Da gik hun ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til det andet Qvindernes Huus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, som tog vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme ydermere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og der Esthers, Abihails, Mardochæi Farbroders, Datter, som han havde taget sig til Datter, (der hendes) Orden kom at komme til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad som Hegai, Kongens Kammertjener, som tog vare paa Qvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for Alles Øine, som hende saae.
16 Og Esther blev tagen til Kong Ahasverus, til hans kongelige Huus, i den tiende Maaned, det er Thebeth Maaned, i hans Riges syvende Aar.
17 Og Kongen elskede Esther fremfor alle Qvinder, og hun fik Naade og Miskundhed for hans Ansigt fremfor alle Jomfruer, og han satte Rigets Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasthis Sted.
18 Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.
19 Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.
20 Esther havde ikke givet sin Slægt, ei heller sit Folk tilkjende, ligesom Mardochæus havde befalet hende; thi Esther gjorde efter Mardochæi Ord, ligesom da hun blev opfostret hos ham.
21 I de samme Dage, som Mardochæus sad i Kongens Port, bleve to Kongens Kammertjenere, Bigthan og Theres, af dem, som varede paa Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
22 Og den Sag blev Mardochæus kundgjort, og han gav Dronning Esther det tilkjende, og Esther sagde Kongen det i Mardochæi Navn.
7 Og han var Hadassas Fosterfader, hun er Esther, hans Farbroders Datter, thi hun havde hverken Fader eller Moder; og den unge Pige var skjøn af Skikkelse og deilig af Udseende, og der hendes Fader og hendes Moder døde, da tog Mardochæus sig hende til Datter.
8 Og det skede, der Kongens Ord og Lov blev hørt, og der mange unge Piger bleve samlede paa det Slot Susan under Hegais Haand, blev og Esther tagen til Kongens Huus under Hegais Haand, som tog vare paa Qvinderne.
9 Og den unge Pige syntes god for hans Øine og fik Miskundhed for hans Ansigt; derfor hastede han med (de Ting, som hørte til) hendes Renselser, og med hendes Dele, at give hende dem, og at give hende syv skjønne unge Piger af Kongens Huus; og han omskiftede hende og hendes Piger til det gode (Sted) i Qvindernes Huus.
10 (Men) Esther havde ikke kundgjort sit Folk og sin Slægt; thi Mardochæus havde befalet hende, at hun ikke skulde give det tilkjende.
11 Og Mardochæus gik dagligen for Forgaarden ved Qvindernes Huus, at fornemme, om (det gik) Esther vel, og hvad med hende skulde skee.
12 Og der hver Piges Orden kom at gaae ind til Kongen, Ahasverus, efterat tolv Maaneder vare tilende med hende efter Qvindernes Lov, — thi deres Renselses Dage skulde saaledes opfyldes, (nemlig) sex Maaneder med Olie af Myrrha, og sex Maaneder med kostelige Urter og (andre) Qvindernes Renselser —
13 da kom den unge Pige til Kongen; Alt, hvad hun sagde, blev hende givet, at hun dermed gik fra Qvindernes Huus ind til Kongens Huus.
1 Efter disse Gjerninger, der Kong Ahasveri Hastighed var stillet, kom han Vasthi ihu, og hvad hun havde gjort, og hvad der var besluttet over hende.
2 Da sagde Kongens Tjenere, som tjente Ham: Man oplede Kongen unge Jomfruer, (som ere) deilige af Udseende,
3 og Kongen beskikke Befalingsmænd i alle sit Riges Landskaber, at de samle alle unge Jomfruer, (som ere) deilige af Udseende, til det Slot Sufan, til Qvindernes Huus, under Hegais, Kongens Kammertjeners, Haand, som tager vare paa Qvinderne, og give (dem de Ting, som høre til) deres Renselser.
4 Og den unge Pige, som synes at være god for Kongens Øine, hun skal vorde Dronning i Vasthis Sted. Og dette Ord syntes godt for Kongens Øine, og han gjorde saa.
14 og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:
15 Hvad skal man efter Loven gjøre ved Dronning Vasthi, fordi at hun ikke haver gjort efter Kongens, Ahasveri, Ord ved Kammertjenerne?
16 Og Memuchan sagde for Kongens og Fyrsternes Ansigt: Dronning Vasthi haver ikke aleneste handlet ilde imod Kongen, men imod alle Fyrsterne og imod alle Folkene, som ere i alle Kongens, Ahasveri, Landskaber.
17 Thi Dronningens Gjerning skal udkomme til alle Qvinderne, saa at de foragte deres Mænd for deres Øine, naar de sige: Kongen, Ahasverus, sagde, at man skulde føre Dronning Vasthi frem for hans Ansigt, og hun kom ikke.
18 Og paa denne Dag skulle Fyrstinderne i Persien og Medien (ligesaa) sige til alle Kongens Fyrster, naar de have hørt Dronningens Gjerning; og saa (skal der komme) Foragtelse og Vrede nok.
19 Dersom (det synes) Kongen godt, saa lade man et kongeligt Bud udgaae fra ham og skrives iblandt de Persers og Meders Love, saa at det ikke overtrædes: at Vasthi skal ikke komme for Kong Ahasveri Ansigt, og Kongen give hendes Næste, som er bedre end hun, hendes Rige.
9 Vasthi, Dronningen, gjorde og et Gjæstebud for Qvinderne i det kongelige Huus, som var Kong Ahasveri.
10 Paa den syvende Dag, der Kongens Hjerte var vel (tilmode) af Vinen, sagde han til Mehuman, Vistha, Harbona, Bigtha og Abagtha, Sethar og Charchas, de syv Kammertjenere, de, som tjente for Kong Ahasveri Ansigt,
11 at de skulde føre Dronning Vasthi frem for Kongens Ansigt med Rigets Krone, for at lade Folket og Fyrsterne see hendes Deilighed; thi hun var deilig af Udseende.
12 Men Dronning Vasthi vægrede sig ved at komme efter Kongens Ord, som (skede) ved Kammertjenerne; da blev Kongen saare vred, og hans Hastighed optændtes i ham.
1 Og det skede paa den tredie Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder, og stod i Kongens Huses inderste Forgaard mod Kongens Huus; og Kongen sad paa sin kongelige Throne i det kongelige Huus, mod Døren paa Huset.
2 Og det skede, der Kongen saae Esther, Dronningen, staae i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øine, og Kongen udrakte til Esther Guldspiret, som var i hans Haand; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.
12 Og Haman sagde: Ogsaa Dronning Esther lod Ingen komme med Kongen til det Gjæstebud, som hun havde tillavet, uden mig, og jeg er ogsaa indbuden af hende til imorgen med Kongen.
9 Og Hathach kom og gav Esther Mardochæi Ord tilkjende.
10 Da sagde Esther til Hathach og gav ham Befaling til Mardochæus, (sigende:)
11 Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at hver Mand eller Qvinde, som gaaer ind til Kongen i den inderste Forgaard, som ikke bliver kaldet, over ham er der en Lov at dræbe (ham), uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret mod ham, at han maa leve; jeg, jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.
12 Og de forkyndte Mardochæus Esthers Ord.
7 Og Kongen stod op i sin Hastighed fra Gjæstebudet (og) Vinen, (og gik) i Haven ved Paladset; og Haman stod for at søge sit Liv af Dronning Esther, thi han saae, at der var besluttet en Ulykke over ham af Kongen.
8 Og der Kongen kom tilbage fra Haven ved Paladset til Huset, hvor (der havde været) Gjæstebud med Viin, da var Haman falden ned paa Bænken, som Esther (sad) paa; da sagde Kongen: Vil han og undertvinge Dronningen hos mig i Huset? (Der) det Ord udgik af Kongens Mund, da skjulte de Hamans Ansigt.
5 Da kaldte Esther ad Hathach, en af Kongens Kammertjenere, som han lod staae for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardochæus for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette (skede).
15 Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:
14 Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.
1 Der Kongen var kommen, og Haman, at drikke med Dronning Esther,
2 da sagde Kongen til Esther ogsaa om anden Dagen i Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn, Dronning Esther? og det skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
1 Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.
2 Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.
2 i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,
4 Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, saa komme Kongen og Haman idag til det Gjæstebud, som jeg haver tillavet for ham.
4 Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther stod op og stod for Kongens Ansigt.
5 Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
8 Dersom jeg haver fundet Naade for Kongens Øine, og dersom (det synes) Kongen godt at give (mig) min Bøn og at gjøre min Begjæring, saa komme Kongen og Haman til det Gjæstebud, som jeg vil lave til dem; saa vil jeg gjøre imorgen efter Kongens Ord.