Esters bok 5:12

Original Norsk Bibel 1866

Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod Ingen komme med Kongen til det Gjæstebud, som hun havde tillavet, uden mig, og jeg er ogsaa indbuden af hende til imorgen med Kongen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 27:1 : 1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.
  • Sal 37:35-36 : 35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes. 36 Men man gik forbi, og see, han var ikke (mere), og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
  • Ordsp 7:22-23 : 22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare; 23 indtil en Piil sønderskjærer hans Lever, ligesom en Fugl skynder sig til en Snare, og veed ikke, at det (gjælder) dens Liv.
  • Job 8:12-13 : 12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs. 13 Saa ere alle deres Stier, som glemme Gud, og en Øienskalks Haab skal fortabes.
  • Job 20:5-8 : 5 at de Ugudeliges Frydeskrig er nær (ved at forgaae), og Øienskalkes Glæde varer et Øieblik? 6 Om hans Høihed steg op til Himmelen, og hans Hoved kunde røre ved Skyen, 7 saa skal han dog omkomme i Evighed som hans Skarn; de, som saae ham, skulle sige: Hvor er han? 8 Ligesom en Drøm skal han bortflyve, at man ikke skal finde ham, og han skal forjages som et Syn om Natten.
  • Luk 21:34-35 : 34 Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder. 35 Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds.
  • 1 Tess 5:3 : 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Est 5:3-5
    3 vers
    84%

    3Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.

    4Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, saa komme Kongen og Haman idag til det Gjæstebud, som jeg haver tillavet for ham.

    5Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gjøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gjæstebudet, som Esther havde, tillavet.

  • 84%

    7Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begjæring er:

    8Dersom jeg haver fundet Naade for Kongens Øine, og dersom (det synes) Kongen godt at give (mig) min Bøn og at gjøre min Begjæring, saa komme Kongen og Haman til det Gjæstebud, som jeg vil lave til dem; saa vil jeg gjøre imorgen efter Kongens Ord.

    9Da gik Haman den samme Dag ud, glad og ved et godt Mod; men som Haman saae Mardochæus i Kongens Port, at han stod ikke op, ei heller rørte sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed mod Mardochæus.

    10Men Haman holdt sig, og han kom til sit Huus; og han sendte (Bud) og lod hente sine Venner og Seres, sin Hustru.

    11Og Haman fortalte dem sin Rigdoms Herlighed, og om sine mange Sønner, og altsammen, hvorledes Kongen havde gjort ham stor, og at han havde ophøiet ham over Fyrsterne og Kongens Tjenere.

  • 82%

    10Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.

    11Da tog Haman Klædebonnet og Hestens og lod iføre Mardochæus, og lod ham ride igjennem Stadens Gade, og udraabte for hans Ansigt: Saaledes skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære.

    12Og Mardochæus kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig til sit Huus, sørgende og med et skjult Hoved.

    13Og Haman fortalte Seres, sin Hustru, og alle sine Venner alt det, som ham var vederfaret; da sagde hans vise (Mænd) og Seres, hans Hustru, til ham: Dersom Mardochæus, for hvis Ansigt du haver begyndt at falde, er af Jødesæd, da formaaer du Intet imod ham, men maa aldeles falde for hans Ansigt.

    14Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.

  • 1Der Kongen var kommen, og Haman, at drikke med Dronning Esther,

  • Est 6:4-7
    4 vers
    81%

    4Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Huses yderste Forgaard at sige til Kongen, at de maatte hænge Mardochæus paa det Træ, som han havde ladet berede til ham.

    5Og Kongens Tjenere sagde til ham: See, Haman staaer i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind.

    6Der Haman kom, sagde Kongen til ham: Hvad skal man gjøre ved den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære? og Haman sagde i sit Hjerte: Hvem skulde Kongen have Lyst til at gjøre Ære mere end mig?

    7Derfor sagde Haman til Kongen: Den Mand, som Kongen haver Lyst til at ære,

  • 81%

    13Men alt dette er mig ikke nyttigt, al den Tid jeg seer Mardochæus, den Jøde, siddende i Kongens Port.

    14Da sagde Seres, hans Hustru, og alle hans Venner til ham: Lad dem lave et Træ til, halvtredsindstyve Alen høit, og siig imorgen til Kongen, at de maae hænge Mardochæus derpaa, og kom (saa) glad til Gjæstebudet med Kongen; og dette Ord syntes Haman vel om, og han lod tillave Træet.

  • Est 7:5-9
    5 vers
    79%

    5Da svarede Kong Ahasverus og sagde til Dronning Esther: Hvo er den, eller hvor er han, som haver taget sig fuldkommeligen for i sit Hjerte at gjøre saaledes?

    6Og Esther sagde: Den Mand, den Modstander og Fjende, er denne onde Haman; og Haman blev forfærdet for Kongens og Dronningens Ansigt.

    7Og Kongen stod op i sin Hastighed fra Gjæstebudet (og) Vinen, (og gik) i Haven ved Paladset; og Haman stod for at søge sit Liv af Dronning Esther, thi han saae, at der var besluttet en Ulykke over ham af Kongen.

    8Og der Kongen kom tilbage fra Haven ved Paladset til Huset, hvor (der havde været) Gjæstebud med Viin, da var Haman falden ned paa Bænken, som Esther (sad) paa; da sagde Kongen: Vil han og undertvinge Dronningen hos mig i Huset? (Der) det Ord udgik af Kongens Mund, da skjulte de Hamans Ansigt.

    9Og Harbona, en af Kammertjenerne, (som stode) for Kongens Ansigt, sagde: See, der staaer ogsaa Træet, som Haman lavede til Mardochæus, som talede godt for Kongen, ved Hamans Huus, halvtredsindstyve Alen høit; da sagde Kongen: Hænger ham derpaa!

  • Est 8:1-3
    3 vers
    78%

    1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.

    2Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.

    3Og Esther blev ved og talede for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad om Naade, at han vilde borttage Hamans, den Agagiters, Ondskab og hans Anslag, som han havde tænkt imod Jøderne.

  • Est 3:1-2
    2 vers
    77%

    1Efter disse Handeler gjorde Kong Ahasverus Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, stor, og ophøiede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.

    2Og alle Kongens Tjenere, som vare i Kongens Port, knælede og bøiede sig ned for Haman, thi Kongen havde saa budet om ham; men Mardochæus knælede ikke, ei heller nedbøiede sig (for ham).

  • 75%

    11Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at hver Mand eller Qvinde, som gaaer ind til Kongen i den inderste Forgaard, som ikke bliver kaldet, over ham er der en Lov at dræbe (ham), uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret mod ham, at han maa leve; jeg, jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.

    12Og de forkyndte Mardochæus Esthers Ord.

  • 75%

    12Og Kongen sagde til Dronning Esther: Jøderne have ihjelslaget og omkommet fem hundrede Mænd og ti Hamans Sønner i Susan, Slottet; hvad have de (vel) gjort i Kongens øvrige Landskaber? men hvad er din Bøn? og det skal gives dig, og hvad er ydermere din Begjæring? og det skal skee.

    13Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, da gives ogsaa imorgen Jøderne, som ere i Susan, (Lov) at gjøre efter denne Dags Lov, og at de hænge Hamans ti Sønner paa Træet.

  • 7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.

  • 74%

    14Da gik hun ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til det andet Qvindernes Huus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, som tog vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme ydermere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn.

    15Og der Esthers, Abihails, Mardochæi Farbroders, Datter, som han havde taget sig til Datter, (der hendes) Orden kom at komme til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad som Hegai, Kongens Kammertjener, som tog vare paa Qvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for Alles Øine, som hende saae.

  • Est 3:4-6
    3 vers
    74%

    4Og det skede, der de sagde det dagligen til ham, og han hørte dem ikke, da gave de Haman det tilkjende, at see, om Mardochæi Ord skulde bestaae, thi han havde tilkjendegivet dem, at han var en Jøde.

    5Der Haman saae, at Mardochæus ikke knælede eller nedbøiede sig for ham, da blev Haman opfyldt med Hastighed.

    6Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.

  • 1Og det skede paa den tredie Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder, og stod i Kongens Huses inderste Forgaard mod Kongens Huus; og Kongen sad paa sin kongelige Throne i det kongelige Huus, mod Døren paa Huset.

  • 5Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.

  • 5Da kaldte Esther ad Hathach, en af Kongens Kammertjenere, som han lod staae for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardochæus for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette (skede).

  • 15Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:

  • 73%

    18Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.

    19Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.

  • 25Og der hun var gaaen ind for Kongens Ansigt, havde han ladet sige ved Brevet, at hans de onde Anslag, som han havde tænkt mod Jøderne, skulde komme tilbage paa hans Hoved; og de havde hængt ham og hans Sønner paa Træet.

  • 10Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,

  • 7Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.

  • 11Og Kongen sagde til Haman: Det Sølv skal være dig givet, Folket ogsaa, at gjøre dermed, saasom godt (synes) for dine Øine.