Esters bok 7:5
Da svarede Kong Ahasverus og sagde til Dronning Esther: Hvo er den, eller hvor er han, som haver taget sig fuldkommeligen for i sit Hjerte at gjøre saaledes?
Da svarede Kong Ahasverus og sagde til Dronning Esther: Hvo er den, eller hvor er han, som haver taget sig fuldkommeligen for i sit Hjerte at gjøre saaledes?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6Og Esther sagde: Den Mand, den Modstander og Fjende, er denne onde Haman; og Haman blev forfærdet for Kongens og Dronningens Ansigt.
7Og Kongen stod op i sin Hastighed fra Gjæstebudet (og) Vinen, (og gik) i Haven ved Paladset; og Haman stod for at søge sit Liv af Dronning Esther, thi han saae, at der var besluttet en Ulykke over ham af Kongen.
8Og der Kongen kom tilbage fra Haven ved Paladset til Huset, hvor (der havde været) Gjæstebud med Viin, da var Haman falden ned paa Bænken, som Esther (sad) paa; da sagde Kongen: Vil han og undertvinge Dronningen hos mig i Huset? (Der) det Ord udgik af Kongens Mund, da skjulte de Hamans Ansigt.
9Og Harbona, en af Kammertjenerne, (som stode) for Kongens Ansigt, sagde: See, der staaer ogsaa Træet, som Haman lavede til Mardochæus, som talede godt for Kongen, ved Hamans Huus, halvtredsindstyve Alen høit; da sagde Kongen: Hænger ham derpaa!
3Og Esther blev ved og talede for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad om Naade, at han vilde borttage Hamans, den Agagiters, Ondskab og hans Anslag, som han havde tænkt imod Jøderne.
4Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther stod op og stod for Kongens Ansigt.
5Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
6Thi hvorledes formaaer jeg at see paa det Onde, som skulde ramme mit Folk? og hvorledes formaaer jeg at see paa min Slægts Fordærvelse?
7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.
12Og Kongen sagde til Dronning Esther: Jøderne have ihjelslaget og omkommet fem hundrede Mænd og ti Hamans Sønner i Susan, Slottet; hvad have de (vel) gjort i Kongens øvrige Landskaber? men hvad er din Bøn? og det skal gives dig, og hvad er ydermere din Begjæring? og det skal skee.
13Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, da gives ogsaa imorgen Jøderne, som ere i Susan, (Lov) at gjøre efter denne Dags Lov, og at de hænge Hamans ti Sønner paa Træet.
3Og Kongen sagde: Hvad for Ære og Høihed er skeet Mardochæus for det? da sagde Kongens Tjenere, som tjente ham: Ham er ikke skeet nogen Ting.
4Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Huses yderste Forgaard at sige til Kongen, at de maatte hænge Mardochæus paa det Træ, som han havde ladet berede til ham.
5Og Kongens Tjenere sagde til ham: See, Haman staaer i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind.
6Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære? og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gjøre Ære mere end mig?
7Derfor sagde Haman til Kongen: Den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære,
1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.
1Der Kongen var kommen, og Haman, at drikke med Dronning Esther,
2da sagde Kongen til Esther ogsaa om anden Dagen i Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn, Dronning Esther? og det skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
3Og Dronning Esther svarede og sagde: Dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, o Konge! og dersom (det synes) Kongen godt (at være), da gives mig mit Liv for min Bøns Skyld, og mit Folk for min Begjærings Skyld.
4Thi vi ere solgte, jeg og mit Folk, at ødelægges, at ihjelslaaes og at omkommes; og dersom vi maatte sælges til Tjenere og til Tjenestepiger, saa vilde jeg have tiet, enddog Fjenden kan ikke oprette Kongen den Skade.
3Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.
4Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, saa komme Kongen og Haman idag til det Gjæstebud, som jeg haver tillavet for ham.
5Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gjøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gjæstebudet, som Esther havde, tillavet.
6Da sagde Kongen til Esther under Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og den skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
7Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begjæring er:
11Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at hver Mand eller Qvinde, som gaaer ind til Kongen i den inderste Forgaard, som ikke bliver kaldet, over ham er der en Lov at dræbe (ham), uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret mod ham, at han maa leve; jeg, jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.
12Og de forkyndte Mardochæus Esthers Ord.
13Da sagde Mardochæus, at de skulde give dette (Svar tilbage) til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Huus fremfor alle Jøderne.
12Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod Ingen komme med Kongen til det Gjæstebud, som hun havde tillavet, uden mig, og jeg er ogsaa indbuden af hende til imorgen med Kongen.
15Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:
5Der Haman saae, at Mardochæus ikke knælede eller nedbøiede sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed.
6Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.
1Efter disse Handeler gjorde Kong Ahasverus Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, stor, og ophøiede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.
25Og der hun var gaaen ind for Kongens Ansigt, havde han ladet sige ved Brevet, at hans de onde Anslag, som han havde tænkt mod Jøderne, skulde komme tilbage paa hans Hoved; og de havde hængt ham og hans Sønner paa Træet.
15Hvad skal man efter Loven gjøre ved Dronning Vasthi, fordi at hun ikke haver gjort efter Kongens, Ahasveri, Ord ved Kammertjenerne?
16Og Memuchan sagde for Kongens og Fyrsternes Ansigt: Dronning Vasthi haver ikke aleneste handlet ilde imod Kongen, men imod alle Fyrsterne og imod alle Folkene, som ere i alle Kongens, Ahasveri, Landskaber.
5Da kaldte Esther ad Hathach, en af Kongens Kammertjenere, som han lod staae for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardochæus for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette (skede).
3Da sagde Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, til Mardochæus: Hvorfor overtræder du Kongens Bud?
1Og det skede paa den tredie Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder, og stod i Kongens Huses inderste Forgaard mod Kongens Huus; og Kongen sad paa sin kongelige Throne i det kongelige Huus, mod Døren paa Huset.
2i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,
7Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.
8Og han gav ham Indholdet af den Lovs Skrift, som var given i Susan om at ødelægge dem, for at lade Esther see (den) og at kundgjøre hende (herom), og at byde hende at gaae ind til Kongen for at bede ham om Naade og at søge for hans Ansigt (Naade) for hendes Folk.
18Og paa denne Dag skulle Fyrstinderne i Persien og Medien (ligesaa) sige til alle Kongens Fyrster, naar de have hørt Dronningens Gjerning; og saa (skal der komme) Foragtelse og Vrede nok.
19Dersom (det synes) Kongen godt, saa lade man et kongeligt Bud udgaae fra ham og skrives iblandt de Persers og Meders Love, saa at det ikke overtrædes: at Vasthi skal ikke komme for Kong Ahasveri Ansigt, og Kongen give hendes Næste, som er bedre end hun, hendes Rige.
21I de samme Dage, som Mardochæus sad i Kongens Port, bleve to Kongens Kammertjenere, Bigthan og Theres, af dem, som varede paa Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
22Og den Sag blev Mardochæus kundgjort, og han gav Dronning Esther det tilkjende, og Esther sagde Kongen det i Mardochæi Navn.
11Og Kongen sagde til Haman: Det Sølv skal være dig givet, Folket ogsaa, at gjøre dermed, saasom godt (synes) for dine Øine.
10Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,
14Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.