Esters bok 3:1

Original Norsk Bibel 1866

Efter disse Handeler gjorde Kong Ahasverus Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, stor, og ophøiede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Est 5:11 : 11 Og Haman fortalte dem sin Rigdoms Herlighed, og om sine mange Sønner, og altsammen, hvorledes Kongen havde gjort ham stor, og at han havde ophøiet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.
  • 4 Mos 24:7 : 7 Der skal flyde Vand af hans Spande, og hans Sæd skal være ved meget Vand; og hans Konge skal blive høiere end Agag, og hans Rige skal ophøies.
  • Est 3:10 : 10 Da tog Kongen sin Ring af sin Haand og gav Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, Jødernes Fjende, den.
  • Dan 6:2 : 2 Det syntes Darius godt, at han beskikkede over Riget hundrede og tyve Statholdere, som skulde være i det ganske Rige,
  • 1 Sam 15:33 : 33 Men Samuel sagde: Ligesom dit Sværd har berøvet Qvinder deres Børn, saa skal din Moder berøves sine Børn iblandt Qvinderne; og Samuel lod sønderhugge Agag for Herrens Ansigt i Gilgal.
  • 1 Mos 41:40 : 40 Du, du skal være over mit Huus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydige; alene paa Thronen vil jeg være større end du.
  • 1 Mos 41:55 : 55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.
  • 1 Sam 15:8 : 8 Og han greb Agag, de Amalekiters Konge, levende, og han ødelagde alt Folket med skarpe Sværd.
  • Est 7:6 : 6 Og Esther sagde: Den Mand, den Modstander og Fjende, er denne onde Haman; og Haman blev forfærdet for Kongens og Dronningens Ansigt.
  • Est 8:3 : 3 Og Esther blev ved og talede for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad om Naade, at han vilde borttage Hamans, den Agagiters, Ondskab og hans Anslag, som han havde tænkt imod Jøderne.
  • Sal 12:8 : 8 Du, Herre! du skal bevare dem, du skal vogte dem fra denne Slægt evindeligen.
  • Ordsp 29:2 : 2 Naar Retfærdige blive mange, skal Folket glædes, men naar en Ugudelig hersker, skal Folket sukke.
  • Esra 7:14 : 14 fordi du er sendt af Kongen og hans syv Raadsherrer at undersøge i Juda og i Jerusalem efter din Guds Lov, som er i din Haand,
  • Est 1:14 : 14 og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    9Da gik Haman den samme Dag ud, glad og ved et godt Mod; men som Haman saae Mardochæus i Kongens Port, at han stod ikke op, ei heller rørte sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed mod Mardochæus.

    10Men Haman holdt sig, og han kom til sit Huus; og han sendte (Bud) og lod hente sine Venner og Seres, sin Hustru.

    11Og Haman fortalte dem sin Rigdoms Herlighed, og om sine mange Sønner, og altsammen, hvorledes Kongen havde gjort ham stor, og at han havde ophøiet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.

    12Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod Ingen komme med Kongen til det Gjæstebud, som hun havde tillavet, uden mig, og jeg er ogsaa indbuden af hende til imorgen med Kongen.

    13Men alt dette er mig ikke nyttigt, al den Tid jeg seer Mardochæus, den Jøde, siddende i Kongens Port.

    14Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen høit, og siig imorgen til Kongen, at de maae hænge Mardochæus derpaa, og kom (saa) glad til Gjæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod tillave Træet.

  • Est 3:2-8
    7 vers
    82%

    2Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham).

    3Da sagde Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, til Mardochæus: Hvorfor overtræder du Kongens Bud?

    4Og det skede, der de sagde det dagligen til ham, og han hørte dem ikke, da gave de Haman det tilkjende, at see, om Mardochæi Ord skulde bestaae, thi han havde tilkjendegivet dem, at han var en Jøde.

    5Der Haman saae, at Mardochæus ikke knælede eller nedbøiede sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed.

    6Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.

    7I den første Maaned, det er Nisan Maaned, i Ahasveri tolvte Aar, kastede man Pur, det er Lodden, for Hamans Ansigt fra Dag til Dag og fra Maaned til den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.

    8Thi Haman havde sagt til Kong Ahasverus: Her er eet Folk adspredt og deelt iblandt Folkene i alle dine Rigers Landskaber, og deres Love ere anderledes end ethvert Folks, de gjøre og ikke efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem (saa) blive.

  • Est 8:1-5
    5 vers
    81%

    1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.

    2Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.

    3Og Esther blev ved og talede for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad om Naade, at han vilde borttage Hamans, den Agagiters, Ondskab og hans Anslag, som han havde tænkt imod Jøderne.

    4Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther stod op og stod for Kongens Ansigt.

    5Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.

  • 7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.

  • 79%

    10Da tog Kongen sin Ring af sin Haand og gav Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, Jødernes Fjende, den.

    11Og Kongen sagde til Haman: Det Sølv skal være dig givet, Folket ogsaa, at gjøre dermed, saasom godt (synes) for dine Øine.

    12Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der blev skrevet efter alt det, som Haman befoel, til Kongens Statholdere og til Fyrsterne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasveri Navn blev det skrevet og beseglet med Kongens Ring.

  • Est 6:3-7
    5 vers
    79%

    3Og Kongen sagde: Hvad for Ære og Høihed er skeet Mardochæus for det? da sagde Kongens Tjenere, som tjente ham: Ham er ikke skeet nogen Ting.

    4Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Huses yderste Forgaard at sige til Kongen, at de maatte hænge Mardochæus paa det Træ, som han havde ladet berede til ham.

    5Og Kongens Tjenere sagde til ham: See, Haman staaer i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind.

    6Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære? og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gjøre Ære mere end mig?

    7Derfor sagde Haman til Kongen: Den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære,

  • 79%

    5Da svarede Kong Ahasverus og sagde til Dronning Esther: Hvo er den, eller hvor er han, som haver taget sig fuldkommeligen for i sit Hjerte at gjøre saaledes?

    6Og Esther sagde: Den Mand, den Modstander og Fjende, er denne onde Haman; og Haman blev forfærdet for Kongens og Dronningens Ansigt.

    7Og Kongen stod op i sin Hastighed fra Gjæstebudet (og) Vinen, (og gik) i Haven ved Paladset; og Haman stod for at søge sit Liv af Dronning Esther, thi han saae, at der var besluttet en Ulykke over ham af Kongen.

    8Og der Kongen kom tilbage fra Haven ved Paladset til Huset, hvor (der havde været) Gjæstebud med Viin, da var Haman falden ned paa Bænken, som Esther (sad) paa; da sagde Kongen: Vil han og undertvinge Dronningen hos mig i Huset? (Der) det Ord udgik af Kongens Mund, da skjulte de Hamans Ansigt.

    9Og Harbona, en af Kammertjenerne, (som stode) for Kongens Ansigt, sagde: See, der staaer ogsaa Træet, som Haman lavede til Mardochæus, som talede godt for Kongen, ved Hamans Huus, halvtredsindstyve Alen høit; da sagde Kongen: Hænger ham derpaa!

    10Saa hængte de Haman paa Træet, som han havde ladet lave til Mardochæus, og Kongens Hastighed stilledes.

  • 78%

    9Og man skal give det Klædebon og den Hest udi en Mands Haand af Kongens fornemste Fyrster, og man skal iføre den Mand det, som Kongen haver Lyst til at ære, og de skulle lade ham ride paa Hesten igjennem Stadens Gade, og de skulle udraabe for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære.

    10Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.

    11Da tog Haman Klædebonnet og Hestens og lod iføre Mardochæus, og lod ham ride igjennem Stadens Gade, og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære.

    12Og Mardochæus kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig til sit Huus, sørgende og med et skjult Hoved.

    13Og Haman fortalte Seres, sin Hustru, og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans vise (Mænd) og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardochæus, for hvis Ansigt du haver begyndt at falde, er af Jødesæd, da formaaer du Intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.

    14Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.

  • 77%

    24Thi Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, alle Jøders Fjende, havde tænkt mod Jøderne at omkomme dem, og havde ladet kaste Pur, det er Lodden, til at forstyrre dem og til at omkomme dem.

    25Og der hun var gaaen ind for Kongens Ansigt, havde han ladet sige ved Brevet, at hans de onde Anslag, som han havde tænkt mod Jøderne, skulde komme tilbage paa hans Hoved; og de havde hængt ham og hans Sønner paa Træet.

  • Est 1:2-3
    2 vers
    75%

    2i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,

    3i hans Riges det tredie Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gjæstebud; Magten af Persien og Medien, de Fornemste og Fyrsterne i Landskaberne (stode) for hans Ansigt,

  • 1Der Kongen var kommen, og Haman, at drikke med Dronning Esther,

  • 3Thi Mardochæus, den Jøde, var den Anden efter Kong Ahasverus og mægtig for Jøderne og behagelig for hans Brødres Mangfoldighed, (han,) som søgte det Gode for sit Folk, og som talede vel for al sin Sæd.

  • 5Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gjøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gjæstebudet, som Esther havde, tillavet.

  • 7Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.

  • 14Og Kongen befoel at gjøre saa, og der blev given en Lov i Susan, og de hængte Hamans ti Sønner.

  • 3Og alle Øverster i Landskaberne og Statholderne og Fyrsterne og de, som gjorde Kongens Gjerning, ophøiede Jøderne; thi Frygt for Mardochæus faldt paa dem,

  • 1Derefter lagde Kong Ahasverus Skat paa Landet og Øerne i Havet.