Esters bok 2:5
Der var en jødisk Mand i det Slot Susan, hvis Navn var Mardochæus, Søn af Jair, Søn af Simei, Søn af Kis, en benjaminitisk Mand,
Der var en jødisk Mand i det Slot Susan, hvis Navn var Mardochæus, Søn af Jair, Søn af Simei, Søn af Kis, en benjaminitisk Mand,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6hvilken var bortført af Jerusalem med den bortførte (Hob), som blev bortført med Jechonia, Judæ Konge, hvilken Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod bortføre.
7Og han var Hadassas Fosterfader, hun er Esther, hans Farbroders Datter, thi hun havde hverken Fader eller Moder; og den unge Pige var skjøn af Skikkelse og deilig af Udseende, og der hendes Fader og hendes Moder døde, da tog Mardochæus sig hende til Datter.
8Og det skede, der Kongens Ord og Lov blev hørt, og der mange unge Piger bleve samlede paa det Slot Susan under Hegais Haand, blev og Esther tagen til Kongens Huus under Hegais Haand, som tog vare paa Qvinderne.
1Og det skede i Ahasveri Dage, — han er den Ahasverus, som regjerede fra India og indtil Morland over hundrede og syv og tyve Landskaber —
2i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,
2Men al hans Magts og hans Vældes Gjerning, og Forklaring om Mardochæi Mægtighed, med hvilken Kongen havde gjort ham stor, ere de Ting ikke skrevne i Kongerne af Mediens og Persiens daglige Handelers Bog?
3Thi Mardochæus, den Jøde, var den Anden efter Kong Ahasverus og mægtig for Jøderne og behagelig for hans Brødres Mangfoldighed, (han,) som søgte det Gode for sit Folk, og som talede vel for al sin Sæd.
19Og der Jomfruerne samledes anden Gang, da sad Mardochæus i Kongens Port.
20Esther havde ikke givet sin Slægt, ei heller sit Folk tilkjende, ligesom Mardochæus havde befalet hende; thi Esther gjorde efter Mardochæi Ord, ligesom da hun blev opfostret hos ham.
21I de samme Dage, som Mardochæus sad i Kongens Port, bleve to Kongens Kammertjenere, Bigthan og Theres, af dem, som varede paa Dørtærskelen, vrede og søgte at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
22Og den Sag blev Mardochæus kundgjort, og han gav Dronning Esther det tilkjende, og Esther sagde Kongen det i Mardochæi Navn.
29Og Dronning Esther, Abihails Datter, og Mardochæus, den Jøde, skreve med al Magt, for at stadfæste dette Purims Brev, anden Gang.
1Paa den samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Esther Hamans, Jødernes Fjendes, Huus, og Mardochæus kom for Kongens Ansigt, thi Esther havde givet tilkjende, hvorlunde han (hørte) hende til.
2Og Kongen tog sin Ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mardochæus den, og Esther satte Mardochæus over Hamans Huus.
15Og Mardochæus gik ud fra Kongens Ansigt i et kongeligt Klædebon, i blaat og hvidt, og med en stor Guldkrone og en kostelig linned Kappe og Purpur, og Susans Stad raabte høit og glædede sig.
2Og der fandtes skrevet, at Mardochæus havde tilkjendegivet om Bigthana og Theres, to Kongens Kammertjenere, af dem, som varede paa Dørtærskelen, som havde søgt at lægge Haand paa Kong Ahasverus.
4Og den unge Pige, som synes at være god for Kongens Øine, hun skal vorde Dronning i Vasthis Sted. Og dette Ord syntes godt for Kongens Øine, og han gjorde saa.
1Men disse ere de Folk af det Landskab, som droge op af de Bortførtes Fængsel, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført til Babel, og som kom tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin Stad,
2hvilke kom med Serubabel, Jesua, Nehemia, Seraja, Reelja, Mardochai, Bilsan, Mispar, Bigvai, Rehum, Baana; (dette er) Tallet paa Mændene af Israels Folk:
6Og han foragtede det for sine Øine at lægge Haand paa Mardochæus alene, thi de havde givet ham Mardochæi Folk tilkjende, men Haman søgte at ødelægge alle Jøderne, som vare udi Ahasveri Rige, Mardochæi Folk.
1Efter disse Handeler gjorde Kong Ahasverus Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, stor, og ophøiede ham og satte hans Stol over alle Fyrsters, som vare hos ham.
10(Men) Esther havde ikke kundgjort sit Folk og sin Slægt; thi Mardochæus havde befalet hende, at hun ikke skulde give det tilkjende.
11Og Mardochæus gik dagligen for Forgaarden ved Qvindernes Huus, at fornemme, om (det gik) Esther vel, og hvad med hende skulde skee.
7Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Esther og til Mardochæus, den Jøde: See, jeg haver givet Esther Hamans Huus, og ham have de hængt paa Træet, fordi han lagde sin Haand paa Jøderne.
2da samledes Jøderne i deres Stæder i alle Kong Ahasveri Landskaber at lægge Haand paa dem, som søgte deres Ulykke, og Ingen kunde bestaae for deres Ansigt; thi Frygt for dem var falden paa alle Folkene,
3Og alle Øverster i Landskaberne og Statholderne og Fyrsterne og de, som gjorde Kongens Gjerning, ophøiede Jøderne; thi Frygt for Mardochæus faldt paa dem,
4fordi Mardochæus var stor i Kongens Huus, og hans Rygte gik igjennem alle Landskaberne; thi Manden Mardochæus gik frem og (blev) mægtig.
4Og det skede, der de sagde det dagligen til ham, og han hørte dem ikke, da gave de Haman det tilkjende, at see, om Mardochæi Ord skulde bestaae, thi han havde tilkjendegivet dem, at han var en Jøde.
20Og Mardochæus skrev disse Ting og sendte Breve til alle Jøderne, som vare i alle Kong Ahasveri Landskaber, de, som vare nær og langt borte,
10Da sagde Kongen til Haman: Skynd dig, tag Klædebonnet og Hesten, saasom du haver talet, og gjør saa med Mardochæus, den Jøde, den, som sidder ved Kongens Port; lad ikke et Ord feile af alt det, som du haver talet.
14Da gik hun ind om Aftenen, og om Morgenen gik hun tilbage til det andet Qvindernes Huus under Saasgas, Kongens Kammertjeners, Haand, som tog vare paa Medhustruerne; hun maatte ikke komme ydermere til Kongen, uden Kongen havde Lyst til hende, og hun blev kaldet ved Navn.
15Og der Esthers, Abihails, Mardochæi Farbroders, Datter, som han havde taget sig til Datter, (der hendes) Orden kom at komme til Kongen, da krævede hun ingen Ting, uden hvad som Hegai, Kongens Kammertjener, som tog vare paa Qvinderne, sagde; og Esther fandt Naade for Alles Øine, som hende saae.
5Da kaldte Esther ad Hathach, en af Kongens Kammertjenere, som han lod staae for hendes Ansigt, og hun gav ham Befaling til Mardochæus for at fornemme, hvad det var, og hvorfor dette (skede).
6Da gik Hathach ud til Mardochæus paa Gaden i Staden, som var foran Kongens Port.
7Og Mardochæus gav ham tilkjende Alt, hvad ham var vederfaret, og (gav) ham Forklaring om det Sølv, som Haman havde sagt, at han vilde veie ind i Kongens Skatkammer for Jødernes Skyld, at omkomme dem.
12Og Mardochæus kom tilbage til Kongens Port; men Haman skyndte sig til sit Huus, sørgende og med et skjult Hoved.
4Da sagde Kongen: Hvo er i Forgaarden? Og Haman var kommen i Kongens Huses yderste Forgaard at sige til Kongen, at de maatte hænge Mardochæus paa det Træ, som han havde ladet berede til ham.
13Da sagde Mardochæus, at de skulde give dette (Svar tilbage) til Esther: Tænk ikke i din Sjæl, at du vil redde dig i Kongens Huus fremfor alle Jøderne.
15Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:
26Derfor kaldte de de samme Dage Purim, efter Navnet Pur. For den Sags Skyld, efter alle dette Brevs Ord, og hvad de havde seet derhos, og hvad der var kommet over dem,
1Og der var en Mand af Benjamin, og hans Navn var Kis, Søn af Abiel, Søn af Zeror, Søn af Bechorath, Søn af Aphiah, en benjaminitisk Mands Søn, som var vældig til Strid.
10Og Josua avlede Jojakim, og Jojakim avlede Eljasib, og Eljasib avlede Jojada.
31for at stadfæste disse de Purims Dage paa deres bestemte (Tider), ligesom Mardochæus, den Jøde, og Dronning Esther havde stadfæstet for dem, og ligesom de havde stadfæstet for sig selv og for deres Sæd Fasternes og deres Raabs Handeler.
24Thi Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, alle Jøders Fjende, havde tænkt mod Jøderne at omkomme dem, og havde ladet kaste Pur, det er Lodden, til at forstyrre dem og til at omkomme dem.
13Men alt dette er mig ikke nyttigt, al den Tid jeg seer Mardochæus, den Jøde, siddende i Kongens Port.
5Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
14og de Næste hos ham, Charsena, Sethar, Admatha, Tharsis, Meres, Marsena, Memuchan, de syv Fyrster af Persien og Medien, som saae Kongens Ansigt, de, som sadde øverst i Riget:
32Benjamin, Malluch, Semarja;
18Simei, Elas Søn, var i Benjamin.