Esters bok 10:2
Men al hans Magts og hans Vældes Gjerning, og Forklaring om Mardochæi Mægtighed, med hvilken Kongen havde gjort ham stor, ere de Ting ikke skrevne i Kongerne af Mediens og Persiens daglige Handelers Bog?
Men al hans Magts og hans Vældes Gjerning, og Forklaring om Mardochæi Mægtighed, med hvilken Kongen havde gjort ham stor, ere de Ting ikke skrevne i Kongerne af Mediens og Persiens daglige Handelers Bog?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Derefter lagde Kong Ahasverus Skat paa Landet og Øerne i Havet.
3Thi Mardochæus, den Jøde, var den Anden efter Kong Ahasverus og mægtig for Jøderne og behagelig for hans Brødres Mangfoldighed, (han,) som søgte det Gode for sit Folk, og som talede vel for al sin Sæd.
21I de samme Dage, som Mardochæus sad i Kongens Port, bleve to Kongens Kammertjenere, Bigthan og Theres, af dem, som varede paa Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
22Og den Sag blev Mardochæus kundgjort, og han gav Dronning Esther det tilkjende, og Esther sagde Kongen det i Mardochæi Navn.
1I den samme Nat kunde Kongen ikke sove, og han bød at hente Historiebogen om de daglige Handeler, og de bleve læste for Kongens Ansigt.
2Og der fandtes skrevet, at Mardochæus havde tilkjendegivet om Bigthana og Theres, to Kongens Kammertjenere, af dem, som varede paa Dørtærskelen, som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
3Og Kongen sagde: Hvad for Ære og Høihed er skeet Mardochæus for det? da sagde Kongens Tjenere, som tjente ham: Ham er ikke skeet nogen Ting.
1Og i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, paa den trettende Dag i den samme (Maaned), der Kongens Ord og hans Lov kom, at det skulde skee, paa den Dag, Jødernes Fjender ventede at herske over dem, — men det vendte sig om, at Jøderne, de selv herskede over deres Hadere —
2da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasveri Landskaber at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke, og Ingen kunde bestaae for deres Ansigt; thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene,
3Og alle Øverster i Landskaberne og Statholderne og Fyrsterne og de, som gjorde Kongens Gjerning, ophøiede Jøderne; thi Frygt for Mardochæus faldt paa dem,
4fordi Mardochæus var stor i Kongens Huus, og hans Rygte gik igjennem alle Landskaberne; thi Manden Mardochæus gik frem og (blev) mægtig.
29Og Dronning Esther, Abihails Datter, og Mardochæus, den Jøde, skreve med al Magt, for at stadfæste dette Purims Brev, anden Gang.
30Og han sendte Breve til alle Jøderne, til hundrede og syv og tyve Landskaber i Ahasveri Rige, med fredsommelige og trofaste Ord,
31for at stadfæste disse de Purims Dage paa deres bestemte (Tider), ligesom Mardochæus, den Jøde, og Dronning Esther havde stadfæstet for dem, og ligesom de havde stadfæstet for sig selv og for deres Sæd Fasternes og deres Raabs Handeler.
32Og Esthers Ord stadfæstede disse de Purims Handeler, og det blev skrevet i en Bog.
20Og Mardochæus skrev disse Ting og sendte Breve til alle Jøderne, som vare i alle Kong Ahasveri Landskaber, de, som vare nær og langt borte,
10Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.
11Da tog Haman Klædebonnet og Hestens og lod iføre Mardochæus, og lod ham ride igjennem Stadens Gade, og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære.
2i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,
3i hans Riges det tredie Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gjæstebud; Magten af Persien og Medien, de Fornemste og Fyrsterne i Landskaberne (stode) for hans Ansigt,
26Derfor kaldte de de samme Dage Purim, efter Navnet Pur. For den Sags Skyld, efter alle dette Brevs Ord, og hvad de havde seet derhos, og hvad der var kommet over dem,
11Og Haman fortalte dem sin Rigdoms Herlighed, og om sine mange Sønner, og altsammen, hvorledes Kongen havde gjort ham stor, og at han havde ophøiet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.
1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.
2Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.
12Og de forkyndte Mardochæus Esthers Ord.
9Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den samme Tid, i den tredie Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende (Dag) i den samme, og der blev skrevet efter alt det, som Mardochæus befoel, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne, som vare fra India og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift, og hvert Folk efter dets Tungemaal, og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.
10Og han skrev i Kong Ahasveri Navn og beseglede med Kongens Ring, og sendte Brevene ved Løbernes Haand paa Heste, (ved dem,) som rede paa Dromedarer, paa Muler, (der vare) fødte af Hopper,
1Efter disse Handeler gjorde Kong Ahasverus Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, stor, og ophøiede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.
2Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham).
3Da sagde Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, til Mardochæus: Hvorfor overtræder du Kongens Bud?
4Og det skede, der de sagde det dagligen til ham, og han hørte dem ikke, da gave de Haman det tilkjende, at see, om Mardochæi Ord skulde bestaae, thi han havde tilkjendegivet dem, at han var en Jøde.
6Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.
7Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.
7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.
15Og Mardochæus gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, i blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig linned Kappe og Purpur, og Susans Stad raabte høit og glædede sig.
2Og der blev funden i Brevkisten paa Slottet, som er i det Land Medien, en Rolle, og derudi var en Optegnelse, saaledes skreven:
18Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.
19Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.
14og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:
12Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der blev skrevet efter alt det, som Haman befoel, til Kongens Statholdere og til Fyrsterne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasveri Navn blev det skrevet og beseglet med Kongens Ring.
5Der var en jødisk Mand i det Slot Susan, hvis Navn var Mardochæus, Søn af Jair, Søn af Simei, Søn af Kis, en benjaminitisk Mand,
23Og (hver af) Jøderne vedtog at gjøre (det), som de havde begyndt, og som Mardochæus havde skrevet dem til.
5Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
10(Men) Esther havde ikke kundgjort sit Folk og sin Slægt; thi Mardochæus havde befalet hende, at hun ikke skulde give det tilkjende.
11Og Mardochæus gik dagligen for Forgaarden ved Qvindernes Huus, at fornemme, om (det gik) Esther vel, og hvad med hende skulde skee.
21Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.
10Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,
19Dersom (det synes) Kongen godt, saa lade man et kongeligt Bud udgaae fra ham og skrives iblandt de Persers og Meders Love, saa at det ikke overtrædes: at Vasthi skal ikke komme for Kong Ahasveri Ansigt, og Kongen give hendes Næste, som er bedre end hun, hendes Rige.
17Og Mardochæus gik bort og gjorde efter alt det, som Esther befoel ham.