8Og man drak efter Loven, der nødte ikke Nogen (den Anden); thi saa havde Kongen befalet alle de Store i sit Huus at gjøre efter Enhvers (frie) Villie.
9Vasthi, Dronningen, gjorde og et Gjæstebud for Qvinderne i det kongelige Huus, som var Kong Ahasveri.
10Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,
11at de skulde føre Dronning Vasthi frem for Kongens Ansigt med Rigets Krone, for at lade Folket og Fyrsterne see hendes Deilighed; thi hun var deilig af Udseende.
12Men Dronning Vasthi vægrede sig ved at komme efter Kongens Ord, som (skede) ved Kammertjenerne; da blev Kongen saare vred, og hans Hastighed optændtes i ham.
13Og Kongen sagde til de Vise, som forstode sig paa Tiderne, — thi saaledes (skulde) Kongens Sag (skee) for Alle, som forstode sig paa Lov og Ret —
14og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:
15Hvad skal man efter Loven gjøre ved Dronning Vasthi, fordi at hun ikke haver gjort efter Kongens, Ahasveri, Ord ved Kammertjenerne?
16Og Memuchan sagde for Kongens og Fyrsternes Ansigt: Dronning Vasthi haver ikke aleneste handlet ilde imod Kongen, men imod alle Fyrsterne og imod alle Folkene, som ere i alle Kongens, Ahasveri, Landskaber.
17Thi Dronningens Gjerning skal udkomme til alle Qvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øine, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke.
18Og paa denne Dag skulle Fyrstinderne i Persien og Medien (ligesaa) sige til alle Kongens Fyrster, naar de have hørt Dronningens Gjerning; og saa (skal der komme) Foragtelse og Vrede nok.