Daniel 7:9

Original Norsk Bibel 1866

Jeg saae, indtil at Stolene bleve satte, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Snee, og Haaret paa hans Hoved som reen Uld, hans Stol var som en Ildslue, Hjulene derpaa som brændende Ild.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 1:14 : 14 Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Snee, og hans Øine som Ildslue,
  • Mark 9:3 : 3 Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, som Snee, saa at ingen Bleger paa Jorden kan gjøre dem saa hvide.
  • Sal 90:2 : 2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
  • Dan 7:13 : 13 Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham.
  • Dan 7:22 : 22 indtil den Gamle af Dage kom, og Dommen blev given de Hellige af de høie (Himle), og Tiden kom, at de Hellige besadde Riget.
  • Mika 5:2 : 2 Derfor skal han (vel) hengive dem indtil den Tid, da hun, som skal føde, haver født; dog skal det Øvrige af hans Brødre komme tilbage med Israels Børn.
  • Matt 17:2 : 2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
  • Åp 19:18-20:4 : 18 for at æde Kongers Kjød og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød, og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trælle, og Smaae og Store. 19 Og jeg saae Dyret og Kongerne paa Jorden, og deres Hære forsamlede, at føre Krig imod den, som sad paa Hesten, og imod hans Hær. 20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Prophet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel. 21 Og de Andre bleve ihjelslagne med hans Sværd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød. 1 Og jeg saae en Engel fare ned fra Himmelen, som havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Haand. 2 Og han greb Dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satanas, og bandt ham for tusinde Aar, 3 og kastede ham i Afgrunden, og tillukkede og forseglede over ham, at han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar fuldendtes; og efter dem bør det ham at løses en liden Tid. 4 Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og det blev dem givet (at holde) Dom; og (jeg saae) deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede, og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christo de tusinde Aar.
  • Fil 3:9 : 9 og findes i ham, saa jeg ikke haver Min Retfærdighed, den af Loven, men den ved Christi Tro, Retfærdigheden af Gud formedelst Troen;
  • 2 Tess 1:7-8 : 7 men (give) eder, som trænges, Ro med os i den Herres Jesu Aabenbarelse af Himmelen med sin Magts Engle, 8 med Ilds Lue, naar han bringer Hevn over dem, som ikke kjende Gud, og over dem, som ikke ere vor Herres Jesu Christi Evangelium lydige;
  • 1 Tim 6:16 : 16 han, som alene haver Udødelighed, som boer i et Lys, til hvilket Ingen kan komme, hvem intet Menneske haver seet, ikke heller kan see; ham være Ære og evig Magt! Amen.
  • 2 Pet 3:7-9 : 7 Men Himlene og Jorden, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag. 8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag. 9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, — saaledes som Nogle agte det for en Forhaling — men haver Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse. 10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa hvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
  • 1 Joh 1:5 : 5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.
  • Hab 1:12 : 12 Mon du ikke var af fordum (Tid), Herre min Gud, min Hellige? vi skulle ikke døe; Herre! du haver sat ham til Dom, og (du, vor) Klippe! haver grundfæstet ham til at straffe (os).
  • Apg 2:30 : 30 Eftersom han da var en Prophet og vidste, at Gud havde svoret ham med en Ed, at han vilde af hans Lænders Frugt efter Kjødet opreise Christum til at sidde paa hans Throne,
  • Apg 2:33 : 33 Derfor, efterat han er ophøiet hos Guds høire Haand og haver annammet den Hellig-Aands Forjættelse af Faderen, udgydede han den, som I see og høre.
  • Sal 102:24-25 : 24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage. 25 Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
  • Esek 1:13-21 : 13 Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden. 14 Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse. 15 Og jeg saae Dyrene, og see, der var et Hjul paa Jorden hos Dyrene, det var vendt imod fire (Hjørner). 16 Hjulenes Skikkelse og deres Arbeide var som Farven af en Turkous, og de fire vare efter een Lignelse; og deres Skikkelser og deres Arbeider vare, saasom der havde været Hjul midt i Hjul. 17 Naar de skulde gaae, gik de mod deres fire Sider; de vendte ikke om, naar de gik. 18 Og de havde Fælger, og de vare høie, at man maatte frygte for dem; og deres Fælger vare fulde af Øine trindt omkring paa de fire (Hjul). 19 Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene. 20 Derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaae; og Hjulene opløftedes hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene. 21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.
  • Esek 10:2-7 : 2 Og han sagde til den Mand, som var klædt i Linklæderne, ja, han sagde: Gak ind imellem Hjulene hen under Cherub, og tag dine Næver fulde af Glæder imellem Cherubim, og strø over Staden; og han gik ind for mine Øine. 3 Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard. 4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed. 5 Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler. 6 Og det skede, der han havde befalet Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagt: Tag Ild imellem Hjulet, imellem Cherubim, da gik han ind og stod ved Hjulet. 7 Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud.
  • Dan 2:34-35 : 34 Du saae dette, indtil der blev en Steen afhuggen, hvilket ikke skede med Hænder, og den slog til Billedet paa dets Fødder af Jern og Leer, og knuste dem. 35 Da bleve Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste tilsammen, og vare ligesom Avner af en Lo om Sommeren, og Vinden optog dem, og deres Sted blev aldeles ikke fundet; men den Steen, som slog til Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte al Jorden.
  • Dan 2:44-45 : 44 Men i de samme Kongers Dage skal Himmelens Gud opreise et Rige, som ikke skal fordærves evindelig, og det Rige skal ikke overlades til et andet Folk; det skal knuse og gjøre Ende paa alle disse Riger, men det, det skal bestaae evindeligen. 45 Efterdi du saae, at der blev afhuggen af Bjerget en Steen, hvilket ikke (skede) med Hænder, og knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet, (saa) haver den store Gud ladet Kongen vide, hvad der skal skee efter dette; og (denne) Drøm er fast, og Udtydningen derpaa er vis.
  • Sal 104:2-4 : 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin. 3 Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger. 4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild.
  • Jes 9:6 : 6 Thi et Barn er født os, en Søn er given os, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Underlig, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.
  • Sal 45:8 : 8 Du elskede Retfærdighed og hadede Ugudelighed; derfor haver, o Gud! din Gud salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
  • 1 Kor 15:24-25 : 24 Derefter (kommer) Enden, naar han haver overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han faaer tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt. 25 Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer lagt alle Fjender under sine Fødder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    10 (Der var) en Ildstrøm, som udflød, og som udgik fra ham; tusinde (Gange) Tusinde tjente ham, og ti tusinde (Gange) ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat, og Bøgerne opladte.

    11 Da saae jeg til for de store Talers Røst, som Hornet talede, jeg saae til, indtil det Dyr blev ihjelslaget, og dets Legeme omkom og blev hengivet til at brænde i Ilden.

    12 Og (anlangende) de øvrige Dyr, (da) borttog man deres Magt; thi dem var givet, hvorlænge de skulde leve, indtil bestemt og beleilig Tid.

    13 Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham.

    14 Og han gav ham Magt og Ære og Rige, at alle Folk, Almue og Tungemaal skulde ære ham; hans Herredømme er et evigt Herredømme, som ikke forgaaer, og hans Rige, som ikke skal fordærves.

  • 79%

    13 og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en sid Kjortel og opbunden under Brystet med et Guldbælte.

    14 Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Snee, og hans Øine som Ildslue,

    15 og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.

  • 76%

    19 Da vilde jeg (gjerne havt) noget Vist om det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, som havde Jerntænder og Kobberkløer, som aad, knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder,

    20 og om de ti Horn, som vare paa dets Hoved, og om det andet, som opkom, og for hvilke tre vare faldne; og dette var det Horn, som havde Øine og en Mund, som talede store Ting, og dets Udseende var større end de andres hos det.

    21 Jeg havde seet, at det samme var (saadant) et Horn, som førte Strid imod de Hellige og fik Overhaand over dem,

    22 indtil den Gamle af Dage kom, og Dommen blev given de Hellige af de høie (Himle), og Tiden kom, at de Hellige besadde Riget.

  • Dan 7:6-8
    3 vers
    74%

    6 Efter dette saae jeg, og see, (der var) et andet (Dyr), ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg, og det Dyr havde fire Hoveder, og det blev given Magt.

    7 Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn.

    8 Jeg agtede nøie paa Hornene, og see, et andet lidet Horn opkom imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og see, (der vare) Øine som Menneskens Øine paa dette Horn, og en Mund, som talede store Ting.

  • 11 Og jeg saae en stor, hvid Throne, og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.

  • 73%

    5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.

    6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst.

  • 1 Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.

  • 4 Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte.

  • 72%

    26 Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den.

    27 Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.

  • 2 Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.

  • 14 Og jeg saae, og see, en hvid Sky, og En sad paa Skyen, lig et Menneskes Søn, som havde en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segel i sin Haand.

  • 13 Og En af de Ældste talede og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange hvide Kjortler, hvo ere de? og hvorfra ere de komne?

  • Åp 4:2-7
    6 vers
    71%

    2 Og strax henryktes jeg i Aanden, og see, en Throne var sat i Himmelen, og En sad paa Thronen.

    3 Og den, som sad, var at see til lig Jaspissteen og Sarder; og der var en Regnbue trindt omkring Thronen, at see til lig Smaragden.

    4 Og trindt omkring Thronen vare fire og tyve Throner; og paa de Throner saae jeg fire og tyve Ældste sidde, iførte hvide Klæder, og de havde Guldkroner paa deres Hoveder.

    5 Og af Thronen udgik Lyn og Tordener og Røster, og syv antændte Lamper brændte foran Thronen, hvilke ere de syv Guds Aander.

    6 Og foran Thronen var et Glarhav, ligt Krystal, og i Thronens Midte og omkring Thronen vare fire Dyr, fulde af Øine fortil og bagtil.

    7 Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr var ligt en Oxe, og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.

  • 15 Derfor ere de for Guds Throne og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Thronen, skal udbrede Paulun over dem.

  • 17 Disse store Dyr, som ere fire, (er, at) fire Konger skulle opstaae af Jorden.

  • 12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der vare mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, hvilket Ingen kjender, uden han selv;

  • 9 Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder, og Palmegrene i deres Hænder,

  • 17 Og saaledes saae jeg Hestene i Synet, og dem, som sad derpaa, hvilke havde ildrøde og fiolblaae og svovelgule Pantsere; og Hestenes Hoveder vare som Løvers Hoveder, og af deres Munde udgik Ild og Røg og Svovel.

  • 1 Og jeg saae en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og en Regnbue var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen, og hans Fødder som Ildstøtter.

  • 11 Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr, og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt, og tilbade Gud og sagde:

  • 9 Og naar Dyrene give Ære og Priis og Tak til ham, som sidder paa Thronen, ham, som lever i al Evighed,

  • 23 Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,

  • 11 Og jeg saae, og hørte mange Engles Røst omkring Thronen og Dyrene og de Ældste; og deres Tal var titusinde Gange Titusinde, og tusinde Gange Tusinde,

  • 13 Jeg saae i Synerne i mit Hoved paa mit Leie, og see, en Vægter, det er en Hellig, foer ned af Himmelen,

  • 69%

    26 Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden.

    27 Men Riget og Magten og Rigernes Storhed, som er under al Himmelen, er given til det Folk, (som er) de Hellige af de høie (Himle); hans Rige er et evigt Rige, og alle Herredømmer skulle ære og lyde ham.

  • 4 Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og det blev dem givet (at holde) Dom; og (jeg saae) deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede, og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christo de tusinde Aar.

  • 14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og reent kosteligt Linklæde.

  • 6 Og jeg saae, og see, midt imellem Thronen og de fire Dyr, og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den ganske Jord.