Daniel 3:11
og hvo, som ikke nedfaldt og tilbad, skulde kastes midt i den gloende brændende Ovn.
og hvo, som ikke nedfaldt og tilbad, skulde kastes midt i den gloende brændende Ovn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Kong Nebucadnezar lod gjøre et Billede af Guld, tredsindstyve Alen var Høiden derpaa, og sex Alen Bredden derpaa; han lod opreise det i den Dal Dura, i Babels Landskab.
2 Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise.
3 Da forsamledes Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise; og de stode for Billedet, som Nebucadnezar havde ladet opreise.
4 Og Herolden raabte med Vælde: Lader det være eder sagt, I Folk, Almue og Tungemaal!
5 Paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, skulle I falde ned og tilbede Guldbilledet, som Kong Nebucadnezar haver ladet opreise.
6 Og hvo, som ikke nedfalder og tilbeder, han skal i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn.
7 Derfor, paa den Tid, da alle Folkene hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes Lyd og alle Slags Sange, faldt alle Folk, Almue og Tungemaal ned og tilbade det Guldbillede, som Kong Nebucadnezar havde ladet, opreise.
8 Derfor, paa den samme Tid gik (nogle) chaldæiske Mænd frem og udsagde Beskyldninger imod Jøderne.
9 De svarede og sagde til Kong Nebucadnezar: Kongen leve evindeligen!
10 Du, o Konge! gav en Befaling, at hvert Menneske, som hørte Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, skulde falde ned og tilbede Guldbilledet,
12 (Nu) ere der jødiske Mænd, som du haver beskikket over Bestillingerne i det Landskab Babel: Sadrach, Mesach og Abed-Nego; disse Mænd agtede ikke, o Konge! din Befaling, de ærede ikke din Gud, og tilbade ikke det Guldbillede, som du haver ladet opreise.
13 Da sagde Nebucadnezar med Fnysen og Grumhed, at man skulde fremføre Sadrach, Mesach og Abed-Nego; da bleve de Mænd fremførte for Kongen.
14 Nebucadnezar svarede og sagde til dem: Mon det er et oplagt Raad, Sadrach, Mesach og Abed-Nego! at I ikke ville ære min Gud og ei tilbede det Guldbillede, som jeg haver ladet opreise?
15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
16 Sadrach, Mesach og Abed-Nego svarede og sagde til Kongen: Nebucadnezar! vi have ikke fornødent at svare dig i denne Sag.
17 See, vor Gud, som vi ære, er mægtig (nok) til at redde os; han kan, o Konge! redde af den gloende brændende Ovn og af din Haand.
18 Og om (han) ikke (vilde, da) skal det være dig vitterligt, o Konge! at vi ikke ville ære dine Guder og ei tilbede det Guldbillede, som du haver ladet opreise.
19 Da blev Nebucadnezar fuld af Grumhed, og hans Ansigts Skikkelse blev forandret imod Sadrach, Mesach og Abed-Nego; (og) han svarede og sagde, at man skulde gjøre Ovnen endnu syv Gange hedere, end man pleiede at hede den.
20 Og til de Mænd, (som vare) vældige til Strid, som vare i hans Hær, sagde han, at de skulde binde Sadrach, Mesach og Abed-Nego til at kastes i den gloende brændende Ovn.
21 Da bandt de disse Mænd i deres Kjortler og deres Huer og deres Nederklæder og deres (andre) Klæder, og kastede dem midt i den gloende brændende Ovn.
22 Da, fordi at Kongens Ord var hastigt, og Ovnen var hedet overmaade, dræbte den Ildslue de samme Mænd, som havde indkastet Sadrach, Mesach og Abed-Nego.
23 Men disse tre Mænd, Sadrach, Mesach og Abed-Nego, faldt midt i den gloende brændende Ovn, (som de vare) bundne.
24 Da forfærdedes Kong Nebucadnezar og stod hasteligen op; han svarede og sagde til sine Raadsherrer: Lode vi ikke kaste tre Mænd bundne midt i Ilden? de svarede og sagde til Kongen: (Det er) vist, o Konge!
25 Han svarede og sagde: See, jeg seer fire Mænd løse, som gaae midt i Ilden, og der er Intet fordærvet paa dem, og den Fjerdes Skikkelse er ligesom en Guds Søns.
26 Da traadte Nebucadnezar frem til den gloende brændende Ovns Mund, svarede og sagde: Sadrach, Mesach og Abed-Nego, I den høieste Guds Tjenere! gaaer ud og kommer (hid)! Da gik Sadrach, Mesach og Abed-Nego ud midt af Ilden.
27 Og Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne og Kongens Raadsherrer samledes og saae disse Mænd, at Ilden havde ingen Magt over deres Legemer, og ikke et Haar paa deres Hoved var svedet, og deres Kjortler vare ikke forandrede, ja, Ildens Lugt var ikke gaaet igjennem dem.
28 Nebucadnezar svarede og sagde: Lovet være deres Gud, Sadrachs, Mesachs og Abed-Negos! som sendte sin Engel og reddede sine Tjenere, som forlode sig paa ham, idet de forandrede Kongens Ord og hengave deres Legemer, fordi de ikke vilde ære eller tilbede nogen Gud uden deres Gud!
29 Og der er givet en Befaling af mig, at alt Folk, Almue og Tungemaal, som taler (nogen) Bespottelse imod deres, det er Sadrachs, Mesachs og Abeo-Negos, Gud, skal hugges i Stykker, og hans Huus skal blive til en Møgdynge, fordi der er ingen anden Gud, der kan udfrie, som han.
30 Da gjorde Kongen Sadrach, Mesach og Abed-Nego lykkelige i Babels Landskab.
46 Da faldt Kong Nebucadnezar paa sit Ansigt og nedbøiede sig for Daniel, og han sagde, at man skulde udøse for ham Madoffer og sød Lugt.
7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen!
2 Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham).
16 Da kom de Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Du skal vide, o Konge! at det er de Meders og Persers Lov, at alt Forbud og Befaling, som Kongen stadfæster, maa ikke forandres.
12 Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel, som begjærede og bad om Naade for sin Gud.
13 Da kom de frem og sagde for Kongen om Kongens Forbud: Haver du ikke ladet forfatte et Forbud, at hvert Menneske, som begjærer (Noget) af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden af dig, o Konge! skulde kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Det Ord er fast, efter de Meders og Persers Lov, som ikke maa overtrædes.
19 Og Kongen talede med dem, og Ingen blev funden af dem allesammen som Daniel, Hanania, Misael og Asaria; og de stode for Kongens Ansigt.
11 Da sagde Daniel til Melzar, hvilken den øverste Kammertjener havde beskikket over Daniel, Hanania, Misael og Asaria:
9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.
17 Men det Øvrige deraf gjør han til en Gud, til sit udskaarne Billede; han falder paa Knæ for det og nedbøier sig, og beder til det og siger: Fri mig, thi du er min Gud.
15 Saa bliver det for Mennesket til at brænde, og han tager deraf og varmer sig, og optænder (Ild) og bager Brød; ogsaa gjør han en Gud (deraf) og tilbeder (derfor), han gjør et udskaaret Billede deraf og falder paa Knæ for det.
11 Thi den Ting, som Kongen begjærer, er svar, der er og ingen Anden, som kan kundgjøre den for Kongen, uden Guderne, hvis Bolig er ikke hos Menneskene.
12 For dette blev Kongen fortørnet og meget vred, og, han sagde, at man skulde omkomme alle Vise i Babel.
29 Og der de havde fuldendt at offre, knælede de, Kongen og alle de, som fandtes hos ham, og nedbøiede sig.
31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.
4 De drak Viin og prisede Guderne af Guld og Sølv, Kobber, Jern, Træ og Steen.