Esekiel 1:24

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg hørte deres Vingers Lyd som Lyd af store Vande, som den Almægtiges Lyd, naar de gik, (og) et Bulders Lyd som Lyd af en Hær; naar de stode, lode de deres Vinger synke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dan 10:6 : 6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst.
  • Åp 1:15 : 15 og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.
  • Åp 19:6 : 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget.
  • Esek 43:2 : 2 Og see, Israels Guds Herlighed kom fra Veien mod Østen, og hans Lyd var som store Vandes Lyd, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
  • Esek 10:5 : 5 Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
  • 2 Kong 7:6 : 6 Thi Herren havde ladet de Syrers Leir høre en Lyd af Vogne og en Lyd af Heste, (ja) en Lyd af en stor Hær; og de sagde, den Ene til den Anden: See, Israels Konge haver leiet imod os de Hethiters Konger og Ægypters Konger at komme over os.
  • Sal 68:33 : 33 I Riger paa Jorden! synger for Gud, synger Herren (Psalmer), Sela —
  • Job 37:2 : 2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
  • Job 37:4-5 : 4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke. 5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
  • Sal 18:13 : 13 Af Skinnet, (som var) for ham, fore hans Skyer frem, (ja) Hagel og gloende Kul.
  • Sal 29:3-9 : 3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande. 4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed. 5 Herrens Røst sønderbryder Cedere, og Herren haver sønderbrudt Cedere paa Libanon. 6 Og den gjør, at de springe som en Kalv, Libanon og Sirjon som en ung Eenhjørning. 7 Herrens Røst udhugger Ildsluer. 8 Herrens Røst gjør, at Ørkenen bæver, Herren gjør, at Kades Ørk bæver. 9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    25Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke.

    26Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den.

  • 87%

    4Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.

    5Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.

    6Og ethvert havde fire Ansigter, og ethvert af dem havde fire Vinger.

    7Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber.

    8Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger.

    9Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig.

    10Og deres Ansigters Lignelse var et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt paa den høire Side paa de Fire, og en Oxes Ansigt paa den venstre Side paa de Fire, og en Ørns Ansigt var paa de Fire.

    11Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.

    12Og de gik hver lige for sig; derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, de vendte ikke om, naar de gik.

    13Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.

    14Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse.

    15Og jeg saae Dyrene, og see, der var et Hjul paa Jorden hos Dyrene, det var vendt imod fire (Hjørner).

    16Hjulenes Skikkelse og deres Arbeide var som Farven af en Turkous, og de fire vare efter een Lignelse; og deres Skikkelser og deres Arbeider vare, saasom der havde været Hjul midt i Hjul.

    17Naar de skulde gaae, gik de mod deres fire Sider; de vendte ikke om, naar de gik.

    18Og de havde Fælger, og de vare høie, at man maatte frygte for dem; og deres Fælger vare fulde af Øine trindt omkring paa de fire (Hjul).

    19Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene.

    20Derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaae; og Hjulene opløftedes hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.

    21Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.

    22Og over Hovederne af Dyrene var en Lignelse af en udstrakt Befæstning, af Farve som Krystal, forfærdelig; den var udbredt ovenover deres Hoveder.

    23Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der.

  • 82%

    12Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!

    13og en Lyd af Dyrenes Vinger, som rørte den ene ved den anden, og en Lyd af Hjulene hos dem, og et stort Bulders Lyd.

  • 5Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.

  • 9Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig.

  • 76%

    15Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.

    16Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem.

    17Naar hine stode, stode disse, og naar de opløftede sig, opløftede disse sig med dem; thi der var en levende Aand i dem.

    18Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim.

    19Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

  • 75%

    21Enhver havde fire Ansigter, og enhver, fire Vinger, og under deres Vinger var en Lignelse af Menneskehænder.

    22Og deres Ansigters Lignelse var som de Ansigters, hvilke jeg saae ved Chebars Flod, deres Skikkelser og de (selv); de gik, hver ligefrem for sig.

  • 75%

    10Og deres Skikkelse var (efter) een Lignelse paa de fire, ligesom det ene Hjul var midt i det (andet) Hjul.

    11Naar de gik, gik de mod deres fire Sider, de vendte sig ikke om, naar de gik; men (til) det Sted, hvor det Første vendte sig, der gik de efter, de vendte sig ikke om, naar de gik.

    12Og deres ganske Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øine trindt omkring paa de samme fire Hjul.

    13Anlangende de Hjul, til dem blev raabt: O Hjul! for mine Øren.

  • 11Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.

  • 22Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

  • Jes 6:2-3
    2 vers
    73%

    2Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den.

    3Og den (ene) raabte til den (anden) og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.

  • Åp 4:7-8
    2 vers
    73%

    7Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr var ligt en Oxe, og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.

    8Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinger; de vare rundt om og indentil fulde af Øine, og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var, og som er, og som kommer.

  • 10Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

  • 13Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.

  • 20Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.

  • 8Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.

  • 2Og jeg hørte en Røst af Himmelen, som mange Vandes Lyd, og som en stærk Tordens Lyd, og jeg hørte Harpelegeres Lyd, som legede paa deres Harper.

  • 3Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.

  • 11Og (anlangende) Vingerne paa de Cherubim, deres Længde var tyve Alen, den enes (ene) Vinge var fem Alen og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge (var og) fem Alen og rørte ved den anden Cherubs Vinge.