Esters bok 9:3

Original Norsk Bibel 1866

Og alle Øverster i Landskaberne og Statholderne og Fyrsterne og de, som gjorde Kongens Gjerning, ophøiede Jøderne; thi Frygt for Mardochæus faldt paa dem,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esra 8:36 : 36 Og de overgave Kongens Statholdere og Fyrsterne paa denne Side Floden Kongens Love, og de hjalp Folket og Guds Huus høiligen.
  • Est 3:2-6 : 2 Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham). 3 Da sagde Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, til Mardochæus: Hvorfor overtræder du Kongens Bud? 4 Og det skede, der de sagde det dagligen til ham, og han hørte dem ikke, da gave de Haman det tilkjende, at see, om Mardochæi Ord skulde bestaae, thi han havde tilkjendegivet dem, at han var en Jøde. 5 Der Haman saae, at Mardochæus ikke knælede eller nedbøiede sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed. 6 Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.
  • Est 3:12 : 12 Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der blev skrevet efter alt det, som Haman befoel, til Kongens Statholdere og til Fyrsterne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasveri Navn blev det skrevet og beseglet med Kongens Ring.
  • Est 8:5 : 5 Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
  • Est 8:9 : 9 Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den samme Tid, i den tredie Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende (Dag) i den samme, og der blev skrevet efter alt det, som Mardochæus befoel, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne, som vare fra India og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift, og hvert Folk efter dets Tungemaal, og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.
  • Dan 3:2 : 2 Og Kong Nebucadnezar sendte hen at forsamle Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne, Laugmændene, Rentemesterne, de Lovkyndige, Fogederne og alle Mægtige i Landskabet, at komme at indvie Billedet, som Kong Nebucadnezar havde ladet opreise.
  • Dan 6:1-2 : 1 Og Darius, den Meder, antog Riget, (der han var) allerede to og tredsindstyve Aar gammel. 2 Det syntes Darius godt, at han beskikkede over Riget hundrede og tyve Statholdere, som skulde være i det ganske Rige,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Est 9:1-2
    2 vers
    85%

    1Og i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned, paa den trettende Dag i den samme (Maaned), der Kongens Ord og hans Lov kom, at det skulde skee, paa den Dag, Jødernes Fjender ventede at herske over dem, — men det vendte sig om, at Jøderne, de selv herskede over deres Hadere —

    2da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasveri Landskaber at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke, og Ingen kunde bestaae for deres Ansigt; thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene,

  • 81%

    15Og Mardochæus gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, i blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig linned Kappe og Purpur, og Susans Stad raabte høit og glædede sig.

    16Der var (kommet) et Lys og Glæde for Jøderne, og Fryd og Ære.

    17Og i alle og ethvert Landskab, og i alle og enhver Stad, til hvilket Sted Kongens Ord og hans Lov ankom, var Glæde og Fryd iblandt Jøderne, Gjæstebud og gode Dage; og mange af Folkene i Landet bleve Jøder, thi Frygt for Jøderne var falden paa dem.

  • Est 9:4-5
    2 vers
    78%

    4fordi Mardochæus var stor i Kongens Huus, og hans Rygte gik igjennem alle Landskaberne; thi Manden Mardochæus gik frem og (blev) mægtig.

    5Saa sloge Jøderne paa alle deres Fjender med Sværdslag og Drab og Fordærvelse, og de gjorde efter deres Villie imod deres Hadere.

  • Est 3:1-6
    6 vers
    76%

    1Efter disse Handeler gjorde Kong Ahasverus Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, stor, og ophøiede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.

    2Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham).

    3Da sagde Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, til Mardochæus: Hvorfor overtræder du Kongens Bud?

    4Og det skede, der de sagde det dagligen til ham, og han hørte dem ikke, da gave de Haman det tilkjende, at see, om Mardochæi Ord skulde bestaae, thi han havde tilkjendegivet dem, at han var en Jøde.

    5Der Haman saae, at Mardochæus ikke knælede eller nedbøiede sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed.

    6Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.

  • 20Og Mardochæus skrev disse Ting og sendte Breve til alle Jøderne, som vare i alle Kong Ahasveri Landskaber, de, som vare nær og langt borte,

  • 76%

    1Derefter lagde Kong Ahasverus Skat paa Landet og Øerne i Havet.

    2Men al hans Magts og hans Vældes Gjerning, og Forklaring om Mardochæi Mægtighed, med hvilken Kongen havde gjort ham stor, ere de Ting ikke skrevne i Kongerne af Mediens og Persiens daglige Handelers Bog?

    3Thi Mardochæus, den Jøde, var den Anden efter Kong Ahasverus og mægtig for Jøderne og behagelig for hans Brødres Mangfoldighed, (han,) som søgte det Gode for sit Folk, og som talede vel for al sin Sæd.

  • 9Saa bleve Kongens Skrivere kaldte paa den samme Tid, i den tredie Maaned, det er Sivan Maaned, paa den tre og tyvende (Dag) i den samme, og der blev skrevet efter alt det, som Mardochæus befoel, til Jøderne og til Statholderne og Fyrsterne og de Øverste i Landskaberne, som vare fra India og indtil Morland, hundrede og syv og tyve Landskaber, hvert Landskab efter dets Skrift, og hvert Folk efter dets Tungemaal, og til Jøderne efter deres Skrift og efter deres Tungemaal.

  • 74%

    23Og (hver af) Jøderne vedtog at gjøre (det), som de havde begyndt, og som Mardochæus havde skrevet dem til.

    24Thi Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, alle Jøders Fjende, havde tænkt mod Jøderne at omkomme dem, og havde ladet kaste Pur, det er Lodden, til at forstyrre dem og til at omkomme dem.

  • Est 6:2-3
    2 vers
    74%

    2Og der fandtes skrevet, at Mardochæus havde tilkjendegivet om Bigthana og Theres, to Kongens Kammertjenere, af dem, som varede paa Dørtærskelen, som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.

    3Og Kongen sagde: Hvad for Ære og Høihed er skeet Mardochæus for det? da sagde Kongens Tjenere, som tjente ham: Ham er ikke skeet nogen Ting.

  • Est 8:1-2
    2 vers
    74%

    1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.

    2Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.

  • 74%

    29Og Dronning Esther, Abihails Datter, og Mardochæus, den Jøde, skreve med al Magt, for at stadfæste dette Purims Brev, anden Gang.

    30Og han sendte Breve til alle Jøderne, til hundrede og syv og tyve Landskaber i Ahasveri Rige, med fredsommelige og trofaste Ord,

    31for at stadfæste disse de Purims Dage paa deres bestemte (Tider), ligesom Mardochæus, den Jøde, og Dronning Esther havde stadfæstet for dem, og ligesom de havde stadfæstet for sig selv og for deres Sæd Fasternes og deres Raabs Handeler.

    32Og Esthers Ord stadfæstede disse de Purims Handeler, og det blev skrevet i en Bog.

  • 7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.

  • 73%

    12Og de forkyndte Mardochæus Esthers Ord.

    13Da sagde Mardochæus, at de skulde give dette (Svar tilbage) til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Huus fremfor alle Jøderne.

  • 73%

    21I de samme Dage, som Mardochæus sad i Kongens Port, bleve to Kongens Kammertjenere, Bigthan og Theres, af dem, som varede paa Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus.

    22Og den Sag blev Mardochæus kundgjort, og han gav Dronning Esther det tilkjende, og Esther sagde Kongen det i Mardochæi Navn.

  • 12Da bleve Kongens Skrivere kaldte i den første Maaned, paa den trettende Dag i den, og der blev skrevet efter alt det, som Haman befoel, til Kongens Statholdere og til Fyrsterne, som vare over hvert Landskab, og til hvert Folks Øverster, til hvert Landskab efter dets Skrift, og til hvert Folk efter dets Tungemaal; i Kong Ahasveri Navn blev det skrevet og beseglet med Kongens Ring.

  • 3i hans Riges det tredie Aar, gjorde han alle sine Fyrster og sine Tjenere et Gjæstebud; Magten af Persien og Medien, de Fornemste og Fyrsterne i Landskaberne (stode) for hans Ansigt,

  • 26Derfor kaldte de de samme Dage Purim, efter Navnet Pur. For den Sags Skyld, efter alle dette Brevs Ord, og hvad de havde seet derhos, og hvad der var kommet over dem,

  • 7Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.

  • 13Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i hvert Landskab, aabenbarligen for alle Folk, og at Jøderne skulde være rede paa denne Dag at hevne sig paa deres Fjender.

  • 10Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.

  • 11at Kongen gav Jøderne, som vare i hver Stad, Lov at samles og at staae for deres Liv, at ødelægge, at ihjelslaae og at omkomme alt Folkets og Landskabernes Magt, som trængte dem, (ja) smaae Børn og Hustruer, og at røve deres Bytte,

  • 8Thi Haman havde sagt til Kong Ahasverus: Her er eet Folk adspredt og deelt iblandt Folkene i alle dine Rigers Landskaber, og deres Love ere anderledes end ethvert Folks, de gjøre og ikke efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem (saa) blive.

  • 19Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.

  • 17Og Mardochæus gik bort og gjorde efter alt det, som Esther befoel ham.

  • 14Skriftens Indhold var, at en Lov skulde gives i alle og ethvert Landskab aabenbarlig for alle Folk, at de skulde være rede til den samme Dag.

  • 14og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:

  • 70%

    15Og Jøderne, som vare i Susan, samledes ogsaa paa den fjortende Dag i Adar Maaned, og ihjelsloge i Susan tre hundrede Mænd; men de lagde ikke deres Haand paa Rovet.

    16Men de øvrige Jøder, som vare i Kongens Landskaber, samledes og stode for deres Liv, og fik Ro for deres Fjender, og ihjelsloge af deres Fjender fem og halvfjerdsindstyve tusinde; men de lagde ikke deres Haand paa Rovet.

  • 3Og i alle (og) ethvert Landskab (og) Sted, hvor Kongens Ord og hans Lov ankom, var der en stor Sorrig iblandt Jøderne, og Faste og Graad og Hylen; Mange laae i Sæk og Aske.

  • 36Og de overgave Kongens Statholdere og Fyrsterne paa denne Side Floden Kongens Love, og de hjalp Folket og Guds Huus høiligen.

  • 21Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.