Ester 8:4
Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther stod op og stod for Kongens Ansigt.
Saa udrakte Kongen Guldspiret til Esther, og Esther stod op og stod for Kongens Ansigt.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og det skede paa den tredie Dag, da iførte Esther sig kongelige Klæder, og stod i Kongens Huses inderste Forgaard mod Kongens Huus; og Kongen sad paa sin kongelige Throne i det kongelige Huus, mod Døren paa Huset.
2 Og det skede, der Kongen saae Esther, Dronningen, staae i Forgaarden, da fik hun Naade for hans Øine, og Kongen udrakte til Esther Guldspiret, som var i hans Haand; da kom Esther frem og rørte ved Spidsen paa Spiret.
3 Da sagde Kongen til hende: Hvad fattes dig, Dronning Esther, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af mit Rige, da skulde det gives dig.
4 Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, saa komme Kongen og Haman idag til det Gjæstebud, som jeg haver tillavet for ham.
5 Og Kongen sagde: Lader Haman skynde sig at gjøre efter Esthers Ord; og Kongen og Haman kom til Gjæstebudet, som Esther havde, tillavet.
6 Da sagde Kongen til Esther under Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn? og den skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
7 Da svarede Esther og sagde: Min Bøn og min Begjæring er:
8 Dersom jeg haver fundet Naade for Kongens Øine, og dersom (det synes) Kongen godt at give (mig) min Bøn og at gjøre min Begjæring, saa komme Kongen og Haman til det Gjæstebud, som jeg vil lave til dem; saa vil jeg gjøre imorgen efter Kongens Ord.
1 Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.
2 Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.
3 Og Esther blev ved og talede for Kongens Ansigt og faldt ned for hans Fødder, og hun græd og bad om Naade, at han vilde borttage Hamans, den Agagiters, Ondskab og hans Anslag, som han havde tænkt imod Jøderne.
5 Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
7 Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.
5 Da svarede Kong Ahasverus og sagde til Dronning Esther: Hvo er den, eller hvor er han, som haver taget sig fuldkommeligen for i sit Hjerte at gjøre saaledes?
6 Og Esther sagde: Den Mand, den Modstander og Fjende, er denne onde Haman; og Haman blev forfærdet for Kongens og Dronningens Ansigt.
7 Og Kongen stod op i sin Hastighed fra Gjæstebudet (og) Vinen, (og gik) i Haven ved Paladset; og Haman stod for at søge sit Liv af Dronning Esther, thi han saae, at der var besluttet en Ulykke over ham af Kongen.
8 Og der Kongen kom tilbage fra Haven ved Paladset til Huset, hvor (der havde været) Gjæstebud med Viin, da var Haman falden ned paa Bænken, som Esther (sad) paa; da sagde Kongen: Vil han og undertvinge Dronningen hos mig i Huset? (Der) det Ord udgik af Kongens Mund, da skjulte de Hamans Ansigt.
7 Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.
8 Og han gav ham Indholdet af den Lovs Skrift, som var given i Susan om at ødelægge dem, for at lade Esther see (den) og at kundgjøre hende (herom), og at byde hende at gaae ind til Kongen for at bede ham om Naade og at søge for hans Ansigt (Naade) for hendes Folk.
9 Og Hathach kom og gav Esther Mardochæi Ord tilkjende.
10 Da sagde Esther til Hathach og gav ham Befaling til Mardochæus, (sigende:)
11 Alle Kongens Tjenere og Folket i Kongens Landskaber vide, at hver Mand eller Qvinde, som gaaer ind til Kongen i den inderste Forgaard, som ikke bliver kaldet, over ham er der en Lov at dræbe (ham), uden saa er, at Kongen udrækker Guldspiret mod ham, at han maa leve; jeg, jeg er ikke kaldet at komme til Kongen nu i tredive Dage.
12 Og de forkyndte Mardochæus Esthers Ord.
13 Da sagde Mardochæus, at de skulde give dette (Svar tilbage) til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Huus fremfor alle Jøderne.
14 Thi dersom du aldeles tier paa denne Tid, da skal en Vederqvægelse og Redning beskikkes for Jøderne fra et andet Sted, men du og din Faders Huus, I skulle omkomme; og hvo veed, om du (ikke) for (saadan) Tids Skyld, som denne er, er kommen til Riget?
15 Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:
1 Der Kongen var kommen, og Haman, at drikke med Dronning Esther,
2 da sagde Kongen til Esther ogsaa om anden Dagen i Gjæstebudet ved Vinen: Hvad er din Bøn, Dronning Esther? og det skal gives dig, og hvad er din Begjæring? (var det) indtil Halvdelen af Riget, da skal det skee.
3 Og Dronning Esther svarede og sagde: Dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, o Konge! og dersom (det synes) Kongen godt (at være), da gives mig mit Liv for min Bøns Skyld, og mit Folk for min Begjærings Skyld.
15 Og der Esthers, Abihails, Mardochæi Farbroders, Datter, som han havde taget sig til Datter, (der hendes) Orden kom at komme til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad som Hegai, Kongens Kammertjener, som tog vare paa Qvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for Alles Øine, som hende saae.
16 Og Esther blev tagen til Kong Ahasverus, til hans kongelige Huus, i den tiende Maaned, det er Thebeth Maaned, i hans Riges syvende Aar.
17 Og Kongen elskede Esther fremfor alle Qvinder, og hun fik Naade og Miskundhed for hans Ansigt fremfor alle Jomfruer, og han satte Rigets Krone paa hendes Hoved og gjorde hende til Dronning i Vasthis Sted.
18 Og Kongen gjorde alle sine Fyrster og sine Tjenere et stort Gjæstebud, (det var) Esthers Gjæstebud; og han skaffede Landskaberne Hvile og gav Skjenk efter Kongens Formue.
14 Der de endnu talede med ham, da kom Kongens Kammertjenere til, og de hastede at føre Haman til Gjæstebudet, som Esther havde tillavet.
8 Og det skede, der Kongens Ord og Lov blev hørt, og der mange unge Piger bleve samlede paa det Slot Susan under Hegais Haand, blev og Esther tagen til Kongens Huus under Hegais Haand, som tog vare paa Qvinderne.
9 Og den unge Pige syntes god for hans Øine og fik Miskundhed for hans Ansigt; derfor hastede han med (de Ting, som hørte til) hendes Renselser, og med hendes Dele, at give hende dem, og at give hende syv skjønne unge Piger af Kongens Huus; og han omskiftede hende og hendes Piger til det gode (Sted) i Qvindernes Huus.
4 Da kom Esthers unge Piger og hendes Kammertjenere og gave hende det tilkjende, og Dronningen blev meget bange; og hun sendte Klæder at lade Mardochæus føre sig udi og at tage hans Sæk bort fra ham, men han tog ikke imod dem.
5 Da kaldte Esther ad Hathach, en af Kongens Kammertjenere, som han lod staae for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardochæus for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette (skede).
4 Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Huses yderste Forgaard at sige til Kongen, at de maatte hænge Mardochæus paa det Træ, som han havde ladet berede til ham.
5 Og Kongens Tjenere sagde til ham: See, Haman staaer i Forgaarden; og Kongen sagde: Lader ham komme ind.
4 Og den unge Pige, som synes at være god for Kongens Øine, hun skal vorde Dronning i Vasthis Sted. Og dette Ord syntes godt for Kongens Øine, og han gjorde saa.
1 Efter disse Handeler gjorde Kong Ahasverus Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, stor, og ophøiede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.
17 Og Mardochæus gik bort og gjorde efter alt det, som Esther befoel ham.
25 Og der hun var gaaen ind for Kongens Ansigt, havde han ladet sige ved Brevet, at hans de onde Anslag, som han havde tænkt mod Jøderne, skulde komme tilbage paa hans Hoved; og de havde hængt ham og hans Sønner paa Træet.
2 i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,
12 Og Kongen sagde til Dronning Esther: Jøderne have ihjelslaget og omkommet fem hundrede Mænd og ti Hamans Sønner i Susan, Slottet; hvad have de (vel) gjort i Kongens øvrige Landskaber? men hvad er din Bøn? og det skal gives dig, og hvad er ydermere din Begjæring? og det skal skee.
13 Og Esther sagde: Dersom (det synes) Kongen godt, da gives ogsaa imorgen Jøderne, som ere i Susan, (Lov) at gjøre efter denne Dags Lov, og at de hænge Hamans ti Sønner paa Træet.
10 Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.
22 Og den Sag blev Mardochæus kundgjort, og han gav Dronning Esther det tilkjende, og Esther sagde Kongen det i Mardochæi Navn.