Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den samme Tid, i den tredie Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende (Dag) i den samme, og der blev skrevet efter alt det, som Mardochæus befoel, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne, som vare fra India og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift, og hvert Folk efter dets Tungemaal, og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og Kongen sagde til Haman: Det Sølv skal være dig givet, Folket ogsaa, at gjøre dermed, saasom godt (synes) for dine Øine.
12Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der blev skrevet efter alt det, som Haman befoel, til Kongens Statholdere og til Fyrsterne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasveri Navn blev det skrevet og beseglet med Kongens Ring.
13Og Brevene bleve sendte formedelst Løbere til alle Kongens Landskaber om at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alle Jøderne, baade Unge og Gamle, smaae Børn og Qvinder, paa een Dag, paa den tolvte Maaneds trettende Dag, det er Adar Maaned, og at røve, deres Bytte.
14Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i alle og ethvert Landskab aabenbarlig for alle Folk, at de skulde være rede til den samme Dag.
15Løberne gik ud og skyndte sig efter Kongens Ord, og den Lov blev given i Susan, Slottet; og Kongen og Haman satte sig til at drikke, og den Stad Susan blev forvirret.
7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.
8Saa skriver I for Jøderne, saasom eder godt synes, i Kongens Navn, og besegler det med Kongens Ring; thi den Skrift, som skrives i Kongens Navn og bliver beseglet med Kongens Ring, er ikke at igjenkalde.
10Og han skrev i Kong Ahasveri Navn og beseglede med Kongens Ring, og sendte Brevene ved Løbernes Haand paa Heste, (ved dem,) som rede paa Dromedarer, paa Muler, (der vare) fødte af Hopper,
11at Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov at samles og at staae for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, (ja) smaae Børn og Hustruer, og at røve deres Bytte,
12paa een Dag i alle Kong Ahasveri Landskaber, (nemlig) paa den trettende (Dag) i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
13Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, aabenbarligen for alle Folk, og at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hevne sig paa deres Fjender.
14Løberne, som rede paa Dromedarer (og) paa Muler, droge ud og hastede og skyndte sig efter Kongens Ord; og den Lov blev given i Susan, Slottet.
15Og Mardochæus gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, i blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig linned Kappe og Purpur, og Susans Stad raabte høit og glædede sig.
18Men Jøderne, som vare i Susan, samledes paa den trettende i den samme og paa den fjortende (Dag) i den samme, og de hvilede paa den femtende (Dag) i den samme, og den gjorde de til en Gjæstebuds og Glædes Dag.
19Derfor gjorde Jøderne i de ubefæstede (Byer), de, som boede i de ubefæstede Stæder, den fjortende Dag i Adar Maaned til en Gjæstebuds og Glædes og en lystig Dag, (paa hvilken) den Ene skulde sende den Anden Dele.
20Og Mardochæus skrev disse Ting og sendte Breve til alle Jøderne, som vare i alle Kong Ahasveri Landskaber, de, som vare nær og langt borte,
21at stadfæste for dem, at de skulde holde den fjortende Dag i Adar Maaned og den femtende i den samme, i alle og ethvert Aar,
22efter de Dage, paa hvilke Jøderne havde faaet Ro for deres Fjender, og den Maaned, som var omvendt for dem fra Bedrøvelse til Glæde og fra Sorg til en lystig Dag, at gjøre de samme (Dage) til Gjæstebuds og Glædes Dage, og (Dage, paa hvilke) den Ene skulde sende den Anden Dele og Gaver til de Fattige.
23Og (hver af) Jøderne vedtog at gjøre (det), som de havde begyndt, og som Mardochæus havde skrevet dem til.
29Og Dronning Esther, Abihails Datter, og Mardochæus, den Jøde, skreve med al Magt, for at stadfæste dette Purims Brev, anden Gang.
30Og han sendte Breve til alle Jøderne, til hundrede og syv og tyve Landskaber i Ahasveri Rige, med fredsommelige og trofaste Ord,
31for at stadfæste disse de Purims Dage paa deres bestemte (Tider), ligesom Mardochæus, den Jøde, og Dronning Esther havde stadfæstet for dem, og ligesom de havde stadfæstet for sig selv og for deres Sæd Fasternes og deres Raabs Handeler.
32Og Esthers Ord stadfæstede disse de Purims Handeler, og det blev skrevet i en Bog.
1Og i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, paa den trettende Dag i den samme (Maaned), der Kongens Ord og hans Lov kom, at det skulde skee, paa den Dag, Jødernes Fjender ventede at herske over dem, — men det vendte sig om, at Jøderne, de selv herskede over deres Hadere —
2da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasveri Landskaber at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke, og Ingen kunde bestaae for deres Ansigt; thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene,
3Og alle Øverster i Landskaberne og Statholderne og Fyrsterne og de, som gjorde Kongens Gjerning, ophøiede Jøderne; thi Frygt for Mardochæus faldt paa dem,
1Og det skede i Ahasveri Dage, — han er den Ahasverus, som regjerede fra India og indtil Morland over hundrede og syv og tyve Landskaber —
2i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,
3i hans Riges det tredie Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gjæstebud; Magten af Persien og Medien, de Fornemste og Fyrsterne i Landskaberne (stode) for hans Ansigt,
21Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.
22Og han udsendte Breve til alle Kongens Landskaber, i hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal: at hver Mand skal have Herredømme i sit Huus og tale efter sit Folks Tungemaal.
5Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
6Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.
7I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasveri tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lodden, for Hamans Ansigt fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.
8Thi Haman havde sagt til Kong Ahasverus: Her er eet Folk adspredt og deelt iblandt Folkene i alle dine Rigers Landskaber, og deres Love ere anderledes end ethvert Folks, de gjøre og ikke efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem (saa) blive.
9Dersom (det synes) godt for Kongen, saa lad skrives, at man omkommer dem; saa vil jeg veie ti tusinde Centner Sølv i deres Hænder, som gjøre Gjerningen, at føre dem i Kongens Skatkammer.
1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.
2Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.
26Derfor kaldte de de samme Dage Purim, efter Navnet Pur. For den Sags Skyld, efter alle dette Brevs Ord, og hvad de havde seet derhos, og hvad der var kommet over dem,
27stadfæstede Jøderne og vedtoge det for sig og for deres Sæd og for alle dem, som føiede sig til dem, at Ingen maatte overtræde det, at de skulde holde disse to Dage efter deres Forskrift og efter deres bestemte (Tid) i alle og ethvert Aar,
17Og i alle og ethvert Landskab, og i alle og enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gjæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.
8Og han gav ham Indholdet af den Lovs Skrift, som var given i Susan om at ødelægge dem, for at lade Esther see (den) og at kundgjøre hende (herom), og at byde hende at gaae ind til Kongen for at bede ham om Naade og at søge for hans Ansigt (Naade) for hendes Folk.
2Men al hans Magts og hans Vældes Gjerning, og Forklaring om Mardochæi Mægtighed, med hvilken Kongen havde gjort ham stor, ere de Ting ikke skrevne i Kongerne af Mediens og Persiens daglige Handelers Bog?
36Og de overgave Kongens Statholdere og Fyrsterne paa denne Side Floden Kongens Love, og de hjalp Folket og Guds Huus høiligen.
3Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske.
10Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,
6Og i Ahasveri Rige, i hans Riges Begyndelse, skreve de et Klagemaal imod Indbyggerne i Juda og Jerusalem.
2Og der fandtes skrevet, at Mardochæus havde tilkjendegivet om Bigthana og Theres, to Kongens Kammertjenere, af dem, som varede paa Dørtærskelen, som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
21Og af mig, jeg, (som er) Kong Artaxerxes, er given Befaling til alle Skatmestere, som ere paa hiin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den Skriftlærde i Guds Lov af Himmelen, begjærer af eder, det skal skee strax;