede de syv Tordener deres Røster.

    4 Og der de syv Tordener havde talet deres Røster, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde til mig: Forsegl, hvad de syv Tordener talede, men nedskriv det ikke.

  • 6 og svoer ved den, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen og hvad derudi er, og Jorden og hvad derudi er, og Havet og hvad derudi er, at der ikke mere skal gives Tid;

  • Åp 7:1-3
    3 vers
    78%

    1 Og derefter saae jeg fire Engle staae paa Jordens fire Hjørner, som holdt Jordens fire Vinde, paa det ingen Vind skulde blæse over Jorden, ei heller over Havet, ei heller over noget Træ.

    2 Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende:

    3 Skader ikke Jorden, ei heller Havet, ei heller Træerne, indtil vi faae beseglet vor Guds Tjenere i deres Pander.

  • 8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talede atter med mig og sagde: Gak hen, tag den liden Bog, som er opladt i Engelens Haand, der staaer paa Havet og paa Jorden.

  • Åp 5:1-3
    3 vers
    76%

    1 Og jeg saae i hans høire Haand, som sad paa Thronen, en Bog, beskreven inden og uden, og beseglet med syv Segl.

    2 Og jeg saae en vældig Engel, som udraabte med høi Røst: Hvo er værdig til at oplade Bogen og bryde dens Segl?

    3 Og Ingen i Himmelen, ei heller paa Jorden, ei heller under Jorden, formaaede at oplade Bogen eller at betragte den.

  • 74%

    6 Og jeg saae en anden Engel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som boe paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk,

    7 som sagde med høi Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder den, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder!

  • Åp 8:4-5
    2 vers
    74%

    4 Og Røgen af Røgelsen opsteg tillige med de Helliges Bønner af Engelens Haand for Gud.

    5 Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ilden af Alteret, og kastede det paa Jorden; og der kom Røster og Torden og Lyn og Jordskjælv.

  • 5 Og derefter saae jeg, og see, Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev opladt;

  • 10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord; thi Tiden er nær.

  • 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde,

  • 7 Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Thronen.

  • 1 Og jeg saae en Engel fare ned fra Himmelen, som havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Haand.

  • 72%

    1 Og jeg saae et andet Tegn i Himmelen, stort og forunderligt: Syv Engle, som havde de syv sidste Plager; thi med dem fuldkommes Guds Vrede.

    2 Og jeg saae som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som havde vundet Seier over Dyret og over dets Billede og over dets Mærke og over dets Navns Tal, staaende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.

  • 7 Og jeg hørte Manden, (som var) iført i de linnede (Klæder), som stod oven ved Flodens Vand, og han opløftede sin høire Haand og sin venstre Haand mod Himlene og svoer ved den, som lever evindeligen, at efter den bestemte Tid, (ja) bestemte Tider, og en halv, og naar han haver fuldendt at adsprede det hellige Folks Magt, skulle alle disse Ting fuldendes.

  • 8 Og jeg Johannes er den, som saae og hørte disse Ting; og der jeg havde hørt og seet, faldt jeg ned at tilbede for Engelens Fødder, som viste mig disse Ting.

  • 1 Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.

  • 10 Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder.

  • 9 Og den tredie Engel fulgte dem og sagde med høi Røst: Dersom Nogen tilbeder Dyret og dets Billede, og modtager Mærket i sin Pande eller i sin Haand,

  • 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom!

  • 40 Thi jeg vil opløfte min Haand til Himmelen, og jeg vil sige: Jeg, jeg lever evindeligen.

  • 7 Og eet af de fire Dyr gav de syv Engle syv Guldskaaler, fyldte med Guds Vrede, hans, som lever i al Evighed.

  • 1 Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Engelen stod der, sigende: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede derudi.

  • 1 Og jeg saae en ny Himmel og en ny Jord; thi den første Himmel og den første Jord var forgaaet, og Havet var ikke mere.

  • 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.

  • 2 Og jeg saae de syv Engle, som staae for Gud; og dem bleve givne syv Basuner.

  • 15 Og en anden Engel udgik af Templet, som raabte med høi Røst til den, som sad paa Skyen: Udstræk din Segel og høst! thi Timen at høste er kommen, efterdi Jordens Høst er moden.

  • 1 Og derefter saae jeg en Engel fare ned fra Himmelen, som havde stor Magt; og Jorden oplystes af hans Herlighed.

  • 13 Og den sjette Engel basunede, og jeg hørte en Røst af de fire Horn paa det Guldalter, som (stod) for Gud;

  • Åp 4:1-2
    2 vers
    70%

    1 Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.

    2 Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.

  • 10 Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høi Røst, som en Basunes, der sagde:

  • 17 Og der jeg saae ham, faldt jeg ned for hans Fødder som en Død; og han lagde sin høire Haand paa mig og sagde til mig:

  • 10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.

  • 15 Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.

  • 17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og en stærk Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Thronen, som sagde: Det er skeet!

  • 11 Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr, og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt, og tilbade Gud og sagde:

  • 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden?

  • 7 Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn.

  • 1 Og den femte Engel basunede, og jeg saae en Stjerne, nedfalden fra Himmelen paa Jorden, og til den blev Nøglen given til Afgrundens Brønd.

  • 1 Og jeg hørte en stærk Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaaer hen og udgyder Guds Vredes Skaaler paa Jorden.