Daniel 7:8

Original Norsk Bibel 1866

Jeg agtede nøie paa Hornene, og see, et andet lidet Horn opkom imellem dem, og tre af de forrige Horn bleve oprykkede for det; og see, (der vare) Øine som Menneskens Øine paa dette Horn, og en Mund, som talede store Ting.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Åp 13:5-6 : 5 Og en Mund blev det given til at tale store Ting og Bespottelse, og Magt blev det given til at virke i to og fyrretyve Maaneder. 6 Og det oplod sin Mund til Bespottelse imod Gud, at bespotte hans Navn og hans Paulun og dem, som boe i Himmelen.
  • Dan 8:9-9 : 9 Og af det ene af dem udkom et lidet Horn, og det voxede overmaade mod Sønden og mod Østen og mod det deilige (Land). 10 Og det voxede indtil Himmelens Hær, og det kastede til Jorden (nogle) af Hæren og af Stjernerne, og nedtraadte dem. 11 Ja, det voxede indtil Hærens Fyrste, og det daglige (Offer) blev borttaget af det, og hans Helligdoms Bolig blev nedkastet. 12 Og Hæren blev hengiven (tillige) med det daglige (Offer) formedelst Overtrædelsen, og det nedkastede Sandhed til Jorden, og gjorde det, og havde Lykke.
  • Sal 12:3 : 3 De tale Forfængelighed, hver med sin Næste, med smigrende Læber; de tale (snart) af et, (snart) af et (andet) Hjerte.
  • Åp 9:7 : 7 Og Græshoppernes Skikkelser lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder vare som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter.
  • Åp 13:1 : 1 Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.
  • Dan 7:20-25 : 20 og om de ti Horn, som vare paa dets Hoved, og om det andet, som opkom, og for hvilke tre vare faldne; og dette var det Horn, som havde Øine og en Mund, som talede store Ting, og dets Udseende var større end de andres hos det. 21 Jeg havde seet, at det samme var (saadant) et Horn, som førte Strid imod de Hellige og fik Overhaand over dem, 22 indtil den Gamle af Dage kom, og Dommen blev given de Hellige af de høie (Himle), og Tiden kom, at de Hellige besadde Riget. 23 Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den. 24 Men de ti Horn (betyde, at) af det samme Rige skulle opstaae ti Konger, og en anden skal opstaae efter dem, og han, han skal være anderledes end de forrige, og nedtrykte tre Konger. 25 Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.
  • Dan 8:23-25 : 23 Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler. 24 Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk. 25 Og efter hans Klogskab skal Svig lykkes i hans Haand, og han skal storligen ophøie sig i sit Hjerte og fordærve Mange i (deres) Rolighed, og han skal staae imod Fyrsternes Fyrste, men sønderbrydes foruden Haand.
  • Dan 11:36 : 36 Og Kongen skal gjøre efter sin Villie, og ophøie sig og gjøre sig stor over enhver Gud, og tale underlige Ting imod Guders Gud, og han skal have Lykke, indtil Vreden er endt, naar det, som er (fast) bestemt, er gjort.
  • 2 Tess 2:4 : 4 han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være Gud.
  • 2 Tim 3:2 : 2 Thi Menneskene skulle være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, Bespottere, ulydige mod Forældre, utaknemmelige, vanhellige,
  • 2 Pet 2:18 : 18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
  • Jud 1:16 : 16 Disse ere de, som knurre, som klage over Skjebnen, som vandre efter deres Lyster, og deres Mund taler stolte Ord, medens de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.
  • Åp 13:11-13 : 11 Og jeg saae et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn lige med Lammet, og talede som Dragen. 12 Og det øver det første Dyrs hele Magt for dets Aasyn, og gjør, at Jorden og de, som boe derpaa, skulle tilbede det første Dyr, hvis dødelige Saar blev lægt. 13 Og det gjør store Tegn, saa at det endog kommer Ild til at falde ned af Himmelen paa Jorden for Menneskenes Aasyn.
  • 1 Sam 2:3 : 3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    19Da vilde jeg (gjerne havt) noget Vist om det fjerde Dyr, som var anderledes end alle de andre, meget forfærdeligt, som havde Jerntænder og Kobberkløer, som aad, knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder,

    20og om de ti Horn, som vare paa dets Hoved, og om det andet, som opkom, og for hvilke tre vare faldne; og dette var det Horn, som havde Øine og en Mund, som talede store Ting, og dets Udseende var større end de andres hos det.

    21Jeg havde seet, at det samme var (saadant) et Horn, som førte Strid imod de Hellige og fik Overhaand over dem,

    22indtil den Gamle af Dage kom, og Dommen blev given de Hellige af de høie (Himle), og Tiden kom, at de Hellige besadde Riget.

    23Han sagde saaledes: Det fjerde Dyr skal være det fjerde Rige paa Jorden, som skal blive anderledes end alle Rigerne, og det skal æde al Jorden og tærske den og knuse den.

    24Men de ti Horn (betyde, at) af det samme Rige skulle opstaae ti Konger, og en anden skal opstaae efter dem, og han, han skal være anderledes end de forrige, og nedtrykte tre Konger.

    25Og han skal tale Ord imod den Høieste, og ødelægge de Hellige af de høie (Himle), og tage sig for at omskifte Tider og Lov, og de skulle gives i hans Haand indtil en Tid og Tider og en Deel af en Tid.

    26Derefter skal Retten sættes, og man, skal borttage hans Magt, til at ødelægge og til at fordærve (ham) indtil Enden.

  • Dan 7:2-7
    6 vers
    84%

    2Daniel svarede og sagde: Jeg saae i mit Syn om Natten, og see, fire Veir under Himmelen, som brøde ud paa det store Hav.

    3Og der opstege fire store Dyr af Havet, det ene anderledes end det andet.

    4Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte.

    5Og see, et andet Dyr, (som var) det andet, det var ligt en Bjørn, og det blev opreist ved (Løvens) ene Side, og det havde tre Ribbeen i sin Mund, imellem sine Tænder; og man sagde saa til det: Staa op, æd meget Kjød!

    6Efter dette saae jeg, og see, (der var) et andet (Dyr), ligt en Parder, og det havde fire Vinger som af en Fugl paa sin Ryg, og det Dyr havde fire Hoveder, og det blev given Magt.

    7Efter dette saae jeg i Nattesynerne, og see, det fjerde Dyr var forfærdeligt og forskrækkeligt og meget stærkt, og havde store Jerntænder, det aad og knuste og nedtraadte det Overblevne med sine Fødder, og det var anderledes end alle de Dyr, som vare før det, og det havde ti Horn.

  • 80%

    9Jeg saae, indtil at Stolene bleve satte, og den Gamle af Dage satte sig; hans Klæder vare hvide som Snee, og Haaret paa hans Hoved som reen Uld, hans Stol var som en Ildslue, Hjulene derpaa som brændende Ild.

    10(Der var) en Ildstrøm, som udflød, og som udgik fra ham; tusinde (Gange) Tusinde tjente ham, og ti tusinde (Gange) ti Tusinde stode for ham; Retten blev sat, og Bøgerne opladte.

    11Da saae jeg til for de store Talers Røst, som Hornet talede, jeg saae til, indtil det Dyr blev ihjelslaget, og dets Legeme omkom og blev hengivet til at brænde i Ilden.

    12Og (anlangende) de øvrige Dyr, (da) borttog man deres Magt; thi dem var givet, hvorlænge de skulde leve, indtil bestemt og beleilig Tid.

    13Jeg saae i Synerne om Natten, og see, der kom En i Himmelens Skyer, som Menneskens Søn, og han kom ind til den Gamle af Dage, og de førte ham frem for ham.

  • 79%

    3Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, en Væder stod lige for Floden, og den havde to Horn, og Hornene vare høie, og det ene høiere end det andet, og det høieste voxte sidst op.

    4Jeg saae, at samme Væder stangede mod Vesten og Norden og Sønden, og der kunde intet Dyr staae for dens Ansigt, (der var) ei (heller) Nogen, som kunde redde af dens Vold, og den gjorde efter sin Villie og blev stor.

    5Og jeg, jeg gav Agt paa, og see, en Gjedebuk kom fra Vesten over al Jorden, og den rørte ikke ved Jorden, og samme Gjedebuk havde et anseeligt Horn imellem sine Øine.

    6Og den kom til Væderen, som havde de to Horn, som jeg saae staae for Floden, og den løb til den i sin kraftige Grumhed.

    7Og jeg saae den, at den kom nær til Væderen og blev forbittret paa den, og slog Væderen og sønderbrød dens to Horn, og der var ingen Kraft i Væderen til at staae for dens Ansigt; og den kastede den paa Jorden og nedtraadte den, og der var Ingen, som kunde redde Væderen af dens Vold.

    8Og Gjedebukken blev saare stor; og der den var bleven stærk, blev det store Horn sønderbrudt, og fire anseelige (Horn) opvoxede istedet derfor mod de fire Himmelens Veir.

    9Og af det ene af dem udkom et lidet Horn, og det voxede overmaade mod Sønden og mod Østen og mod det deilige (Land).

    10Og det voxede indtil Himmelens Hær, og det kastede til Jorden (nogle) af Hæren og af Stjernerne, og nedtraadte dem.

  • 76%

    20Den Væder, som du saae, der havde de to Horn, er de Konger af Medien og Persien.

    21Og den laadne Buk er Kongen af Grækenland, og det store Horn, som var imellem dens Øine, er den første Konge.

    22Og at det blev sønderbrudt, og fire stode istedet for det, (er, at) fire Kongeriger skulle opstaae af det Folk, men ikke med hans Kraft.

    23Og sidst i deres Rige, naar Overtræderne have fuldkommet (Overtrædelserne), skal der opstaae en ublu Konge, og som skal forstaae mørke Taler.

    24Og hans Kraft skal være stærk, dog ikke ved hans (egen) Kraft, han skal underligen fordærve og have Lykke og udrette det, og han skal fordærve de Stærke og de Helliges Folk.

  • 11Og jeg saae et andet Dyr stige op af Jorden, og det havde to Horn lige med Lammet, og talede som Dragen.

  • 74%

    16Jeg gik frem til En af dem, som stode (der), og spurgte ham (om noget) Vist om alt dette; og han sagde mig det og kundgjorde mig Udtydningen paa de Ting.

    17Disse store Dyr, som ere fire, (er, at) fire Konger skulle opstaae af Jorden.

  • 7Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr var ligt en Oxe, og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.

  • 15Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.

  • 23Men at Kongen saae en Vægter, det er en Hellig, fare ned af Himmelen og sige: Hugger Træet om og fordærver det, dog lader Stubben med sin Rod i Jorden, og (han) skal gaae i Græsset paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og vædes af Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene paa Marken, indtil syv Tider omskiftes over ham,

  • 12Og de ti Horn, som du saae, ere ti Konger, hvilke ikke endnu have annammet Riget, men annamme en Magt som Konger een Time med Dyret.

  • 71%

    1Og jeg saae et Dyr stige op af Havet, som havde syv Hoveder og ti Horn, og paa sine Horn ti Kroner og paa sine Hoveder Bespottelsens Navn.

    2Og Dyret, som jeg saae, var ligt en Parder, og dets Fødder som en Bjørns, og dets Mund som en Løves Mund; og Dragen gav det sin Kraft og sin Throne og stor Magt.

  • 7Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig.

  • 7Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig den Qvindes Hemmelighed, og Dyrets, som bærer hende, hvilket haver de syv Hoveder og de ti Horn.

  • 17Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.

  • 6Og jeg saae, og see, midt imellem Thronen og de fire Dyr, og midt imellem de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet, som havde syv Horn og syv Øine, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til den ganske Jord.

  • 2Og han sagde til mig: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer, og see, en Lysestage, ganske af Guld, og et Oliekar er ovenpaa den, og dens syv Lamper ere paa den, Lamperne have hver syv Piber, som ere ovenpaa den.